Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Danskheden er dette – og så meget mere
Danskhedens essens
I en tid, hvor danskerne tvivler på, hvad danskhed er, lad den lyse gennem erindringer.
Det er fadøl til fredagsrock i Tivoli, hvor guitaren skærer som junilys, de kække smil og fællessang til »jeg vil la’ lyset brænde«.
Det er Møns kridtklint mod azurblå horisont, den lette morgendug over Skagens marehalm og vores København, der summer af cykelklokker.
Det er stadiongrillens duft af ristede løg, det' klap-klap-klap i regnvejr, Parkens rød-hvide bølger og EM-sommeren ’92, som aldrig vil forlades. Det er håndboldens limklæbte bold med VM-guldet som sejr.
Det er H.C. Andersens eventyr i aftenstuen, Grundtvigs frie skoleånd, Holbergs komedier og Bournonvilles lette spring. Kierkegaards sjælegrubleri og det lutherske kirketårn, der strækkes mod grå himmel med varme julesalmer.
Det er kaffebordet og et stillesagt »ta’ et stykke mere« bag bindingsværkets røde dør.
Det er Dannebrog, der dalede i 1219 og stadig daler klokken 20 en sommeraften.
Det er Livgardens stringente takt, både Kongehusets nytårstale men også Andens skæve grin.
Det er morgensang til »Barndommens gade«, det er barnets latter til Bamse, konfirmandens nervøse slips hen ad kirkegulvet og studenterhuens glæde mod champagneglas – og stadigvæk er danskheden så meget mere.
Danskheden er flere fænomener, som tilsammen danner et fænomen, danskhed.
Silas Ipsen, medlem af Konservativ Ungdom og konstabel i Forsvaret
Administrative opgaver til pårørende
Jeg er desværre pårørende til en dement. Jeg har derfor fuldmagt til at foretage alt fornødent både i forhold til økonomi og i forhold til pleje.
Det burde være en let opgave i et gennemreguleret og digitaliseret samfund, men nej, desværre, det er en kæmpe opgave.
Det er næsten uanset, hvor jeg henvender mig for at ordne praktiske opgaver, at jeg oplever at blive mødt med et utal af nye blanketter og administrative opgaver, jeg som pårørende/fuldmagtshaver skal håndtere.
Tænk, at vi i et land med et rekordstort antal offentligt ansatte administrative medarbejdere selv skal lave vældig mange af de offentligt ansattes administrative opgaver for at nå frem til den rette hjælp til vores demente familiemedlemmer.
Hvad gør de borgere der ikke har ressourcestærke pårørende mon? Er det velfærd, at vi skal »underholde« offentlige administratorer, mens vi som borgere selv laver al det praktiske arbejde?
Fakta er, at vi ikke mangler medarbejdere i den offentlige sektor. Det vi mangler er medarbejdere, der kan og vil udføre relevante borgernære opgaver. Relevante borgernære opgaver er for eksempel at yde personlig service og hjælp ved henvendelse til for eksempel Skat – (i dag mødes man af en robot) – at kunne få en hjemmehjælp, at der er pædagoger i børnehaver og skoler, at vi har politi, soldater og sundhedspersonale på vores sygehuse og lignende.
Nej tak til mere administration – ja tak til reel og ægte velfærd.
Hvad mon vi får mere af med en rød regering?
Fillippa Gottlieb, byrådsmedlem, Allerød (LA)
Berlingske og musikken
Berlingske giver 28. og 30. april god omtale af Roskilde Festival i store artikler. Og det er da også en stor begivenhed med mere end 100.000 gæster. Men der var ingen omtale i marts, da DR Koncerthuset annoncerede deres 2026-27 sæson, som nok vil samle lige så mange publikummer.
Det er ellers et overflødighedshorn af koncerter med verdensnavne – ikke mindst et unikt besøg af et af verdens bedste orkestre, Berliner Philharmoniker.
I januar 2026 oplistede Berlingskes kulturredaktion, hvad de glædede sig til i 2026 – film, litteratur, kunst, teater, oplevelser, mad og musik. Ikke en eneste klassisk koncertbegivenhed blev nævnt. Kom nu, Berlingske.
Claus Kristensen, Hillerød
Biler er noget, vi deler
Jeg læser Berlingskes leder 2. maj som om avisen mener, at parkeringspladserne til delebiler bør lukkes og gives til dem, der ejer deres egen bil.
Som jeg forstår det, skyldes det en forargelse over, at delebilpladserne står tomme næsten hele tiden. Ja, faktisk benyttes de kun i cirka 25 procent af tiden.
Men én delebil erstatter i gennemsnit fem-ti privatejede biler i København.
Det er immervæk en stærk statistik. Og fordi de er delebiler, er de næsten konstant i brug – i modsætning til privatbilerne, der ofte holder stille i dagevis. Det er en væsentlig årsag til, at de reserverede pladser til delebiler står tomme. Vi er ude at køre.
For mig blev parkeringssituationen så trættende, at jeg i 2019 solgte min bil og meldte mig ind i en delebilforening.
De afmærkede pladser er en af de få fordele, delebilisterne er blevet tildelt af Københavns Kommune. For dermed kan vi være sikre på, at vi kan parkere bilen på den faste plads, når vores tur er slut, og den næste bruger kan være sikker på, at den holder, hvor den skal. Det er en vigtig pointe i konceptet for delebiler, at de står på faste pladser.
En anden fordel er, at vi ikke betaler individuel ejerafgift og bilforsikring. Det gør vi over vores abonnement. En tredje fordel er, at bilen altid er rengjort. Der ligger aldrig tom emballage og flyder. En fjerde er, at du ikke har ansvaret for service, reparationer eller dækskift. En femte er, at bilerne aldrig er mere end tre år gamle. Og endelig kan du vælge mellem seks kategorier af biler efter behov.
Delebilister er stadig en minoritet. Og som så mange andre minoriteter skal vi åbenbart finde os i unuancerede påstande.
Uden at pudse glorien alt for hårdt mener jeg, at delebiler er med til at løse en del af problemet med trængsel og biltrafik i København.
Jeg håber, at Berlingskes lederskribent kan acceptere de 963 delebilpladser, som står tomme det meste af tiden, fordi bilerne er i brug. Det giver helt objektivt mindre trængsel og mindre kamp om de øvrige 125.000 parkeringspladser, når vi er fælles om bilerne. For biler er noget, vi deler.
Ole Hoff-Lund, delebilist, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en leder, der går i rette med en klassisk fortælling om moralsk overlegne røde og kolde blå. Dernæst ser vi mod Ukraine, hvor nye beretninger fra fronten peger på en russisk hær under pres. Til sidst kan du høre en Berlingske-afsløring om social kontrol blandt muslimske gymnasieelever på tre gymnasier i hovedstaden. Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær.
Del:
