Kronikker

Jeg er her stadig – og det kan jeg desværre ikke takke det danske sundhedsvæsen for

Den uge i oktober 2022, hvor jeg fyldte 40 år, blev min verden vendt på hovedet. Jeg fik en kræftdiagnose. Galdegangskræft, en af de sjældne kræftformer, hvor 50 procent ikke overlever det første år, skriver Kristina Helland Strandby.

»Min onkolog-veninde fortalte mig, at der findes lige så mange kræfttumorer som mennesker, da jeg fik diagnosen. At jeg har en kræftlæge, en såkaldt onkolog, i mit personlige netværk, skulle vise sig at være altafgørende for min behandling,« skriver Kristina Helland Strandby. Privatfoto

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har gennem mit forløb oplevet både dedikeret og fantastisk sundhedspersonale, men jeg har i den grad også oplevet udfordringer i den måde, vi behandler sjældne kræftformer og inddrager patienter. 

Andre læser også

  • Opinion
    Abonnement
    Sarit Zehavi er oberstløjtnant i den israelske hær. Siden hun var 16, har hun ønsket at forstå palæstinenserne: »Jeg ville vide, hvorfor de hader os så meget«
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Anne Sofie Allarp: Hvis jeg selv havde vidst, hvor hårdt livet som enlig mor ville være, havde jeg nok tænkt mig rigtig grundigt om, før jeg fik børn
  • Kommentatorer
    Abonnement
    DBUs spørgeskema fik mig til at tale med min 11-årige søn om hans kønsidentitet. Men hvad er meningen egentlig?