Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De Radikales opførsel undergraver demokratiet

»Balladen hos de Radikale er er gået langt over stregen. Man slås indbyrdes mere og mere indædt, kommer med voldsomme personlige beskyldninger og lammer derved arbejdet i Folketinget,« skriver Mogens Nørgaard Olesen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Demokratiet undergraves

Danmark har siden enevældens ophør i 1848 og vedtagelsen af Junigrundloven året efter haft en stærk demokratisk styreform, hvor de fleste har respekteret de demokratiske spilleregler. Det er vigtigt og også prisværdigt. For alvor har demokratiet vel ikke været i fare, for i befolkningen er der en oprigtig vilje til at fastholde og udbygge demokratiet. Demokratiet klarede sig gennem Påskekrisen i 1920 og gennem besættelsestiden. Det kan vi være glade for og stolte over.

Men det fordrer også, at vore politikere forstår at forvalte den demokratiske styreform korrekt og med respekt. Og netop om dette punkt kan man efterhånden godt komme alvorligt i tvivl.

Balladen hos de Radikale er gået langt over stregen. Man slås indbyrdes mere og mere indædt, kommer med voldsomme personlige beskyldninger og lammer derved arbejdet i Folketinget. For hvem kan regne med, hvad de Radikale gør og tænker? Kan man have nogen tillid til dem. Svaret er: Nej?

De udgør en væsentlig del af regeringens parlamentariske grundlag. Men dette grundlag skælver nu, og det bør vel have konsekvenser.

De Radikales opførsel de sidste par uger vidner om nogle politikere, som på ingen måde er deres opgave voksen. De medvirker til at vedtage love, som vi andre skal følge, de fremstiller sig selv som bedrevidende, men de har omdannet deres parti til en pinlig legestue med mudderkastning for viderekomne. Det er uværdigt, og det undergraver demokratiet. Mon ikke de alle skulle søge sygeorlov og lade nogle andre komme til? Det kan kun blive bedre.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Behov for grundlovsrevision

Tak til Berlingske for at rejse spørgsmålet om en grundlovsrevision. Interessant at læse topjuristernes varierende synspunkter. Personligt mener jeg, at menneskerettighederne og grundrettighederne bør gives mere plads. Den europæiske Menneskerettighedskonvention blev allerede i 1992 inkorporeret i dansk lovgivning, men uden grundlovsstatus.

EUs charter om grundlæggende rettigheder blev med Lissabontraktaten juridisk bindende og med traktatstatus, dvs. primær EU-ret. Charteret gælder, når EU-retsakter udarbejdes og implementeres og har som EU-traktat forrang for national dansk ret. Grundloven bør afspejle Danmarks engagement i internationalt samarbejde.

Af hensyn til den almindelige danske borger bør grundlovens sproglige udfordring moderniseres. Mange husker nok anekdoten om den udenlandske konge, der var begejstret for den danske grundlov, hvor man kunne læse om kongens store beføjelser. Grundloven bør være forståelig for danskerne.

Erik J. M. Pedersen, næstformand, Europabevægelsen i Københavns Omegn

Larmende tavshed på Borgen

Jeg hæfter mig ved den larmende tavshed fra de 168 resterende folketingsmedlemmer, der endnu ikke har udtalt sig om Morten Østergaards exit fra dansk politik. Vi taler om en kollega gennem mange år og en politiker og partileder, der har udført et fremragende arbejde for sit parti. Og været en god kollega for resten af tinget.

Jeg er ikke radikal og bryder mig ikke om radikal politik, den er mig for højpandet, men at ingen lige pludselig har noget at sige, er et kedeligt eksempel på manglende mod og mandshjerte i dansk politik.

Ole Ørslev, København

Sker der virkelig ikke andet?

Morten Østergaard har opført sig upassende for ti år siden.

Når jeg åbner min avis eller tænder for mit TV, er det den altoverskyggende nyhed og har været det i mange dage nu.

Side op og side ned og time efter time i nyheds- og debatudsendelser kan jeg læse og høre om hans misgerninger og den efterfølgende håndtering heraf.

Undskyld, men er der virkelig ikke vigtigere emner at tage under behandling? Sker der virkelig ikke noget mere interessant  i Danmark eller ude i verden, som journalister kunne videreformidle til læsere og seere?

Helle Marckmann, Dragør