Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

»Derfor takker jeg Karl for, at han har købt solceller og varmepumpe«

CO2-udledning er personlig, og man kan derfor ikke bruge argumentet, at man ikke har fået børn til som begrundelse for at spise store bøffer.

Hvis man er glad for røde bøffer er det fint at reducere sit private CO2-forbrug et andet sted. Men brug ikke børnene eller mangel på samme som aflad for klima-synden. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tak til Karl for solcellerne

I et debatindlæg i Berlingske skrev Karl Kühlmann Selliken om, hvorfor han vil spise masser af røde bøffer i 2019 - og rejse lige så meget, han har råd til. Det begrundede han bl.a. med sit solcelleanlæg og sin varmepumpe, som også har givet ham økonomisk overskud. Det er et godt eksempel på, at vi kan komme rigtigt langt med den grønne omstilling gennem tilskud og afgifter. Det skal vi have meget mere af. Det burde være så attraktivt, at alle havde solceller på taget!

Han begrundede det også med sit fravalg af at få børn. Det argument kan jeg til gengæld ikke acceptere. Det er rigtigt nok, at flere mennesker på Jorden fører til mere CO2-udledning. Men hvis man vil styre CO2-udledningen gennem individuelle kvoter, er de nødt til at være personlige – ikke knyttet op til en familie.

Tænk engang, hvis man anvendte samme logik, når bidraget til statskassen skulle fastlægges. Så ville jeg kunne kræve at betale markant lavere skat end Karl, da min familie med to voksne og tre børn kommer til at bidrage med skatten af fem livstidsindkomster i stedet for to. Det kan man naturligvis ikke, og på samme måde kan man heller ikke bruge sit fravalg af at få børn som grund til ikke at reducere sit CO2-aftryk på lige fod med alle andre.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvor meget man skal gøre, for at kunne spise røde bøffer med god samvittighed. Som så mange andre er jeg selv i gang med at reducere mit CO2-aftryk, og man kan nemt finde steder, hvor jeg også kunne gøre mere. For mig er det vigtige, at man tager klimakrisen alvorligt, og at man gør noget.

Så i stedet for at kritisere hinanden for det, vi ikke har gjort, skal vi rose hinanden for det, vi gør – og inspirere og hjælpe hinanden til at gøre mere. Hvis man er meget glad for oksekød, er det en god idé, at man starter sin personlige omstilling et andet sted. Derfor takker jeg Karl for, at han har købt solceller og varmepumpe! Rasmus Foged, Alternativet, Medlem af Region Midtjylland

Haarder har ret

Bertel Haarder ramte et ømt punkt, da han 23. december afviste Wozniacki som »årets dansker«, fordi hun ikke betaler dansk skat. Det faldt Lars Seier Christensen for brystet, der efterfølgende kaldte det »at optimere sin indtjening«. Og i dagens brev 2. januar mente Jens Elers, at Haarders bemærkning skyldes »misundelse«.

Generelt er det egoistisk ikke at betale dansk skat. Men ikke grundet misundelse. Den danske velfærdsmodel bygger på, at alle bidrager med det, de kan. Vi beder psykisk syge mennesker om at gå på arbejde og tjene deres egne penge. Og så siver de rigeste med millioner på kontoen til skattely – det vidner om en alvorlig uorden i det moralske kompas.

Jeg kalder det en skattefidus. Den kan tilmed være lovlig, men det er grundlæggende ikke enkeltpersoner, der bærer det juridiske ansvar. Det er institutioner som EU. Gør på et enkelt punkt som Trump: Opbyg en stærk toldmur – til skattelylandene. Og har man først sagt farvel til Danmark, er der ingen grund til at være dansk statsborger længere. Og bestemt heller ikke årets dansker! Mikkel Skipper, Ballerup

Amalienborg Slotsplads.

Dagligt passerer jeg i bil den smukke Amalienborg Slotsplads, hvor der i de senere år – på grund af  terrortrusler – har været anbragt grimme chikaner, som ikke pynter på den smukke plads. Er det ikke muligt at ofre nogle solide blomsterkasser i stedet for? Det er min tro, at alle trafikanter fremover vil sympatisere med en sådan ændring. Henning Lippert, Virum

Ynkeligt, Søren Espersen

Hvor er det ynkeligt at læse dine udtalelser i Berlingske! Med baggrund i statsministerens nytårstale, hvor han giver udtryk for holdninger til international politik og frem for alt holdninger til, hvordan vi skal behandle hinanden på tværs af nationalitet, baggrund og ståsted.

Jeg er opdraget i et rimeligt borgerligt hjem, hvor man godt kunne lide en politisk debat, og hvor man hyldede uenigheden. Enighed var kedelig. Desuden lærte man, at det var vigtigt at få efterprøvet sine holdninger, især mellem venner. Men når man som du er opvokset på den politiske venstrefløj, er enighed jo altafgørende.

Uanset holdning har jeg altid haft respekt for de partier, der har turdet tage et reelt politisk ansvar ved at gå ind i et forpligtende regeringsansvar. DF har jo udmærket sig ved at stå på sidelinjen og tage de synspunkter til sig, som de har ment kunne give størst vælgertilslutning. Den taktik kan give pote på den korte bane. Men efterhånden som de andre partier i højere og højere grad overtager DFs synspunkter inden for udlændingepolitikken, gør I jer selv mere og mere undværlige. I skal nok evne at skrabe jer igennem det kommende valg, men på den lange bane er der  ikke langt til spærregrænsen. I ved jo ikke, om I vil pege på en borgerlig eller en rød statsminister. Der er ikke langt fra politisk pragmatisme til holdningsløshed. Mogens Petersen, København