Politikerne ønsker at tilpasse landbruget med nye krav om reduktion af kvælstofudledning, mindsket svineproduktion, forbedret dyrevelfærd og sprøjteforbud.

Disse tiltag vil gøre produktionen dyrere. Men med alle de udfordringer, branchen står over for, bør vi så ikke bare nedlægge landbruget?

De nye krav om gødskning vil sandsynligvis reducere markudbyttet, mens mere plads til svin i staldene vil mindske produktionen pr. bygning. Sprøjteforbud kan yderligere nedsætte udbyttet, men den fulde konsekvens kender vi endnu ikke.

Det, vi ved, er, at mange familier lever af landbruget, og at de i dag sidder med en gæld på omkring 265 milliarder kroner. Hvis landbrugene går fallit, vil det i sidste ende blive samfundet, der skal betale regningen.

Derudover er der politikere, der ønsker at indføre forbud mod eksport af smågrise. Et sådant forbud vil yderligere forværre de økonomiske udfordringer for landbruget. Vil politikerne acceptere, at de øgede krav gør produktionen dyrere med stigende fødevarepriser til følge?

Man kunne foreslå, at der kun opdrættes frilandsgrise, og at kun frilandsgrise må sælges i Danmark. Ellers risikerer vi blot at importere billigere kød. Buræg er allerede væk fra hylderne, men heller ikke skrabehøns har det godt – så hvorfor ikke kun tillade frilandsæg?

Kun få danskere er ansat i det primære landbrug – det er ofte østeuropæere eller andre uden stemmeret. Så beskæftigelse er nok ikke et problem. 

Vi opdagede jo heller ikke problemer med at beskæftige folk, da minkbranchen lukkede; det kostede os kun 30 milliarder kroner at nedlægge minkproduktionen. Der er jo mangel på arbejdskraft. Og i tilgift: Hvis vi lukker landbruget, er problemerne med drikkevand og fedtemøg i vandmiljøet forbi.

Jon Kold, Struer

Skolefravær

To forskere fra VIVE skrev forleden her i avisen om de bekymrende høje tal for skolefravær. De understregede, at vi skal se bagom fraværsprocenterne og kigge på, hvad årsagen er til, at børnene ikke kommer i skole.

Jeg er helt enig. Det er ikke nok at vide, at børn mistrives. For at kunne hjælpe dem skal vi voksne have øje for tegn på mistrivsel. Det kan være et barn, som ikke har nogen at lege med i frikvarteret, ikke føler sig som en del af fællesskabet, eller som bliver mobbet. Det kan også være børn, der oplever brud eller sociale problemer i familien.

De børn, vi tager imod på Julemærkehjemmene, kender ofte de tegn lidt for godt. Vi hjælper børnene til at genfinde troen på sig selv og få mod på igen at være med i fællesskabet i skolen. For at hjælpen skal virke på lang sigt, har vi også en indsats, når barnet vender hjem.

Nu har VIVE evalueret indsatsen og vist, at effekten for børn med skolefravær er ganske markant. Resultatet er 31 procent lavere skolefravær. 

I vores indsats er der én pædagog, som med udgangspunkt i barnets behov samler trådene mellem barnet, familien, skolen, kommunen og fritidslivet. Vi skaber ikke nye tiltag. I stedet hjælper vi til, at de nuværende tiltag spiller sammen.

Der findes ikke én enkel løsning på skolefravær. Men tidlig hjælp og en sammenhængende indsats gør en forskel. Den viden bør vi bruge.

Søren Ravn Jensen, direktør, Julemærkefonden

Råd til Line Barfod

Eftersom hastigheden ifølge Enhedslistens Line Barfod skal sættes ned i København, vil jeg foreslå, at cyklerne overtager kørebanerne, og bilerne bruger cykelstierne.

Man må jo ikke overhale indenom!

Anette Brock, Charlottenlund

Opdragelse

Det bør stå klart for enhver, blandt andet jf. artikelserien i Berlingske, at muslimske drenge og unge mænd er overrepræsenterede i både kriminalitet og uønsket (gruppe-) adfærd i det offentlige rum.

Hvornår tør samfundet tage fat der, hvor problemet efter min mening tydeligvis starter: den opdragelse, visse muslimske forældre giver deres drengebørn?

Jeg tror, vi må drage den konklusion, at samfundet skal finde frem til de familier, hvor dårlig – efter dansk »standard« – opdragelse kan risikere at finde sted, og så må det offentlige bidrage med opdragelse helt fra barnets første tid. I visse tilfælde må tvangsanbringelse finde sted i større omfang, end det gør i dag i muslimske familier.

Faktisk er det jo svigt af de pågældende drenge ikke at gøre det, for de får et dårligere liv pga. manglende indgriben. Ingen gider vel, hvis man havde et reelt valg, at bruge sit liv på at sidde i fængsel eller bo på lukkede institutioner.

Henrik Elmelund, Odense

Risikofaktorer eller fastlagt skæbne

Berlingskes artikel »Nyt studie: Tre faktorer midt i livet kan udskyde demens med 13 år« kan give indtryk af, at hvis man midt i livet ryger og har forhøjet blodtryk og diabetes, har man allerede mistet op mod 13 leveår uden demens. Det er en mere vidtgående konklusion, end studiet giver grundlag for.

Studiet viser, at personer med flere af disse risikofaktorer i gennemsnit lever færre år uden demens end personer uden. Men det viser ikke, at skaden er sket, eller at den fremtidige demensrisiko dermed er fastlagt.

Risikofaktorer kan ændres. En ryger kan stoppe, og forhøjet blodtryk og diabetes kan behandles. Andre undersøgelser viser, at demensrisikoen falder efter rygestop, og at personer med behandlet forhøjet blodtryk har lavere risiko end personer med ubehandlet hypertension.

Det afgørende er derfor ikke blot, om man har en risikofaktor på et bestemt tidspunkt, men også hvor alvorlig den er, hvor længe man udsættes for den, og hvor tidligt den fjernes eller behandles.

De 13 år beskriver en gennemsnitlig forskel mellem grupper. Det er ikke det samme som, at den enkelte allerede har mistet 13 demensfri leveår. Det væsentlige budskab bør være, at tidlig forebyggelse og behandling kan ændre den langsigtede risiko.

Mikkel Holmelund, speciallæge, Helsingør

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Mening

Iben Krog – er borgerligheden for maskulin?

Blå blok skal gøre mere for at tiltrække kvindelige vælgere. Sådan lyder det fra Venstres regionsmedlem Iben Krog. Hun er træt af en borgerlighed, der rimer på unge mænd i dyre jakkesæt, og mener, at der skal mere fokus på politiske sager somfor eksempel øremærket barsel. Men er det borgerlige svar på den manglende appel til kvinder mere stat? Gæst: Iben Krog, regionsrådsmedlem, Venstre. Vært: Jacob Rosenkrands.
Se alle episoder