Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

At »sælge« Grønland for blot én krone ville være en god handel

Forskere: Smeltet is svækker Golfstrømmen Klimachef: Rekordår
Foto: Linda Kastrup

Grønlandsbyrden

Det er nok rigtigt - som påpeget i et læserbrev - at Danmark i dag ikke bare kan »sælge« Grønland, som man ellers gjorde med De Vestindiske øer for godt 100 år siden. De formelle hindringer herfor kan dog ikke skjule, at det ville være betimeligt at slippe af med grønlandsbyrden.

Danmark er klart ikke villig til at påtage sig de militære forpligtelser i relation til Grønland. Grønlandske politikere ønsker i øvrigt at bestemme selv, og danske regeringer er uegnet til at manøvrere i dette storpolitisk urolige farvand. At lade USA - eller Canada - overtage det reelle ansvar for øen, lyder fristende og må kunne lade sig gøre på en eller anden måde.

Alt inklusive koster Grønland vel i dag danske skatteydere omkring fem mia. kr. om året. Hvad skatteyderne får for det bortset fra grønlandsk kritik og indblanding i den danske parlamentariske proces plus danske politikeres fornøjelse ved at spille storpolitiske »aktører« i Arktis, er det svært at se. Det er alt for dyrt. Kræmmermentalitet eller ej. At »sælge« Grønland for blot én krone ville da være favorabelt i flere henseender. En realistisk løsning bør drøftes, f. eks. når Trump snart kommer hertil. Steen Leth Jeppesen, Charlottenlund

Veteran indenfor landets grænser

Det var med meget stor interesse, at jeg læste om »konflikten« mellem veteraner fra Hellmand og Herlev. Krigsveteran Claus Stenberg skal i den sammenhæng erindre, at der længe før han trak i forsvarets uniform var en etableret veterangruppe, som siden 1945 har mødtes i Mindelunden for at mindes de kammerater, der gennem flere år havde levet et liv, hvor den tyske besættelsesmagt 24/7 jagtede frihedskæmperne.

Det danske samfund gjorde, hvad der dengang var muligt for at støtte frihedskampens veteraner, nogle vil nok (med rette) hævde, at hjælpen var sparsom og langsommelig. PTSD var ikke en kendt diagnose, men symptomerne var en stor del af frihedskæmpernes hverdag, og mange af dem måtte betale den ultimative pris for de manglende muligheder for hjælp.

Jeg anerkender det store behov for, at samfundet støtter vore stressramte soldater og betjente, og at begge grupper skal have al den hjælp, samfundet kan yde. Claus Stenberg skal tilsvarende acceptere, at titlen som veteran ikke kan begrænses til personel, der har været i ilden uden for landets grænser. Preben Kanstrup, Hellerup

Drop anlægsloftet på energirenovering

Anlægsloft – hvor kedeligt kan det lyde? Anlægsloftet er reglerne for, hvor mange penge landets kommuner må bruge på at bygge eller renovere. I kommunerne betyder anlægsloftet, at kommunalpolitikere hele tiden må vælge, om der skal bygges en ny daginstitution, en skole eller et plejecenter, eller om det er energirenovering af de eksisterende bygninger, der er det vigtigste.

Jeg har min erfaring fra Københavns Borgerrepræsentation, men jeg er sikker på, at billedet er det samme i andre kommuner. Når der mangler institutioner på grund af stigende børnetal eller plejehjem på grund af flere ældre, sørger anlægsloftet for, at der ikke bliver meget plads til at energirenovere, selv hvis pengene ligger i kommunekassen.

Jeg håber derfor for klimaets skyld, at den nye regering vil undtage energirenovering fra anlægsloftet, så kommunerne kan få lov til at bidrage til målsætningen om en 70  pct. reduktion i Danmarks CO2 udledning inden 2030.

I valgkampen viste danskerne tydeligt, at de synes, det vigtigste lige nu er at bekæmpe klimaforandringerne. Det samme siger flertallet i Folketinget. Derfor er det oplagt at give kommunerne lov til at bidrage til klimakampen ved at slippe energirenoveringerne løs af anlægsloftets lænker. Astrid Aller, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF

Plantning af skov

BBC oplyste 14/8, at verdens skovareal er øget fra 1982 til 2016. Desværre er der blevet mindre tropisk skov, der er bedst til at lagre kulstof. Udvidelsen af skovarealet er sket i Europa, Kina og USA, hvor der er plantet træer på blotninger, græsmarker og jord uden tilstrækkelig nedbør til de valgte træsorter. Navnlig er der plantet megen skov i det nordlige Kina, som slet ikke har samme evne til at lagre kul som en tropisk skov.

Den samlede stigning i skovarealet har ikke øget lagringen af kulstof, og derfor skal vi bevare regnskovene og være mere omhyggelig med valg af træsort og skovareal. Hvis de nye træer dør efter få år, frigives den oplagrede kulmængde. Skovplantning i sig selv er ingen målestok for reduktion af luftens kulstof. Hans Kloster, Frederiksberg

Den var ikke gået

Hvis en tilsvarende adfærd, som ledende medlemmer af partiet Venstre har praktiseret på det seneste, havde fundet sted i en virksomhed i den private sektor, ville bestyrelsen omgående have fyret hele banden. Hans J. Blokmann, Kongens Lyngby