Chefredaktør Tom Jensen forsøgte i Berlingske 15. juni at komme med en forklaring på, hvorfor vi ved europaparlamentsvalget i Danmark – til forskel fra en række andre EU-lande – ikke oplevede større tilslutning til højrefløjen. Et flertal af storbyernes vælgere stemte på venstrefløjspartier.

Tom Jensen nævner eksempelvis, at 70 procent af stemmerne på Østerbro gik til venstrefløjen, hvilket han mener hænger sammen med, at »storbyernes eliter sidder på magten i Danmark, økonomisk, kulturelt, værdimæssigt, i uddannelsesinstitutionerne og i den offentlige sektor«. 

Jeg tror, at Tom Jensens sociopolitiske analyse er for kompliceret. Forklaringen på tilslutningen til venstrefløjspartierne er den enkle, at mere end halvdelen af Danmarks befolkning er afhængige af indkomst fra det offentlige som løn- eller bistandsmodtagere. Mange vælgere er nervøse for Socialdemokratiets tendenser i retning af mere borgerlige dyder – blandt andet besparelser og nedskæringer i det offentlige – og giver så SF m.fl. deres stemmer. 

Med så mange personer, der er afhængige af det offentlige, så har det lange udsigter med et borgerligt flertal i Folketinget.

Flemming Bækkeskov, Gentofte

At preppe betalingsmidler

Forleden opfordrede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) alle danskere til at preppe, til at kunne klare sig i mindst tre dage i husholdningen, hvis den offentlige infrastruktur sætter ud. Det vil sige i en krisesituation, når el og vand ikke leveres til vores dørtærskel, som det plejer. Uden el fungerer al kortbaseret betaling heller ikke, og Nationalbanken anbefaler, at man har nogle kontanter liggende.

Men er det nok? Kunne man ikke overveje at vedtage/udstede nogle IOU-blanketter (IOU = »jeg skylder dig«)? Hvis man havde sådanne blanketter, så kunne en skyldner – hvis modtageren accepterer den – underskrive en blanket, hvori man lover at betale x-antal kroner for varer og tjenesteydelser, man modtager fra det lokale supermarked eller købmanden eller benzintanken. Og indfri beløbet igen, når det er muligt. 

Det ville strække kontanterne, og så kunne et sådant system enten køre parallelt med eller i nogen udstrækning supplere eller erstatte kontanter, indtil systemerne kører igen.

Erik Winther-Schmidt, Askeby

Pension og skat

Den største del af den danske befolkning har fået skattelettelse i form af »beskæftigelsesfradraget« og »jobfradraget«. Det ville være retfærdigt, hvis der også var et »pensionistfradrag«, det er jo trods alt dem, der ved arbejde har skabt det velfærdssamfund, vi har i dag.

Det betyder, at pensionister betaler mere i skat af den samme indtægt. Pensionister, der ikke arbejder, får ikke nogen skattelettelse på grund af pensionen, og samtidig følger pensionen ikke den øvrige lønudvikling.

Det er utroligt, at pensionisterne ikke for længst har markeret deres utilfredshed. Desværre er der ikke rigtig nogen, der kæmper politisk for denne gruppe pensionister, hvilket i sig selv er uforståeligt, da de udgør en meget stor del af vælgerne.

Per Sponholtz, Gentofte

Panikken spreder sig

Forsvarsministeren har officielt meldt ud, at danskerne skal preppe, så vi kan klare os selv i tre dage, hvis Danmark bliver angrebet. Der lader til at være to måder at reagere på den nyhed på; panik eller ligegyldighed. Hos dem, hvor panikken spreder sig, bliver der købt radioer, batterier, vand på flaske, dåsemad og stearinlys. Så har de en lille papkasse med falsk tryghed stående i kælderen, så de er klar til tre dages ragnarok, uden at den danske stat kan holde dem i hånden. 

Hos os, hvor ligegyldigheden vinder, der gør vi, som vi plejer. Og mon det hele ikke ender med, at vores reaktion viser sig at være den korrekte? Hvis Putin smider en atombombe i hovedet på os, så er det hele alligevel slut. Hvis russerne derimod angriber elnettet og vores it-systemer, så eksisterer vand og batterier stadigvæk, varerne forsvinder på magisk vis ikke fra hylderne i butikkerne. 

Derfor er den bedste prepping, der findes, at have 500 kroner liggende i kontanter og ellers at bevare sin sunde fornuft. Desværre ser vores politikere stemmer i at sprede angst og panik i befolkningen.

Jonas Schmidt, Brobyværk