Kejserens nye klæder er den mest rammende betegnelse for Danmarks absurde naturpolitik. Som Berlingske har afdækket, dækker »det grønne foregangslands« beskyttede natur nemlig alt fra tankstationer, landsbyer og golfbaner til kornmarker og produktionsskove.

Disse travle arealer indgår som en del af de cirka 15 procent, Danmark i dag kalder beskyttet natur, og den slags tomme betegnelser medvirker selvsagt til, at vi mister arter med en frygtindgydende fart.

Virvaret af fugle, pattedyr, insekter og planter svinder ind. Levestederne er simpelthen borte og listen over truede arter tæller tæt på 2.000 mere eller mindre truede arter i den danske natur. 

Rødlisten vidner simpelthen om, at vi simpelthen er gået for vidt. På den ene side har vi for eksempel udvidet landbrugsarealet til et af de procentuelt største i verden. På den anden side har vi snydt med hvilke naturområder, der så kunne være i fred for plov, produktion og anlæg.

Det skal der rettes op på. En afgørende del af aftalen om Grøn Trepart er, at 400.000 hektar landbrugsjorder omlægges til natur, klima og miljøformål. En lige så afgørende del af aftalen er, at Danmark får en natur- og biodiversitetslov, der skal sætte et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være reel beskyttet natur i 2030. 

Det er mit klare håb og min forventning, at en kommende natur- og biodiversitetslov bliver naturens klimalov. En lov, der sætter bindende mål for vores natur i Danmark, og som sikrer, at der iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at nå målene og få vendt naturens tilbagegang.

Helt åbenlyst skal vi fastsætte en reel måde at opgøre vores beskyttede naturareal. Motorveje, savværker og produktionsarealer er selvfølgelig ikke beskyttet natur. I stedet skal vi have natur, der er juridisk beskyttet og effektivt forvaltes af hensyn til biodiversiteten.

Det skal være omdrejningspunktet i de politiske forhandlinger, der indkaldes til i 2025. Det er afgørende, at det står helt klart for alle de politiske partier, hvor vigtige disse definitioner er, så vi ikke blot fortsætter med tomme tal og streger på et kort.

Tværtimod skal vi levere på en helt ny skala i det, vi også skal indfri i EUs nye forordning om naturgenopretning, hvor Danmark skal være i gang med at naturgenoprette mindst 20 procent af sit landareal senest i 2030. Man kan med Berlingskes afdækning af landets beskyttede natur sige, at potentialet er der. Nu mangler vi kun politisk handling.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Post Mortem?

Selv DSB og Vurderingsstyrelsen når ikke Postnord til sokkeholderne, når det kommer til god kundeservice og gennemsigtighed.

For nylig bestilte jeg en smal, engelsk, brugt fagbog på Amazon til 70 kroner. En bog jeg ikke kunne få andre steder. En uge senere vågnede jeg så op til en regning på 177,70 kroner fra Postnord. 

Jeg havde selvfølgelig også påregnet at skulle betale moms. Men af de knap 180 kroner, stod importmomsen for i alt, og hold nu fast, 17,70 kroner. De resterende 160 kroner var ikke for fragt, men alene et ekspeditionsgebyr. 

Altså tager Postnord 160 kroner for at sende mig en regning på 17,70 kroner. Synes Postnord selv, det er rimeligt? Personligt føler jeg mig i hvert fald lidt dobbelt til grin for mine egne penge, da vi som skatteborgere i forvejen har postet milliarder i postvæsenet. 

Hvis det er forretningsmodellen, så gad vide, hvor lang tid der går før, Postnord bliver til Post Mortem.

Emil Hylleberg, Roskilde

Brintenergi

Hvorfor blev brintenergi aldrig det fantastiske industrieventyr, som vi alle gennem de seneste 30 år regnede med?

I 1960erne sad jeg i en brainstorminggruppe, som Tuborgs direktør Ejner Dessau havde sammensat, hvor også Haldor Topsøe var blandt gruppen af deltagere. 

Jeg beundrede Haldor Topsøe for hans mange initiativer, blandt andet var han sikker på, at brint kunne anvendes til drift af motorer og andre spændende industriprodukter. Selv arbejdede jeg i 1990erne på at lave et varmeværk baseret på brint og ilt, der med elektrolyse-teknologien blev udskilt fra vand. Ved at afbrænde ilt og brint kunne man lave små varmeværker, der uden forurening kunne opvarme en bolig. 

Mit forsøg gik rigtigt godt, lige indtil en dag hvor uheldet skete: en lille mængde ilt eller brint havde ved en mikroskopisk utæthed samlet sig i et lille rum i det lille varmeværk, og pludselig eksploderede det hele med et højlydt knald, så taget lettede sig nogle millimeter på mit laboratorium. Man følte umiddelbart efter knaldet en utrolig stilhed, som varede nogle minutter, indtil lydene kom igen. 

Jeg mistede helt hørelsen på det højre øre og fik nedsat høreevnen på det venstre. Det gjorde mig bange for at arbejde med ilt og brint, så jeg stoppede omgående det videre arbejde på projektet. 

Senere analyserede jeg alle materialer, jeg havde valgt til projektet, og fandt ud af, at mange materialer havde mikroskopiske små åbninger, som de små brintmolekyler kunne snige sig ud af, hvis materialet blandt andet blev varmet op. 

Ideen til varmeværket var super god, men brint er og bliver et farligt område at arbejde med. Netop her ligger en af grundene til, at der fortsat er usikkerhed omkring anvendelsen af brintenergi mange steder i verden.

Thure Barsøe-Carnfeldt, ingeniør, forfatter og fhv. MF, Aalborg

Matematik for både drenge og piger

Vi hører i pressen om, at pigerne sakker bagud i faget matematik blandt 4.-klasse eleverne. Her er et par gode og velmente råd fra en pensioneret matematiklærer, og de kan også bruges af forældrene hjemme ved middagsbordet:

Den lille plustabel, altså alle encifrede tal lagt sammen to ad gangen, skal læres udenad. Altså 4+5 er ikke 45, men derimod 9.

På samme måde med multiplikationstabellen, hvor vi ganger alle encifrede tal med hinanden 2 ad gangen. Her lærer vi for eksempel at 7 x 8 ikke er 78, men noget andet, og dette andet, som er fuldstændig ulogisk, skal læres udenad, som var det salmevers fra skoletiden i 1950erne.

Disse færdigheder skal leges ind i børnene med konkurrencer og evige repetitioner og bør sidde helt fast inden udgangen af 3. klasse.

Når børnene genkender talrækken fra for eksempel 6-tabellen, så kan de pludselig også dividere. Hvis tallet 42 er kendt fra 6-tabellen, så ved man også, at vi har 6 syv gange med tallet 42.

Det er væsentligt at undervise forældrene i, hvordan man øver tabeller på en sjov måde. Børnene må ikke nå ind i puberteten, før færdighederne er på plads, da legen i foretagendet forsvinder og erstattes af andre interesser i puberteten.

Plustabellen og gangetabellen er »matematikkens alfabet«.

Har man ikke grundfærdighederne på plads, kan man ikke lære matematik.

Kender man ikke et givet sprogs alfabet, kan man glemme alt om at kunne læse på det pågældende sprog.

Erik Tang, Klampenborg

Har de tabt sutten?

I min folkeskoletid i 1970erne husker jeg, at historielæreren viste en tegnefilm, der foregik i middelalderen med en rotte som fortæller. Emnet var, hvordan adelen udnyttede og udpinte de fattige. Moralen var til at forstå og et led i den massive socialistiske indoktrinering, børn var udsat for på den tid.

Tiden er nu en anden – og dog. For hvad er det, der er ved at ske? Jeg reflekterede over sagen, da jeg så statsministerens posering på Instagram med sin nye kongelige dekoration.

For sig mig, hvilken planet lever hun på? Politikerne – statsministeren inklusive – står i spidsen for et samfund, der på lange stræk har paralleller til tidligere stavnsbånd.

Der bruges både penge og ansættes folk i det offentlige som aldrig før. Milliarder ødsles på tvivlsomme projekter – og dem, der er fornuftige, holder aldrig budgettet. Skatteborgerne er underlagt et uigennemskueligt system af love og (skatte) regler, som ingen forstår, lange ventelister, dyre folkeskoler etc. Og oven i det er det eneste svar fra politikerne: Flere penge.

Der er en grund til, at en person som Trump bliver valgt, og »De Gule Veste« protesterer i Frankrig. Har vores folkevalgte tabt sutten? Det kan de passende tænke over, mens de pudser deres nye ordener. For galt, det kommer det til at gå.

Lars Olsen, Dragør

Pas på med at klage over ejendomsvurderingen

Umiddelbart vil man tro, at det er en fordel at få en stor skatterabat ved overgangen fra det gamle system til det nye (såkaldte) mere retvisende vurderingssystem. En af mine investeringsrådgivere bad mig være opmærksom på, at skatterabatten fastfryses i kroner 1. januar 2024, hvorfor jeg burde klage, hvis min ejendom er mere værd, end det Skat har vurderet. Og søges på nettet, er der nogle, der anbefaler at klage, hvis man skal blive boende længe i sin ejendom.

Ved nærmere analyse kom jeg frem til, at det vil koste mere fremtidig ejendomsværdiskat, hvis jeg påklager en vurdering, der er lavere end det, man skønner, ejendommen er værd.

At man samtidig sparer ejendomsskat, følger af, at grundværdien stiger ved højere værdier af ejendommen.

Begrundelsen er, at den fremtidige indeksering vil tage udgangspunkt i den endelige 2022-vurdering. Hvis denne vurdering er lavere end det, du skønner, handelsværdien er, vil indekseringen baseres på et lavere udgangspunkt.

Så pas på med at klage. I princippet bør du kun klage, hvis vurderingen overstiger den aktuelle handelsværdi.

Kjeld Bøg, Hellerup

Det er simpelthen ikke godt nok

I år er det første gang, at det »kun« er tilladt at bruge fyrværkeri i to dage. Mange steder bliver dette tiltag hyldet, og politikerne pudser glorien, som om alle problemer nu er løst.

Lad os dog holde os til fakta: Brugen af fyrværkeri er et direkte brud på Dyreværnsloven, som skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Dette gælder, uanset om fyrværkeri kun er tilladt i to dage eller hele året.

At forkorte perioden ændrer ikke det faktum, at fyrværkeri stadig skader vores kæledyr, landbrugsdyr, heste og de vilde dyr i naturen.

Dyrene bliver skræmt, og chokket sætter sig både fysisk og psykisk og kan præge dem lang tid efter. Det gør dem ofte endnu mere ængstelige, hvilket kan føre til invaliderende konsekvenser. Desværre er det langt fra alle dyr, som kan få hjælp, sådan som en hund med opmærksomme ejere måske kan få den.

Vi er nødt til én gang for alle at gøre op med en tradition, som tilsidesætter dyrenes velfærd for menneskets behov for underholdning.

To dages brug af fyrværkeri er to dage for meget.

Fyrværkeri skal forbydes hele året, uden undtagelse – for dyrenes skyld.

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk