Da jeg for fem år siden landede i Nuuk, slog det mig, hvor venlige Nuummioqerne er og hvor rart, det er at være her. Efter fem år er det stadig dét, der står stærkest. Stærkere end de fantastiske fjorde, fjelde og nordlys.

Busserne venter altid – næsten. Vi kan høre, hvad vi selv tænker i det offentlige rum. Vi hilser på hinanden, og vi afbryder ikke. Det sidste lærte jeg på den hårde måde af gode kolleger. Noget mange danske konsulenter kan nikke genkendende til, hvis de når at opdage det.