Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dark Noon med whitefacing

NETHERLANDS TRADITION
Traditionen Zwarte Piet i Holland, hvor hvide maler sig sorte, er ikke alles kop te. Men hvad så, når sorte skuepillere begår whitefacing? Fold sammen
Læs mere
Foto: Bas Czerwinski / EPA / Ritzau Scanpix

Jeg holder rigtig meget af Teater Republique og har set mange gode ting der, og jeg vil da også gerne se, hvad de kommer med denne gang. Hvor teatret fortæller, at fra 10. maj til og med 1. juni vil de spille »Dark Noon« med skuespillere fløjet ind fra Johannesburg, Sydafrika.

»Gennem et westernunivers og med hvid ansigtsmaling vil de fortælle den vestlige civilisations immigrationshistorie – som på mange måder minder om Afrikas egen historie«, står der i indbydelsen.

Hvid ansigtsmaling og westernunivers? Jamen, vi ved jo, at nutidens skuespillere ikke må prøve at fremstille personer fra andre kulturer! Hverken i alvorlige eller i morsomme stykker?

Alverdens sangere og skuespillere ved, at de ikke må prøve at sminke sig sortere eller brunere end de er fra naturens hånd. Derfor heller ikke hvidere! Thi derved stjæler skuespillere af en gruppe jo roller fra en anden gruppe. Bare spørg Hollywood.

For os jævne borgere gælder et helt nyt forbud mod at iklæde os tøj, der er almindelig klædedragt i andre lande. Har man fået syet sig tøj i Afrika, Mellemøsten, Det fjerne Østen eller Sydamerika, fordi man synes det er smukt og ved samme lejlighed gerne vil bidrage med lidt penge til de lokale håndværkere – mon det så stadigvæk er acceptabelt at bruge det, når man er kommet vel hjem igen?

Det måtte man ellers rigtig gerne i 1970erne. Dengang blev det opfattet som udtryk for solidaritet med den øvrige verden.

Det sidste nye, vi får at vide er, at vi alle bør finde os en dansk nationaldragt - ligesom svenskerne og især nordmændene, islændingene og færingerne. Dragten der bruges til konfirmationen, til brylluppet og til de øvrige fester og mærkedage også for den ældre og satte kone – disse dragter kan heldigvis syes ud og ind og op og ned og dermed ældes med personen og måske føres videre i børnebørnenes og oldebørnenes led.

Meget smukt tøj, men også meget varmt tøj og meget dyrt tøj. Så kan vi sidde smukt nationalt klædt og synge »Den danske sang« - efter dog først at have behørigt sikret os, at der ikke er nogen til stede, der vil blive fornærmet.

Una Jart, Hellerup