Berlingske har intet tøj på

I efteråret jublede Ole P. Kristensen på lederplads i Berlingske over et svar fra Skatteministeriet til Liberal Alliances Alex Vanopslagh, der viste, at en sænkelse af kapital- og aktieindkomstskatten fra de nuværende 42 procent til 25 procent ville øge arbejdsudbuddet med næsten 6.000 personer.

I Enhedslisten undrede vi os og valgte at følge op ved at spørge Skatteministeriet om, hvad der var deres empiriske grundlag for at antage de store dynamiske effekter på arbejdsudbud.

Skatteministeriet svarer nu, at de ikke har set hverken danske eller internationale forskningsstudier eller anden empirisk forskning, der understøtter de vilde arbejdsudbudsvirkninger. Faktisk mener de, det slet ikke kan påvises empirisk! I et andet svar til Enhedslisten skriver Skatteministeriet, at de anvender »summariske skøn«, som er dannet på baggrund af primært »teoretiske antagelser«, som er »omfattet af betydelig usikkerhed«.

Det ville klæde Kristensen at indrømme, at de påståede lyksaligheder ved lavere kapital- og aktieskat hviler på et fundament af tynd luft. Rune Lund, finansordfører (EL) og Jonas Kylov Gielfeldt, politisk-økonomisk rådgiver (EL)

Ønsker vi en fremtid?

Set i lyset af hvordan coronapandemien i Danmark er blevet håndteret politisk og i medierne, kan jeg som 69-årig pensioneret lektor ikke undgå at overveje, om et samfund, der så konsekvent – ikke mindst retorisk – prioriterer sine gamle højere end sine unge, i grunden ønsker at have en fremtid. Svend Honoré, Frederiksberg

Nyborg Slot i ruiner

Professor emeritus Ditlev Tamm er med rette værdsat for sine saglige og alligevel ofte holdningsmæssigt skarpe indlæg. Kommentaren om den nu aflyste totale overhaling af det historiske Nyborg Slot er ingen undtagelse.

Problemet med indlægget er, at Tamm fuldstændig ignorerer, at ombygningen er påklaget og omhyggeligt dokumenteret skadelig for det historiske monument og som præcedens generelt i hele landet. Disse indsigelser gennem hørings- og klageprocesser er i det store og hele blevet afvist, skønt de er fremført af kompetente organisationer og deres sagkyndige.

Projektet er blevet tvunget igennem som en pakkeløsning, alt eller intet, der har ikke været vilje til at ændre væsentligt på det ’skræddersyede’ arkitektoniske koncept. Derfor er det en stor lettelse, at det påståede ikkesagkyndige klagenævn i den sidste ende afviste hele projektet. For den bekymrede borger, som holder utroligt meget af Nyborg Slot og de fantastiske historier, som de gamle mure rummer, er en tænkepause og efterfølgende mulighed for at gentænke projektet en velkommen mulighed.

Desværre er der, hvilket er en sag i sig selv, givet dispensation til at rydde nogle yngre, bevaringsværdige og værdifulde bygninger på grunden. De er allerede væk, selvom de var beskyttede af loven. Hans Christensen, Dragør

Skæg for sig og snot for sig

Jeg har for nylig i tv set en ikke helt ung mand blive interviewet med et uplejet og upasset stort og viltert fuldskæg med ganske lange, sorte og flest grå hår. Ingen mundbind!

Jeg husker for mange år siden, hvor jeg havde turnus på medicinske og kirurgiske hospitalsafdelinger, at det kom på tale – og senere blev vedtaget, at kirurger med fuldskæg ikke kunne nøjes med mundbind, når de opererede, men skulle have en skægpose på. Posen kunne rumme hele fuldskægget ud over, hvad et mundbind kunne »gemme«. Årsagen til disse skægposer var, at man havde en formodning om, at antallet af de farlige hospitalsinfektioner kunne reduceres. Man vidste, at der i skæg kunne findes bakterier.

Flere kirurger var sure over denne indgriben – dog ikke dem uden skæg.

Mon eksperterne, Søren Brostrøm, Lars Østergaard m.fl., kan belyse, om der er foretaget undersøgelser vedrørende skægrige mænds smittefarlighed? Tænk på, at når en mand med skæg pudser næse, kommer der mere eller mindre snot i skægget omkring næse og mund. Naturligvis skal skægget dér vaskes grundigt efter hver næsepudsning (samt efter nys og hoste). Hvis skægget ikke vaskes/rengøres, er der bitte små partikler i skæghårene, der p.t. i værste fald kan indeholde coronavirus, som dermed bliver en betydelig smittekilde. Lad os få at vide, hvordan man stiller sig til denne – måske oversete? – smittekilde. Leif Normann Rasmussen, speciallæge, fhv. overlæge, Børkop

Hold modet oppe

Er det ikke på tide at sende en opmuntrende hilsen til de små skolebørn og deres forældre, der kæmper en nærmest håbløs kamp for at få en skolehverdag til at hænge sammen. Mistrivsel og opgivenhed knækker p.t. mange, der gerne vil, men som ikke har mulighederne eller ressourcerne. Dertil måske elendige netforbindelser. Det er forfærdeligt hårde tider for netop jer. Håber det bedste. Niels Thal Jensen, Nykøbing F