24. december blev Europa-Kommissionen og den britiske regering endelig enige om en aftale omkring Brexit. Forløbet omkring aftalen har mildest talt ikke været kønt, og på trods af Leave-kampagnens løfter om øget velstand estimeres det, at Brexit har kostet omkring 200 milliarder pund (over 1.600 milliarder kroner) siden folkeafstemningen i 2016, hvor et beskedent flertal stemte for at forlade EU.

Men Brexit efterlader ikke kun kortsigtede økonomiske konsekvenser. Det efterlader også enorme strukturelle skader for hele Europa. I fremtiden bliver især Storbritannien, men også Europa, mindre sikkert over for terror og indflydelse fra fremmede regeringer. Med USAs faldende indflydelse i verden vil Brexit også betyde, at Storbritannien vil være meget mere politisk sårbart, end det ville være som en del af den store og stærke EU-klub.

Brexit påvirker også enormt mange mennesker personligt, også mig selv. Som dansk-britisk borger havde jeg håbet, at jeg måske en dag kunne bo, arbejde og studere i London, en by jeg elsker højt og er kommet i, siden jeg var fire måneder gammel. Men med afskaffelsen af Erasmus+-midlerne ser dette ikke ud til at være en mulighed, og det vil uundgåeligt påvirke min historiske og kulturelle horisont for altid. Brexit er dog allerværst for min britiske barndomsveninde, som nu er afskåret fra mange flere universiteter og muligheder på kontinentet end jeg selv.

Der er alligevel dem som hævder, at Brexit er godt. Dem som siger, at Storbritanniens suverænitet og ære er genoprettet. Men det er et forældet verdenssyn. Forudsætningen for suverænitet er nemlig, at der er en suveræn, en aktør som har magt til at definere og opretholde den politiske og sociale orden.

I et demokrati afgiver folket suveræniteten til staten. Men hvis folket er opdelt i nationalstater, så er de ikke længere de ægte suveræner. Men hvordan vil en enkelt nationalstat opretholde en lov om databeskyttelse, når databaserne ligger i et helt andet land? Og hvordan kan folket være suverænt, hvis eksempelvis Rusland manipulerer informationsstrømmen?

Det er derfor afgørende for demokratiets bevarelse, at det demokratiske folk har politiske institutioner, som effektivt kan bevare demokratiet, og bliver vi ved med at underminere de institutioner, ser det sort ud.

Tobias William Marney, formand for Europæisk Ungdom København