Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der skal være meget mere fokus på den menneskelige side i behandling af vores ældre borgere
Flere plejehjemspladser, tak
Min mor blev 89 år. De sidste to år af hendes levetid oplevede hun at få en ny hjerteklap og brækkede hoften ved et skred i et tæppe i egen lejlighed.
Hun var helt klar i hovedet og var et meget udadvendt menneske, som gerne ville have mennesker omkring sig, som hun kunne tale med, og som kendte hende efter at have levet 50 år i lokalsamfundet og havde haft en forretning, hvor kundekontakten næsten var det vigtigste for hende og min far. Hun mistede desværre min far 25 år tidligere. Alle kendte hende og min far i lokalområdet.
Min mor ønskede sig de sidste år af sit liv at komme på plejehjem. Hun forestillede sig, at ved at flytte fra sin lejlighed, kunne hun få en masse samtaler med de øvrige beboere.
Hun kom aldrig på plejehjem. Kommunen mente, som i så mange andre kommuner i landet, at hun kunne klare sig i eget hjem med kommunal hjemmepleje tiltagende flere og flere gange om dagen. Den kommunale hjemmepleje gjorde det godt, men kan ikke erstatte det sociale samvær og snak med gamle venner og bekendte på et plejehjem.
Hendes egen læge forsøgte at fortælle min mor, at en plejehjemsplads ikke var den gode idé, som hun forestillede sig. Plejehjemspladserne i kommunen var så få, at de primært og vist kun blev tildelt permanent sengeliggende og dybt demente. Hun ville ikke få det sociale samvær, som hun ønskede sig.
Det er trist, at kommunerne kun har fokus på omkostninger og ikke det sociale aspekt. Det er ikke godt nok, at kommunernes regneark fortæller, at det er økonomisk fordelagtigt at beholde de ældre i eget hjem for enhver pris. Der skal være meget mere fokus på den menneskelige side i behandling af vores ældre borgere.
Alice Kongstad, Kokkedal
Boligskatter
Boligskatter er på ny aktuelle, drevet af misundelse over prisstigninger, og på typisk dansk manér udtænkes diverse mere eller mindre komplicerede løsninger med arbejde til endnu flere djøffere.
Hvor svært kan det være? Begynd dog et sted: Afskaf ejendomsværdibeskatningen – tab 10-12 milliarder årligt. Afskaf rentefradraget af privat gæld – gevinst 15-20 milliarder. Altså en gevinst på 5-10 milliarder, hvilket beløb passende kunne benyttes til at afskaffe de imaginære ejendomsskatter med en overgangsperiode på ti år.
Indfører man denne ordning, slipper jeg for at betale skat af andres gæld, samtidig med, at boligpriserne vil stagnere/falde og ikke være et spekulationsobjekt. Nå, men det er måske for simpelt – så det har næppe politisk gang på jord?
Lars Bjørn, Holte
Får kunstig intelligens bonus?
Nej, kunstig intelligens (ai) får ikke bonus, uanset om en ai-løsning effektiviserer opgaver i for eksempel offentlig administration.
I Vurderingsstyrelsen kan direktør Anne-Sofie Jensen glæde 84 chefer med bonus for deres arbejde med at genere alle Danmarks boligejere med deres uduelige ejendomsvurderinger. Alt er gået galt i timing, indhold, rigtighed, effektivitet og retfærdighed, og så får de bonus!
Direktøren henviser til, at det er sædvanligt i staten, at bonus gives for særlig arbejdsindsats og resultater. Hvilke resultater? Sikke en national provokation.
Kære politikere: Se at få omgjort dette system og den styrelse og få dygtige private ejendomsmæglere og programmører til at involvere ai. Giv dem bonus, når det spiller, og den »nye ai styrelse« skal ikke have bonus hvert år.
Ole Persson, Vanløse
Valgkort til salg
Forleden spurgte Egander Skov i en kommentar, om det bare er ham, der synes at dette valg er kedeligt?
Der kommer et rungende »ja« fra en gammel, sur mand, der har stemt borgerligt siden 60erne efter, S barslede med den meget røde term økonomisk demokrati. Hvis ellers nogen kan huske tilbage så lang tid. Den gang havde vi en håndfuld partier med mestendels klare profiler og politiker. Valget var klart.
I dag har vi »kun« 12 partier plus en håndfuld løsgængere. Det ene designerparti efter det andet overgår hinanden med fantasifulde fabulationer. Størstedelen af pressen sluger det hele råt og elsker at lave en seriøs affære som et folketingsvalg om til et realityshow.
Ingen synes, at ville drøfte seriøse udfordringer, som for eksempel at hæve spærregrænsen fra 2 procent til 4-5 procent, så vi kunne slippe for de mest fatamorganske partier og deres »mig-mig-mig« igangsættere.
Og hvor er der en seriøs debat om, hvad kongeriget gør med Grønland? Total løsrivelse/selvstændighed? Gerne for min skyld. Fra på tirsdag risikerer vi jo faktisk, at de nordatlantiske stemmer totalt kan bestemme over hele kongerigets politiske situation.
I morgen tror jeg, at jeg sætter mit valgkort til salg. Eller stemmer blankt.
Preben O. Nilsson, Vanløse
Vort modersmål er dejligt
Her i valgkampen hører vi mange politikere udtale sig om alt muligt, men samtidig afslører de, at de aldrig er blevet undervist i dansk i skolen. I stedet for »at skulle« og »at kunne« siger de »at ska’« og »at ka’«. Så »at skulle lære dansk i folkeskolen« bliver til »at ska’ lære dansk i folkeskolen«. Og »at kunne forsvare Danmark« bliver til »at ka’ forsvare Danmark«.
De fleste tv journalister taler på samme måde, og det viser, at man (navnlig i Jylland) ikke bliver undervist i at tale dansk korrekt.
Selvfølgelig kan man stadig ikke finde ud af at benytte »ligge« og »lægge« korrekt, men på TV 2 news hørte jeg, at »et olielager i Mellemøsten var blevet sprunget i luften«, og så tænker jeg på dengang, at en buste af Frederik V »var blevet sunket i kanalen«.
Vort modersmål er dejligt, og derfor skal der også undervises i korrekt dansk i skolerne.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med et interview med De Konservatives leder, Mona Juul, der fremlægger et nyt skatteudspil med lettelser for over 34 milliarder kroner.
Dernæst tegner sig et tydeligere alternativ på udlændingeområdet i dansk politik. Berlingskes leder sætter linjerne op i debatten. Til sidst ser vi mod USA, hvor Donald Trump presser europæerne til at engagere sig mere i konflikten i Hormuz-strædet og samtidig sår tvivl om USAs forhold til NATO.
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del:
