Kommentatorer

Geeti Amiri Kjær: Synet af kvinden, der blev slået, var en kold klud i ansigtet. Spørgsmålet er, om vi ville ringe til politiet, hvis vi ikke var flyttet væk fra kvarteret

Jeg lavede selv engang en underretning på en familie, kort tid inden jeg flyttede væk fra barndomskvarter og svor, at jeg ikke ville vende tilbage som beboer, men kun som datter på besøg, skriver Geeti Amiri Kjær. 

»I løbet af de 30 år, der har stået Amiri på døren til mit barndomshjem, har vi børn ringet en del gange til politiet. Ikke på vegne af os selv. Men på vegne af andre. Ikke som børn. Men som voksne,« skriver Geeti Amiri Kjær i denne kommentar.  Emilie Lærke

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er episoder fra mit barndomskvarter, jeg aldrig glemmer. Både dem, der fandt sted inden for vores fire vægge. Og dem, der skete for øjnene af os, men som kvarterets kultur vendte det blinde øje til.

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Tre farlige misforståelser kan få os til at tabe krigen i Ukraine
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Yaqoub Ali: Vi bør lytte nøje, når Isam B siger, at Danmark på længere sigt kan blive et islamisk land
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Christian Egander: I virkeligheden vandt Demokraterne jo