I et debatindlæg 11. januar argumenterer Lotte Hansen for, at EU skal regulere mere for at løse produktivitetskrisen og genoprette konkurrenceevnen. Hun skriver: »Vi slår ikke Trump ved at deregulere. I EU skal vi faktisk gøre det modsatte.«
Hendes analyse af den globale magtbalance er korrekt, vi står over for et udfordrende Kina og et uforudsigeligt USA. Men løsningen, som hun foreslår, er helt forkert.
EU har over de sidste 15 år forsøgt at regulere sig til vækst, men resultatet er et markant tab af konkurrenceevne. BNP pr. indbygger i EU er nu kun halvt så højt som i USA. Det gamle mundheld: »USA innoverer, Kina kopierer, og Europa regulerer« har aldrig været mere aktuelt. Det, der har svækket os, kan ikke blive vores redning.
Vi har brug for mindre bureaukrati, mere frihandel og bedre rammevilkår for innovation og iværksætteri – især på det digitale og teknologiske område, hvor startupper har potentialet til at skalere hurtigt og skabe global succes.
Spotify, Klarna, Trustpilot og JustEat er desværre eksempler på virksomheder, der har søgt væk fra Europa. Årsagen ligger blandt andet i tung regulering og uklare regler, som har skabt et ineffektivt indre marked og et svagt kapitalmarked.
Mange EU-lovgivninger hæmmer væksten. Gdpr er fremhævet af Mario Draghi som en stor barriere for startupper, der ønsker at skalere på det indre marked. AI Act skaber tilsvarende usikkerhed, hvor startupper frygter både at overtræde reglerne og at navigere i en uigennemskuelig jungle af krav. Dette er særligt kritisk i techsektoren, hvor EU siden 2019 har vedtaget omkring 100 nye techlovgivninger og opererer med over 270 regulatorer i digitale netværk på tværs af medlemslandene.
De protektionistiske tiltag, som Lotte Hansen foreslår, er ikke vejen frem. Vi skal den anden vej i stedet. Tal fra IMF viser, at fjernelsen af handelsbarrierer kan øge dansk produktivitet med 20 milliarder kroner årligt. Det er penge, der kan styrke innovation, vækst og velfærd.
Europa kan ikke genvinde sin konkurrenceevne ved at gøre mere af det samme. Vi skal vælge en ny, ambitiøs kurs: Mindre bureaukrati, smartere regulering og bedre rammer for innovation og frihandel. Kun ved at tænke nyt kan vi sikre Europas plads som en global leder inden for vækst og innovation.
Simone Skovshoved, politisk chef i Danske Iværksættere
Straftold
Donald Trump truer med straftold, hvis Danmark ikke afgiver suveræniteten over Grønland. Trump har altid ønsket både EU og eurosamarbejdet hen, hvor peberet gror, da samarbejdet betyder, at EU kan spille lige op med USA.
Trump ønsker at splitte EU, så hvad hvis han eksempelvis pålægger biler og vin fra EU en told på 50 procent, indtil Danmark bøjer sig? Danmark eksporterer ingen af disse varer til USA, men vil i så fald blive presset af blandt andre Tyskland og Frankrig til at give efter, for hvorfor skulle mange millioner EU-borgere straffes for at redde godt og vel 50.000 grønlændere, som endda selv har ønsket at stå uden for EU?
John Jørgensen, Gilleleje
Omsorg på Nørrebro
Tak til Jan Carlsen for kronik i Berlingske 11. januar om hjælp og omsorg for ældre i Københavns Kommune. Kronikken beskriver et uforståeligt svigt i en meget sårbar situation, hvor der er brug for hjælp til basale hverdagsbehov, og så at blive mødt med afslag på afslag.
Umiddelbart tyder det ikke på, at Jan Carlsen og hustru bor på Nørrebro, da der i den bydel opleves stor fokus på hjælp og omsorg både til borgere med begrænset behov og til borgere med stort behov for omsorg, for eksempel til handicappede.
Sidstnævnte ses ved et stort antal parkeringspladser forbeholdt borgere med handicap og et endnu større antal handicapskilte, som giver adgang til gratis parkering overalt. Problemerne er dog her, at mange af bilerne med handicapplads efterhånden er så store, for eksempel Mercedes, BMV, SUV og Tesla, at de afmærkede båse er for små, og man tager plads fra andre bilister, hvilket også gælder for de store biler med handicapskilt.
Der synes at være gode og lempelige regler i det helt taget, da bilerne ofte ses brugt af andre i familien end den handicappede, der har fået bevilget støtte til køb af bilen eller har fået handicapskilt.
Det skorter heller ikke på elscootere til ældre gangbesværede borgere, ligesom trehjulede cykler også ses i gadebilledet.
Flere eksempler kunne nævnes, men hjemmehjælp vurderes dog ikke at være anderledes på Nørrebro end i andre lokalområder. Den bevilgede hjemmehjælp på typisk 30 minutter minus transport på ti minutter er alt for kort tid til at løse opgaverne og skaber stor utilfredshed hos mange borgere. Ordningen virker helt utidssvarende i 2025 og kalder på adgang til selv at vælge hjemmehjælpen med støtte fra kommunen, som Jan Carlsen også argumenterer for.
Nørrebro er en multikulturel bydel, hvor kommunen er udfordret på en række områder – ikke mindst på det sociale område med hjælp og omsorg, som mange borgere har behov for, og som mange har meget stor glæde af.
Den glæde har Jan Carlsen og hustru ikke i deres bydel, hvor afslag på hjælpen er helt efter bogen, oplyser kommunen i svar til kronikken.
H.E. Hansen, pensionist, København N
Magtmisbrug
Samuel Rachlin efterlyser i sit glimrende debatindlæg i Berlingske et ord, der beskriver Trumps trussel mod Danmark.
Hvis ikke magtmisbrug er dækkende, må man gå på jagt i psykiatriens verden!
Ole Borg, Hellerup
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
