Indførelsen af en højere boafgift vil formentlig indbringe mindre, end de umiddelbare beregninger antyder, når man tager højde for ændret adfærd.

Med omkring 60.000 dødsfald om året vil en forhøjelse af bundfradraget give en vis lempelse til mange dødsboer, men det er især den adfærdsmæssige effekt, der er afgørende for provenuet. 

Familier med større formuer har stærke incitamenter til at tilpasse sig gennem gaver, tidlige generationsskifter eller dispositioner, der reducerer den formue, som senere rammes af boafgift.

For de største formuer forstærkes denne effekt. Når boafgiften på for eksempel 50 eller 100 millioner udgør mange millioner kroner, bliver det nærliggende at overveje udflytning til lande uden arveafgift for eksempel Sverige. Selv en begrænset udflytning blandt de mest velhavende kan have dramatisk betydning for det samlede provenu.

Samtidig bør skattepolitik ses i sammenhæng. Ændringer i boligbeskatning med fortjeneste, nedsat rentefradrag med deraf lavere salgspriser for dyre boliger påvirker formuer over tid og kan reducere den nettoformue, som senere indgår i arv. Når dette kombineres med en højere boafgift øges incitamentet til den ovenfor nævnte formueplanlægning.

Det bliver spændende at se i hvor høj grad, Finansministeriet indregner forventede adfærdsændringer.

Torben Lind, Fredensborg

Vågn op

Lad os klippe to scener sammen:

Scene 1: Jeg lytter til et radioprogram, hvor vært og gæster chatter om prepping, om tiltag de selv har taget i lyset af den militære trussel mod Danmark fra Rusland. Radioværten indleder med at sige, at russerne helt klart opruster langs grænserne til både Finland, Norge og Baltikum. Nej, hvor bliver der grinet og lavet jokes! Denne pakke grovvalsede havregryn kan russerne nok ikke tygge i stykker. Ha ha og tag lige den!

Scene 2: Unge danskere interviewes i fjernsynet om deres syn på at skulle i militæret, længere end tidligere og måske endda som tvunget tjeneste. De fleste er modvillige og kan slet ikke se formålet hermed.

Fletning af de to scener: Nej, når det omgivende samfund ikke tager den russiske trussel alvorligt, hvordan i alverden skulle unge så kunne? Jeg forestiller mig, hvor absurd disse scenarier ville forekomme, hvis man viste dem til en finne eller en balter – eller til en polak! Hvor er det dog dårligt, at forsvarsviljen i Danmark er så lav! Vågn op!

Erik Winther-Schmidt, København

Stakkels partybusser

Enhedslistens krav om »gratis« offentlig transport til unge op til 22 år, må føles som en urimelig konkurrence af de selskaber, der har en god forretning med kørsel af partybusser i København.

Disse private busser kan, som en passende kompensation, overtages af det offentlige. Selvfølgelig med fuld erstatning.

Bent Christiansen, København

Ja, jeg har fattet, hvad »gratis« betyder

Berlingske og andre behøver ikke længere at opfatte mig som underbegavet. Jeg har forstået, at gratis transport for unge betyder, at det betales på anden vis – ligesom gratis skolegang, gratis lægehjælp, mv.

Så spring det over i fremtiden, og lad os i stedet nøjes med at diskutere de politiske prioriteringer og holdninger, som Birgitte Borup heldigvis ender med at gøre i fredagens leder, hvor hun vælger forbedring af den aktuelle service fremfor for at betale for de unges transportudgifter. Det er en holdning. Men det skal jo også finansieres.

Jeg vil ønske, at oppositionen (og medierne) fremover dropper »refleksjammeren« (hvor skal pengene komme fra), og i stedet markerer holdninger til for eksempel differentieret moms – ja, nej – og hvis ja, hvordan synes I så, at det skal finansieres. Hvis nej, hvorfor ikke? Hvilke prioriteringer har I?

Kom nu opposition – jeg stemte på jer. Vis mig nu jeres politiske projekt!

Ole Haag, Fredensborg

Forstandig 9.klasseelev

Læserbrevet fra Frederik Strier Jacobsen 11. juni i Berlingske made my day – det er længe siden, jeg er blevet så opmuntret af at læse noget!

Tænk at gå i 9. klasse og så være så fremsynet og forstandig. Der er håb for fremtiden med unge som Frederik. Et vigtigt afsnit fortjener gentagelse:

»En stor del af læring er at gøre unge klar til livet. Det er ikke nok at vide ting fra bøger. Unge skal også kunne tage ansvar, blive selvstændige og lære at klare både gode og dårlige dage. Disse evner får man kun, når man prøver svære ting. Man bliver ikke stærk af at gå udenom dem, men af at tage dem ind og lære fra dem. Det er noget alle har brug for, og vi skal hjælpe unge med det.«

Jeg har klippet hele læserbrevet ud og »forærer« det til mit barnebarn på 14 år, som gode tanker og råd fra hans farmor.

Birgitte Willumsen, København

Babysittersamfundet

Danmark og Schweiz er begge europæiske, kristne, kulturelt sammenlignelige størrelser. Styreformen i Schweiz er direkte demokrati, i Danmark repræsentativt demokrati.

Hvor Schweiz dyrker borgerlig ansvarlighed, er Danmark et behandlersamfund med omsorg fra vugge til grav. Moderstat klarer det hele, men ikke særligt godt, hvilket et bjerg af offentlige skandaler vidner om.

Politikerne her springer som skærmtrolde frem i gensidig symbiose med de oftest venstredrejede medier, hvor spørgsmål og svar er givet på forhånd. Udkommet af disse pressetræf er at vise handlekraft i form af fremadrettede løfter om ændringer helt ned på individniveau.

Det er nærliggende at se det som det danske narrativs daglige stesolider. Det tjener til status quo, derfor sker der ingen skelsættende ændringer. De to lande er som modsætninger henholdsvis selvstændighedslandet og uselvstændighedslandet. Et kælenavn for Danmark kunne være Babysittersamfundet.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk