Så har vi igen en historie om, at regionerne har fejlet. Denne gang i Berlingskes afdækning af skimmelsvamp på Rigshospitalet. Denne sag kommer i kølvandet på en række andre sager – 1813, benamputationer, kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital og screening for brystkræft for blot at nævne nogle.

Hver gang henviser regeringen til, at disse skandaler er regionernes ansvar. Det er formelt set rigtigt i og med at Folketinget har besluttet, at ansvaret for vores højt specialiserede sundhedsvæsen skal ligge hos en række – sikkert velmenende – folkevalgte.

Det er sikkert også meget bekvemt for sundhedsministeren, at hver gang der kommer en »møgsag« kan aben sendes videre til regionerne.

Men løser det de problemer, som sundhedsvæsnet har?

For det første kan det diskuteres, om en så væsentlig opgave bør placeres hos fem regioner med risiko for, at vi får fem forskellige sundhedsvæsner, hvor behandlingsmuligheder og ventetider afhænger af, hvor i landet man bor.

For det andet – og det er også væsentligt – har regionerne kun de midler, som staten stiller til rådighed for den. Det vil sige, at selv om den gode vilje er til stede, kan regionerne ikke altid gøre det fornødne, fordi de ikke har penge til det. Det forhindrer dog ikke landspolitikerne i at kritisere regionerne, når noget – jævnligt – går galt.

Jeg synes, Danmark er for småt til at have fem regionale sundhedsvæsner. Løsningen må være, at regionerne bør nedlægges og ansvaret for sundhedsvæsnet samles ét sted. Derved vil det også blive åbenbaret, at ansvaret ligger hos dem, der har magt til at bevilge de nødvendige midler.

Jørn Anker-Svendsen, København

Tyrkiets militarisering

I lyset af de store krige og konflikter er det nok gået under radaren hos de fleste, at Tyrkiet vil øge sit militærbudget fra 16 milliarder dollar i 2023 til 40 milliarder dollar 2024. Det blev meddelt af vicestatsminister Cevdet Yilmas, mens et stort mindretal i parlamentet stemte imod.

Gennem årene har konflikten mellem Grækenland og Tyrkiet om krav i Det Ægæiske Hav medført en balance i deres militærbudgetter. Nu ser det ud til at Tyrkiet vil bruge betragteligt flere penge.

Også kurderne og andre parter i området må frygte denne udvikling.

11. januar var der en debat i folketinget om Tyrkiets optagelse i EU. Desværre gik indstillingen fra DF med flere kun på, at Tyrkiet er islamisk og ikke på det krigeriske og udemokratiske. Det er forskellen på xenofobiske og humanistiske argumenter.

Jørgen Randløv Madsen, Dianalund

Israels grænser skal respekteres fra begge sider

Mette Frederiksen opstillede i sin nytårstale to fornuftige præmisser for fred i Mellemøsten:

  1. »At palæstinenserne tager afstand fra Hamas. Fra antisemitismen. At de anerkender Israel. Søger freden.«

  2. »At israelerne stopper de ulovlige bosættelser. At det ikke er de mest ekstreme, der får lov at definere, hvad Israel er.«

Det kræver et samlet pres fra hele verden på begge af konfliktens parter for at de to præmisser opfyldes, men lykkes det, så er en varig fred måske mulig, hvor Israels internationalt anerkendte grænser accepteres og respekteres fra begge sider. Den mulige udgang på krigen burde skabe motivation på begge sider af konflikten til at opfylde præmisserne.

Sebastian Frische, Aalborg

Respekter Dronningen og Kronprinsen

I disse dage kan vi i aviserne læse det ene indlæg efter det andet om, hvordan Kronprinsen skal opføre sig, når han bliver konge. Alle disse indlæg er trættende og højst upassende. Et af de værste af disse »opdragende« indlæg stod i Berlingske, hvor en kendt politiker belærte kronprins Frederik om, at han ikke skal gøre som hans mor har gjort, altså abdicere engang i fremtiden.

Men nu må det være slut med den slags indlæg. Kronprinsen er 55 år gammel og derfor et voksent menneske. Hvor mange på 55 år ville finde sig i den slags »råd«? Nej vel? Dronningen har valgt at abdicere 14. januar 2024. Det er hendes helt suveræne beslutning, og den beslutning skal ikke kommenteres. Hvad kronprins Frederik beslutter som konge, bestemmer han selv, og hans beslutninger skal ikke kommenteres af politikere, præster eller andre godtfolk.

Respekter Dronningen og Kronprinsen. – Også efter tronskiftet.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Top-topskat og skævridning

I en artikel i Berlingske 5. januar påpeger Axcelfuture den skævvridning, der allerede er og som vil blive forstærket i forholdet mellem blandt andet danske direktører og udenlandske direktører i større danske firmaer når top-topskatten indføres. 

Problemet er, efter min opfattelse, større, idet den såkaldte forskerordning også omfatter højtlønnede stillinger forudsat månedslønnen er mindst 75.100 kroner og er besat af personer, der ikke i de sidste ti år har været bosat i Danmark. Dvs. hovedsageligt udlændinge, men også danskere, der har boet i udlandet i mere end ti år uden indtægtsforhold i Danmark. 

Det gælder for eksempel også sportsfolk som fodboldspillere. Disse vellønnede job besættes i pænt omfang af udlændinge og altså også hjemvendte danskerne. De slipper med en beskatning på 32,84 procent i syv år.

Denne skævvridning, som allerede i dag er svær at forstå, vil i det høje indkomstområde blive yderligere forstærket med top-topskat som rigtigt beskrevet i artiklen. Der er allerede skrevet en del om, hvordan en række personer kan forhindre at blive ramt af top-topskatten ved at omlægge løn til andre former for indkomst. Hvor stor en procentdel det bliver, vil blive interessant at følge.

De mange vellønnede, der kun betaler 32,84 procent, behøver ikke at gøre noget, men en del andre vil sidde i saksen og må bare leve med det, medmindre de finder job i udlandet. Pensionister med et langt arbejdslivs opsparing i ratepension og med dygtig og heldig investeringsstrategi, må konstatere at dele af pensionsopsparingen rammes af top-topskat ved udbetalingen. Dette er ovenpå PAL-skatten på 15,3 procent af den årlige værditilvækst. Det er svært at se at det er rimeligt. Personligt havde jeg ikke lige set det komme fra Lars Løkke Rasmussen.

Bent Carlsen, pensionist, Hellerup

Eldorado

Ifølge Peter-princippet fra 1969 bliver medarbejdere i et hierarkisk system forfremmet, indtil de når niveauet for deres inkompetence.

Et godt eksempel er Gilbert og Sullivans »Admiralens Vise«, udødeliggjort af Jørgen Reenberg. Visens morale er, at selvom han startede som kontorist og aldrig stod til søs, endte han som admiral med kors og bånd og stjerner på.

Sådan fungerer det i den offentlige administration herhjemme, hvor spidserne møder op til nytårskuren med funklende ordner. Der er dog en krølle på halen.

Hvis man er virkelig uduelig, kan man træde tilbage forgyldt med fratrædelsesgodtgørelser, der kan løbe op i flere millioner kroner. Fra 2018 til 2023 har 25 kommuner brugt 59 millioner kroner på ordningen, for ikke at glemme 105 millioner kroner på løn og pension i opsigelsesperioden.

Lavere nede på rangstien kan hr. og fru Jensen forvente farvel og tak samt en eller tre måneders løn.

Gitte Ellis, Birkerød

Lovmøllen svigter skilsmissebørn

Tak til Berlingske for artiklen om lovmøllen, der maler for hurtigt. Et godt eksempel i den forbindelse er arbejdet med forældreansvarsloven.

Alle Folketingets partier har sidst i november 2023 lavet en aftale om familieret, der blandt andet forholder sig til samværschikane.

Men nu viser to udvalgsspørgsmål i Folketingets socialudvalg, nummer 113 og 80, fra Katrine Daugaard (LA), at det er sket inden, der er frembragt statistik: over dagbøder i sammenhæng med samværschikane og over virkningerne heraf.

Regeringen og Socialministeriet mangler, så vidt jeg kan se, vilje eller evne til løbende at evaluere på lovgivningens virkninger.

Claes Ludvigsen, Rønne