29. marts kan man læse i avisen, at det, hvis det står til teknik- og miljøborgmester i København Line Barfoed og branchedirektør i Dansk Industri Karsten Lauritzen, skal koste penge at køre bil i København.
De to mener, det er nødvendigt med roadpricing for at nedsætte antallet af bilister i København. Jeg kører aldrig bil i København, men føler alligevel behov for at oplyse det umage par om, at det allerede koster en mindre formue at være bilist i Danmark herunder København. Køkørsel er ikke gratis, det er kostbar tid der spildes, uanset om man holder i kø i en by, eller på en motorvej.
Hvis bilerne skal ud af byerne kræver det en landsdækkende offentlig transport, der både er til at betale og har en kapacitet, så den er et reelt alternativ til den private bil. Udenfor København er en bus hver halve time i myldretiden og én gang i timen udenfor myldretiden realiteten for mange, og derfor ikke et alternativ til den private bilkørsel.
Så kære Line Barfoed og Karsten Lauritzen, I må meget gerne kæmpe for en bedre offentlig transport for hele landet. Tak.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Energibonus
Vi læser om gigantiske bonusser i de fællesejede energiselskaber. Jeg synes, at debatten mangler to vinkler: Den ene er, at stor gevinst kun opnås ved at tage stor risiko, og den anden er, at så store bonusser indikerer, at der er tjent styrtende med penge. Hvor er de penge så blevet af? Kommer de kunderne til gode i form af lavere energipriser?
Og den store risiko, som er taget, er jo delvis mulig, fordi man overfor sine forretningspartnere kan skilte med, at man har 100 milliarder kroners statsgaranti i ryggen. Det lugter ikke godt og kan kun lade sig gøre, fordi der er lavet et selvsupplerende system i forbindelse med valg til bestyrelse etc.
Erik Svanberg, Charlottenlund
Justitsministeriet bør da ikke kunne undersøge sig selv?
Det var en kold vinterdag i 2020, da den daværende justitsminister Nick Hækkerup besluttede, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission for at komme til bunds i den infamøse FE-sag. I 2021 kunne man så erfare, at der slet ikke var grund til bekymring, da undersøgelseskommissionen erklærede, at der ikke var grundlag for kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ved første øjekast kunne man være af den overbevisning, at undersøgelseskommissionens beretning både var legitim og retmæssig, men hvis man påbegynder en refleksion over de faktuelle omstændigheder, så er det en kendsgerning, at Forsvarets Efterretningstjeneste hører under Justitsministeriet. Det er ud fra vores opfattelse dybt kritisabelt, at Justitsministeriet undersøger sig selv. På dette grundlag mener vi, at Justitsministeriets undersøgelseskommission bør betragtes som værende inhabil.
Selvom vi befinder os på hver vores side af det politiske spektrum, så er vi umådeligt enige om, at der i sådanne principielle retsstatslige problematikker bør nedsættes en granskningskommission, som er uafhængige af det, der skal undersøges.
Vi synes, det er vigtigt at huske på, at vores domstole og kommissioner er bygget på en fundamental politisk uafhængighed, som skal sikre, at retfærdigheden vinder frem i alle henseender. Vores afsluttende spørgsmål går således på, om det ikke er åbenlyst problematisk for vores retssamfund, at offentlige instanser kan undersøge sig selv?
Nicklas Verne Jensen, retsordfører i Konservativ Ungdom, og Asbjørn Nordklitgaard Christensen, bestyrelsesmedlem i Socialistisk Folkeparti i Aalborg
Helt enig med Søren Pind
Jeg er helt enig i, at Berlingeren har opført sig under lavmål i forsøg på direkte eller indirekte at ramme Mette Frederiksen og hendes dygtige departementschef Barbara Bertelsen og bringe en kaotisk blå blok til magten.
Men heldigvis gennemskuede en majoritet af befolkningen denne forfejlede strategi og gav igen Mette Frederiksen og Socialdemokratiet muligheden for at lede landet. Mærkeligt, hvordan ens ønske om magt kan fordreje ens tankesæt og argumentation så meget, at man ender i vejgrøften, som jeg mener Berlingeren er gjort i denne sag.
Mette Ulsø, Skodsborg
