Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Børn og transkønnethed

Amerikanske Jacob Lemay blev født i en piges krop, men betragter nu sig selv som en dreng. Det har vidtgående konsekvenser, når forældre på vegne af deres børn suverænt skal bestemme og de skal lave om på livets cyklus, så børnene meget tidligt skal »tage stilling« og udsættes for alvorlige fysiske indgreb og få hormonbehandlling, så drenge f.eks. udvikler bryster, piger får skæg osv, skriver Erik Filthuth. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD

TV-Avisen bragte 10. november et indslag om, at børn helt ned til fire-års alderen kan være transkønnede og flere forældre til disse børn mener, at børnene så skal have lov til hormonbehandlling  samt juridisk og måske fysisk kønsskifte.

Jeg anerkender selvfølgelig , at der også er børn og unge som ad åre udvikler sig og måske er eller bliver transkønnet og jeg forstår også, at det for dem kan have konsekvenser, når man vokser op i »den forkerte krop«.

Men det har langt alvorligere og vidtgående konsekvenser, når forældre på vegne af deres børn suverænt skal bestemme og de skal lave om på livets cyklus, så børnene meget tidligt skal »tage stilling« og udsættes for alvorlige fysiske indgreb og få hormonbehandlling, så drenge f.eks. udvikler bryster, piger får skæg osv.

Det skal efter min mening bestemt ikke være forældre, der skal tage den slags alvorlige beslutninger.

Forskning peger på, at børn op til 7-10 års alderen ikke mentalt kan forholde sig kognitivt til store beslutninger. For tidlig kognitiv overstimulering medfører, at børnene bliver for hurtigt voksent tænkende, så de kommer til at mangle de neurologiske forudsætninger for at udvikle selvstændig aldersvarende tænkning.

Forældre er ikke neutrale og objektive ift. så tung en beslutning som kønsskifte. Voksne er børns rollemodeller og de har ansvaret for hvad vores børn skal tænke. Børn lytter og lærer af det vi som voksne siger og gør og hvis vi som voksne ønsker at vores børn skal være af et andet køn så påvirkes vore børn gennem de voksnes udtryksformer så de skal synes det samme.

Det er i min optik helt ude i hampen, for ingen kan som barn tage stilling og overskue konsekvenserne af »deres alvorlige beslutning«. Der er overhængende fare for, at det måske snarere er forældrenes egne ønsker om at få et barn af andet køn, som fylder mest, så de på børnenes vegne skal træffe beslutninger som ikke senere kan gøres om.

Børn kan efter min overbevisning ikke selv tage den slags alvorlige beslutninger og skal i øvrigt heller ikke forholde sig til det, før de som 18-årige er fuldt udviklet og myndige.

Der er jo en en mening med, at unge bliver myndige som 18-årige. Først derefter kan de suverænt selv bestemme og forholde sig til konsekvenser. Men ikke før.

Børn og unge skal ikke udsættes for de valg.

Erik Filthuth, Holbæk