Hvis jeg får jobbet alligevel, bliver jeg så hende »den snerpede, der ikke kan tage en joke«?

Debatten må aldrig blive et spørgsmål om, hvornår det er sexisme eller en konkurrence om, hvem der har det værst.

»Lige meget hvilken form for krænkelse man oplever, må den ikke vurderes til at være for lille til at være reel. (...) For øvrigt fik jeg jobbet. Jeg ved bare ikke helt, hvis fortjeneste det er. Min bagdel eller mig selv. Jeg kan forsikre jer om, at i lang tid føltes det ikke som sidstnævnte,« skriver Ida Oehlenschlæger Rasmussen. Tobias Kobborg

En tirsdag i 2016 går jeg i 1.g og er på vej til en jobsamtale. Jeg bliver ført ind på et lille kontor. Jeg kan høre stemmer, der griner udenfor og nogle nysgerrige øjne, der stikker frem fra en døråbning. En voksen mand kommer ind, smiler og sætter sig.

Jeg siger opmuntrende: »Her er da liv i huset,« henvendt til snakken udenfor kontoret.
Han svarer: »Jaerh, det er jo bare de andre drenge derude. De ville gerne lige høre mig, hvordan hende den nyes bagdel så ud. Og der må jeg da sige, at der er ikke noget galt med dig bagfra.« Han smiler, ruller ud så han kan se mig bedre, og starter samtalen.