Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den politiske korrekthed gælder åbenbart ikke, når det handler om det jødiske samfund

»Hvis dette indgreb havde været så traumatisk som påstået, er jeg helt sikker på, at min mand ikke ville have tilladt, at det var blevet udført på hans drenge,« skriver Linda Herzberg om omskæring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ronen Zvulun / Ritzau Scanpix

Det er en ganske stærk og smuk tradition i Danmark, at vi beskytter vores minoriteter.

Alt begynder selvfølgelig med vores sprog, måden vi omtaler og taler til hinanden på. Halfdan Rasmussens »Elefantens vuggevise« blev omskrevet. Vi bruger ikke ordene »eskimo« og »sigøjner« af respekt for, at minoriteten (og vi andre) føler, at der bliver talt nedsættende og stigmatiserende til dem. Black Lives Matter har fyldt dagsordenen gennem sommeren. Alt sammen med rette.

Mine klasser fik altid at vide i Ungdomsskolen, at de befandt sig på et racismefrit område, uanset køn, etnicitet, religion m.m. Vi ønsker næsten pr. definition som nation ikke at krænke, forhåne og nedværdige. Og dog.

Omskæringsdebatten fylder meget, og det er måske rimeligt. Man skal selvfølgelig kunne diskutere de 8-10 omskærelser af jødiske drengebørn, der finder sted om året, men jeg undrer mig over tonen i hele debatten. Tonen er infam og ekstrem rå. Jeg har »stigmatiseret, kønslemlæstet, kastreret, tvangsamputeret, legemsbeskadiget mine drenge. Deres penis er blevet afkortet«. Jeg bliver omtalt som pædofil, og når bølgerne går ekstra højt, får jeg at vide, hvor lufthavnen er, at jeg i øvrigt er udansk, og hvis det er med tilbagevirkende kraft, burde jeg også fængsles. Min religion er »oldnordisk«, og det jødiske samfund burde have »fulgt med tiden«.

Jeg læser, at Socialdemokratiet er bange for at støde jøderne ved et forbud. Læs: den jødiske lobby, der styrer verden og pressen. En gammel antisemitisk hetz fra Zions Vises Protokoller.

Når jeg har været ude at holde oplæg, har jeg fortalt, hvordan en omskærelse foregår.

Hvordan er forløbet, hvordan reagerer drengen og den videre ukomplicerede tid. Alt sammen helt udramatisk, under lægetilsyn, og de fleste er glade for at blive mere oplyst, da den »almindelige« dansker selvfølgelig ikke ved noget som helst om dette lille indgreb.

Hvis dette indgreb havde været så traumatisk som påstået, er jeg helt sikker på, at min mand ikke ville have tilladt, at det var blevet udført på hans drenge.

Uanset hvordan afstemningen og udfaldet bliver, så bliver sproget hængende. Jeg er bange for, at jeg er ved at miste mine grundlovssikrede rettigheder til at blive omtalt værdigt og med respekt på lige fod med alle andre minoriteter, og at jeg som minoritet ikke har ret til samme beskyttelse mod hadefulde bemærkninger og krænkelser som andre. Den politiske korrekthed gælder åbenbart ikke, når det handler om det lille jødiske samfund.

Linda Herzberg, Frederiksberg