Investér i kunstig intelligens, nu!
Ursula von der Leyen har annonceret nye investeringer i kunstig intelligens på over 200 milliarder euro. Tilsvarende har Emmanuel Macron annonceret investeringer på over 100 milliarder euro inden for kunstig intelligens.
Og det er kun på sin plads, at de europæiske ledere sætter gang i udviklingen. For alt for længe har vi overladt initiativet og teknologiudviklingen til USA og Kina. Men hvis Europa også i fremtiden skal være konkurrencedygtig og kunne levere nye biler, fly, medicin, forsvarsmateriel og grønne teknologier, er dette ikke holdbart.
For alle disse områder vil i fremtiden have kunstig intelligens som en integreret del af deres udvikling og virke.
Vi vil kraftigt opfordre til, at Danmark følger von der Leyen og Macrons eksempler og også annoncerer nye, store og langsigtede investeringer i kunstig intelligens.
Danmark bliver nødt til at blive en del af den europæiske teknologiudvikling. For vi lever i Danmark i høj grad af at sælge højteknologiske produkter og services til resten af verden, som kunstig intelligens kan bidrage til. Det gælder medicin, biosolutions, energiteknologi, høreapparater, logistik, fødevarer mv.
Kunstig intelligens vil også blive en kritisk teknologi i den oprustning af både det danske og europæiske forsvar, som vi står over for.
Med andre ord: Vi har ikke råd til at misse toget – og det er nu, toget kører. Det gælder både teknologisk og rent administrativt. For EU vil efterspørge, at vi medinvesterer i udviklingen af kunstig intelligens, hvis vi skal have adgang til den nye europæiske finansiering, infrastruktur og supercomputere.
Vi har i Danmark i en årrække finansieret små initiativer inden for kunstig intelligens med etårige bevillinger. Den tid bør nu være forbi. Der er brug for store, langsigtede investeringer.
Den gode nyhed er imidlertid, at vi godt kan finde finansieringen. For vi har i Danmark i forvejen et betydeligt forsknings- og innovationsbudget. Og her kan man godt finde et årligt milliardbeløb, som ikke allerede er øremærket til andre formål.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har allerede annonceret, at der skal laves en ny forsknings- og innovationsstrategi for Danmark. Investeringer i kunstig intelligens bør stå forrest i strategien.
Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri, og Søren Bech, forskningsdirektør i Systematic
Sådan hjælper vi bedst Ukraine
Jeg troede ikke, at jeg skulle skrive dette, men til regeringen og særligt Mette Frederiksen: I gør det rigtigt godt i den nuværende krise, hermed mit indspark i de fortsatte overvejelser:
Vi har fra dansk side ansvaret for konvertering af renteindtægterne fra indefrosne russiske midler. Disse renteindtægter skal bruges til Ukraines forsvarskamp – det bør ikke kun være renterne fra de indefrosne midler, der skal i spil. Samtlige indefrosne midler bør realiseres NU til indkøb af ammunition og artilleri. Ryd gerne lagrene hos såvel norske Kongsberg som tyske Rheinmetall. Når diverse europæiske lagre er tømt, kan vi overveje at købe amerikansk.
Den dybt fornuftige aftale, som Danmark har indgået med Ukraine, hvad angår støtte til ukrainsk udvikling og produktion af forsvarselementer – droner, artilleri mv. – bør udvides til det resterende Europa. Hjælp, støt og brug kræfterne på den knowhow, som dygtige ukrainere i samarbejde med videnscentre i Europa allerede nu har etableret. Fint med en ammunitionsfabrik i Elling på længere sigt, men lige nu bør tid og penge bruges mere aktivt.
På nuværende tidspunkt deltager mange europæere som frivillige soldater i Ukraine. Som bekendt oplyste statsministeren allerede i februar 2022, at der intet juridisk var til hinder for, at danskere gjorde dette. Behovet for frivillige mænd og kvinder fra Europa, der har haft disse overvejelser, er større nu end for tre år siden. Vi skal nødvendigvis skabe bedre vilkår, hvad angår personer fra Europa, gerne inkluderende interesserede fra Tyrkiet, der ønsker at støtte Ukraine på denne vis.
Prisen for Europa bliver stor, hvis vi vælger at stå fast på vores værdier, vælger at sige nej til diktatorers lyst til at slå nye streger på landkortet, vælger den frihed, velfærd og selvbestemmelsesret, som vi efter Anden Verdenskrig besluttede os for skulle være kendetegnende for Europa.
Prisen for ikke at handle bliver imidlertid ubetalelig.
Jens Petersen, Korinth
Husk atomkraft i energidebatten
Høje elpriser gør EU-virksomheder ukonkurrencedygtige.
Tillige er det forleden blevet oplyst, at 47 millioner europæere fryser, fordi elpriserne er meget høje, og alt for mange ikke har råd til at opvarme deres bolig.
Hvor er debatten om atomkraftværker henne i bestræbelserne på at reducere elpriserne? I Tyskland har man lukket de sidste atomkraftværker i april 2023. Kan de ikke genåbnes? Et næsten færdigbygget atomkraftværk blev aldrig færdiggjort og taget i brug.
Nu kan der i Tyskland dannes regering uden »De grønne«. Det giver måske Tyskland mulighed for igen at få CO₂-fri energi på 25 procent fra atomkraft, som det var tilfældet indtil 2011. Der er et affaldsproblem, som tyskerne må finde en løsning på snarest. Hvordan håndterer Frankrig det?
Kan vi ikke sætte fart i udvikling af de små reaktorer – smeltet saltreaktorer, som oven i købet kan genbruge radioaktivt affald? Jeg ved, at vi er langt fremme med udviklingen i Danmark – men at prisen endnu ikke er konkurrencedygtig. Er det ikke et projekt, som bør opprioriteres i bestræbelserne for grøn omstilling?
Alice Kongstad, Kokkedal
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
