Jeg ærgrer mig over, at en hæderkronet dansk avis, som jeg tidligere har betragtet som en af grundpillerne i dansk journalistik, forholder sig så skødesløst og unuanceret til fakta om folkeskolen.

I avisens leder (digital lørdag 7. marts og print 8. marts) kunne man læse, at »i København er der tusindvis af 9.-klasseselever, der ikke består dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve«. Det er ikke sandt. Langtfra.

I København har vi 3.358 almene 9.-klasseselever, og af dem fik 92 procent karakteren 02 eller mere i både dansk og matematik ved seneste afgangsprøver.

Altså var der 269 elever, som ikke opnåede karakteren 02. Det er et problem, det anerkender jeg, men det er meget langt fra de tusindvis af elever, som Berlingske skriver om i lederen.

For at nedbringe antallet af elever, som ikke opnår karakteren 02, har vi sat ind med en »tovoksenordning« i netop dansk og matematik. Og i København er det faktisk lykkes at mindske antallet af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik. Tidligere var det 90 procent, der fik 02, og i skoleåret 2024/25 var det steget til 92 procent. Dermed ligger København 2,3 procentpoint over landsgennemsnittet.

Berlingske skriver endvidere, at eleverne mistrives. Også på det punkt skiller København sig positivt ud.

I København ser vi, at elevernes generelle skoleglæde går i den rigtige retning og ligger højere end i hele landet. Samlet set trives eleverne bedre i København, og det faglige niveau i København er også højere end landsgennemsnittet. De københavnske elever fik i gennemsnit 7,7 i karakterer, mens landsgennemsnittet er 7,3.

Der er mange stemmer, som i øjeblikket gør, hvad de kan, for at male et billede af, at folkeskolen fungerer virkeligt dårligt.
Dem om det, men det er mig ubegribeligt, at Berlingske ikke er mere omhyggelig med at beskrive de faktiske forhold på folkeskolerne korrekt. Jeg synes, at det er ærgerligt for os læsere, at vi bliver spist af med urigtige og så unuancerede oplysninger.

Hvis ikke man bliver klogere af at læse avisen, hvad skal vi så egentlig med den?

Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i København (K)

Svar fra redaktionen:

Der er ganske rigtigt sneget sig en fejl ind i lederen 8. marts. De angivne procentsatser for sidste sommer er korrekte, men der skulle ikke have stået »tusindvis« af 9.-klasseselever, men blot »alt for mange«. Det beklager vi.

Der står imidlertid ikke noget i lederen om de københavnske skoleelevers mistrivsel, men lederen nævner elevers mistrivsel på nationalt plan.

At der er tale om alt for mange elever, der dumper, er i øvrigt noget, som den daværende københavnske overborgmester Lars Weiss (S) var helt enig i, da tallene blev offentliggjort: Han kaldte det »skræmmende« og »et svigt af folkeskolen, at vi ligger på det niveau«.

Jantelov i dagens Danmark

Janteloven skal åbenbart indføres i Danmark: Du skal ikke tro, at du er noget.

Hvis du har investeret i fast ejendom og har betalt alle lån ud, så du nu sidder med en stor formue, som du i parentes bemærket løbende har betalt ejendomsskat af, så skal den formue nu beskattes.

Eller hvis du i stedet for at bruge hver eneste tjent krone har investeret pengene klogt og derved oparbejdet en stor formue, så skal den nu beskattes.

Eller du har startet en virksomhed, som nu er blevet mange penge værd, så skal du til at betale formueskat. Eller hvis du – oh ve, oh skræk – har arvet en værdifuld virksomhed, så falder formueskattehammeren også.

Alt sammen for, at andre kan få flere penge for at bestille ingenting, Arne-pension, folkepension, førtidspension, kontanthjælp, ældrecheck, fødevarecheck, osv.

Helle Marckmann, Dragør

Stop nu uansvarligheden

I Danmark føres nu valgkamp, samtidig med at USA og Israel fører krig mod Iran.

Iran angriber til gengæld verdens olieproducenter med drone- og missilangreb på olieraffinaderier og oliehavne.

Det er rystende ansvarsløst, at danske politikere i valgkampen åbenlyst vil tømme pengekassen ved stemmekøb i lyset af, at vi med stor sandsynlighed ser ind i en langvarig, økonomisk global krise. Al sund fornuft siger, at man bør forberede sig på den forventelige økonomiske krise og ikke ansvarsløst ødsle vor rigdom bort.

Jørgen Kjærgaard-Larsen, Nærum

Formueskat

Når en dansker på lovlig vis har skabt sig en formue ved flid, dygtighed og held og betalt top-topskat, PAL-skat, aktieavanceskat, m.m., ville Poul Nyrup betegne ham/hende som en god samfundsborger, da han gerne ville samle befolkningen om dét at være dansker.

Man må regne med, at en meget velpolstret dansker er vant til at have med virksomheder at gøre, hvor produktiviteten er høj.

Men når han/hun så ser, hvor dårligt vores skattekroner bliver forvaltet med mange dyre kuldsejlede it-projekter som ejendomsskatterne, politireformen, skattereformen, skolereformen, supersygehusene, m.m., kan man ikke fortænke dem i at mene: nu er det nok, og vi vil ikke bidrage yderligere med en formueskat, hvor man efterhånden må forlange, at staten øger sin produktivitet for at skaffe de nødvendige midler.

Men i modsætning til Poul Nyrup bidrager Mette Frederiksen til en splittelse af samfundet ved at udskamme disse velhavere for at udvise manglende samfundssind.

Vi må sandelig håbe på, at mange vælgere 24. marts efterhånden har gennemskuet Mette Frederiksen som en kamæleon, der udelukkende går efter magten.

Svend-Aage Anskjær, Skodsborg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

SFs gravrøveri, LAs asylstop og atomkraft i Danmark

Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en historie om et citat, der har fundet vej ind i valgkampen. SFs formand, Pia Olsen Dyhr, har flere gange henvist til den afdøde erhvervsmand Haldor Topsøe som eksempel på en rig dansker, der betalte sin høje skat med glæde. Men citatet harmonerer ikke nødvendigvis med de synspunkter, Topsøe fremlagde i en bog fra 1988.  Dernæst kan du høre et interview med Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, som i et interview med Berlingske foreslår et regulært asylstop i Danmark. Men hvad betyder det for de internationale konventioner, Danmark har forpligtet sig til? Til sidst kan du høre en leder om atomkraft. Danmark står midt i en historisk og dyr omstilling af energiforsyningen, men bør atomkraft afvises som en joke, eller fortjener den en mere seriøs overvejelse? Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres i dag af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen.
Se alle episoder