Biler og motionscykler

Jeg er selvfølgelig ked af og chokeret over at høre, at Cecilie Flensborg føler sig truet af bilister, når hun cykler derudad på landevejen. Hun oplever forskellig former for chikane, der i flere situationer er direkte farlige for hende og hendes medcyklister. Det er absolut ikke i orden!

Men jeg oplever dagligt på min tur til og fra arbejde på små landeveje cyklister, der færdes i grupper. De cykler typisk tre personer ved siden af hinanden, og det er umuligt for en bilist at komme udenom.

Jeg plejer at dytte meget blidt, for at de kan høre, at jeg kommer og gerne vil forbi. Men nej, allerhøjst rykker de sammen to og to, og det er stadig umuligt at overhale i ordentlig afstand.
Så jeg kører bagved i laaang tid, inden jeg kan køre ind i rabatten i modkørende bane for at overhale.

Cyklisterne rykker sig ikke. Og så bliver jeg ofte hilst med løftet tredje finger, når jeg passerer.
Helt ærligt, det er sindssygt provokerende. Hvorfor kan man ikke cykle i en række, når nu vejen er så smal, at det er nervepirrende at overhale?

To gange har jeg været meget tæt på at have en cyklist på motorhjelmen, fordi de skulle tage hjørnet i topfart i en stor gruppe med cirka 15 mænd, der skulle køre fire ved siden af hinanden og kørte ud over midterstriben.

Så når jeg nærmer mig motionscyklister, bliver jeg en smule irriteret og opgivende. Jeg kan godt forstå, det er sjovest at køre på små veje, men det er ikke sjovt at være bilist, når man skal forbi.

Hvis du er meget heldig, er der en, som rækker armen ud for at vise af. Men som regel ikke. Så vi kan alle sammen blive bedre til at passe på hinanden i trafikken – også cyklisterne!

Marianne Vilhelmsen, Viby

Nej til svenske betjente på gaden i København

Forslaget om svenske betjente i Danmark kommer fra regeringspartiet Venstre.

Fremmede magter skal ikke patruljere på gaderne i København. Kan vi ikke magte den opgave selv? Hvis ikke, står det godt nok slemt til. Det er helt vildt, at man fra et regeringsparti på den måde må kapitulere på Danmarks vegne.

Vi skal passe på Danmark. Det kendetegner en selvstændig nationalstat, at den kan bevogte sine grænser, og at den kan håndhæve lov og orden.

Den aktuelle bandekrig, hvor svenske børn tager til Storkøbenhavn og begår mord med skydevåben, skal stoppes – hurtigt og effektivt. Justitsministeren omtaler det som børnesoldater og lejemord. Den adfærd hører ingen steder hjemme.

Derfor må vi opmande ved den dansk-svenske grænse, så vi har bedre kontrol med, hvem vi lukker ind i vores land.

Efterretningstjenesterne må opgraderes, så de kan følge de sociale medier, hvor de unge svenskere helt åbenlyst rekrutteres for mellem 40-200.000 kroner til at begå hård kriminalitet i Danmark.

Vi skal have flere betjente på gaden – og synligt til stede. Det skal være danske betjente, der håndhæver gældende ret i Danmark. Vi skal ikke have fremmede magter til at patruljere i de danske gader. Det vækker mindelser om en anden tid. Det er ubegribeligt, at medlemmer af et regeringsparti som Venstre vil have fremmede magter sat ind over for danske borgere i vores eget land.

Det er den store forskel på liberale og konservative. Vi konservative værner om fædrelandet og kræver, at vi skal kunne bevogte og håndhæve vores landegrænser. Det vil være en kapitulation, hvis svenske betjente skal sættes ind i de danske gader for at opretholde orden. Tænk, at et regeringsbærende parti som Venstre kan foreslå det.

Jakob Næsager, borgmester og politisk leder (K), København

Nye koste fejer bedst

På årsdagen for kunstneren Firoozeh Bazrafkans koranrivning-happening foran den iranske ambassade i 2023 fejede hun med en hjemmelavet kost imaginært snavs under gulvtæpper, der var farvet i koranlovspartiernes farver. Herefter trampede hun på dem.

I min optik giver hendes happening god mening. Her på det seneste har et par politikere fra regeringspartierne nemlig forsvaret loven med, at den virker efter hensigten. Men det er svært at påvise.

For det første var der, op til at forslaget første gang blev bragt på banen, kun få koranskændinger i Danmark. Og disse fik lille eller ingen opmærksomhed. Nyhedsværdien og sensationen var ligesom forsvundet. Det var først, da forslaget blev frembragt, at der kom modreaktioner. Vi kan derfor ikke vide, om skændinger af religiøse symboler ville gå i sig selv, og blandt andet derfor kan vi ikke vide, om loven virker efter hensigten.

Derudover kommer den skade, som loven har påført ytringsfriheden og religiøse gruppers ekstra krav om yderligere særstatus. Koranlovspartierne opfører sig via deres ikke valide, arrogante argumentation som kong gulerødder. Og ud fra Firoozehs symbolik bør man feje disse dårlige argumenter og gulerødder væk fra den politiske scene.

Felix Nikolaj, Roskilde