Hæv personfradraget

Når vi diskuterer skattelettelser eller fødevarecheck i Danmark, ender samtalen ofte i særordninger, midlertidige kompensationer og målrettede tiltag for bestemte grupper. Intentionerne kan være gode, men resultatet bliver et stadig mere uoverskueligt system, hvor det fælles fundament svækkes, og hvor færre og færre kan se sammenhængen.

Der findes et enklere og mere retfærdigt greb: at hæve personfradraget.

Personfradraget er den del af vores indkomst, som staten holder fingrene fra. Det er grundlæggende en god idé, at alle har et økonomisk råderum, før indkomstskatten begynder. Når personfradraget hæves, gælder det alle fuldt skattepligtige, uanset om man er studerende, i arbejde, ledig eller pensionist. Det er netop denne universelle karakter, der gør personfradraget til et stærkt redskab.

En forhøjelse er samtidig enkel. I praksis kræver den blot en justering af et tal, som allerede reguleres hvert år. Ingen nye ordninger, ingen ansøgninger, ingen kontrolapparater. I en tid, hvor mange oplever skattesystemet som unødigt komplekst, er enkelhed ikke bare et teknisk spørgsmål, det er også et spørgsmål om tillid.

Fordelingsmæssigt har personfradraget også en indbygget retfærdighed. Den samme lettelse betyder mere for dem med lave og mellemindkomster end for dem med høje. Det styrker råderummet der, hvor økonomien er mest sårbar, uden at opdele befolkningen i berettigede og ikkeberettigede.

På længere sigt rummer personfradraget også et reformpotentiale. I stedet for et virvar af fradrag, der gælder for nogle få, kunne vi bevæge os mod et mere gennemskueligt system, hvor flere ressourcer samles i et fælles, højere fribeløb. Det ville styrke tilliden til systemet og gøre sammenhængen mellem skat og velfærd lettere at forstå.

I dag vælger regeringen i stedet midlertidige løsninger som fødevarechecks. De kan lindre her og nu, men de bygger ikke et stærkere fundament. Overførselsindkomster halter efter, mens boligpriserne – i byerne – er løbet fra mange. Det kalder på strukturelle reformer og modig politik.

Hvis vi vil have et skattesystem, der er retfærdigt, enkelt og bæredygtigt, bør vi begynde med det mest grundlæggende: at sikre at alle har et ordentligt økonomisk frirum, før skatten sætter ind. En forhøjelse af personfradraget er ikke hele løsningen, men det er et godt sted at starte.

Christina Olumeko, skatteordfører og MF for Alternativet, og Jan Kristoffersen, folketingskandidat for Alternativet

Birgitte Borup går tæt på den tid, vi lever i

I »For tiden« kaster international kommentator Birgitte Borup hver uge et skarpt blik på de strømninger og begivenheder, der former vores samtid – og på det at være menneske.

Bæredygtigt byggeri på giftgrund

Holger Dahl er nok kunst- og arkitekturredaktør, men naturredaktør er han ikke. Han er ganske uvidende om, hvad der foregår på den gamle losseplads kaldet Lærkesletten.

I sin artikel om den kommende bydel Fælledby skriver Dahl, at Emil fra Lønneberg ville føle sig hjemme der. Den stakkels dreng skulle nok en tur til doktoren fra Mariannelund med udslæt over hele kroppen, hvis han boltrede sig for meget derude. Og Astrid Lindgren ville græde bitre tårer.

Ifølge diverse rapporter, blandt andet Swecos Miljøkonsekvensrapport fra december 2020 samt Regionens kortlægning af arealet som såkaldt V2-forurening i 2021, er det et faktum, at jorden under Fælledby er ekstremt giftig. Lige under Fælledby var der fra 1945-1974 en ukontrolleret losseplads og et enormt kemidepot. Officielle målinger viser, at der blandt meget andet ligger benzen, vinylchlorid, toluen og kviksølv under jorden samt voldsomme mængder af den eksplosive metangas. I 2021 søgte man om at bortkøre 2.000 ton forurenet jord. Men i 2025 blev det til at skulle håndtere og bortkøre 61.500 ton forurenet jord.

Han er tilsyneladende også ganske uvidende om, at 76 procent af københavnerne er modstandere af byggeriet. Aktivisterne har ikke givet op, som Dahl antyder. Amager Fælleds Venner har anlagt en retssag ved Københavns Byret, fordi vi ikke mener, at der er taget det nødvendige hensyn til naturen. Retssagen forventes afsluttet i 2026.

Dahl påstår, at fornuften sejrede med byggeriets start. Det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Til ham føler jeg mig fristet til frit at citere Lukasevangeliet 23:34: »Fader, forlad ham; thi han vide ikke, hvad han gøre«.

Det kan man desværre ikke sige om Københavns Kommune, By & Havn og Fælledby.

Karina de Freitas Olesen, Amager Fælleds Venner

Fredspiben i moderne diplomati

Mange har med glæde beundret Lars Løkkes strålende indsats, da han mødtes med to barske løver, USAs udenrigsminister og vicepræsident. Endnu flere opdagede ikke, at han ganske raffineret røg fredspibe. Det gjorde indianerne også, når de ønskede fred.

Gad vide, om den selvudråbte kandidat til Nobels Fredspris i Det Hvide Hus kender sit folks forhistorie. Det gør han næppe, for han skaber lige så meget ufred, som han skaber fred.

Straks efter løvens hule gik Løkke ind i rævens hule. FOX News plejer at slagte deres ofre for åbent tæppe. Det lykkedes ikke. Derimod kom der facts på bordet, der har gjort indtryk, og som har demonstreret, at danske embedsmænd og politikere er dygtige.

Nu er der tilsyneladende en seriøs dialog, og præsidenten er for alvor kommet på grønlandsk glatis – fanget af sine mange løgne og postulater.

Lad os håbe, at hans magt smelter hurtigere, end hans klimapolitik får indlandsisen til at smelte.

Og lad os sige tak for, at tåbelighederne får Grønland og Danmark til at smelte sammen i et solidarisk samarbejde, som kan skabe en frugtbar fremtid.

Så tak til Løkke og hans dygtige diplomati for at flytte isbjerge.

Poul Hedegaard, Virum

Returner ikke pengene

Regeringen vil gøre det muligt at returnere fødevarechecken for dem, som ikke har brug for pengene.

Jeg vil opfordre alle til at hæve de 2.500 kroner, og de danskere, som ikke selv har brug for pengene, kan give dem videre til nogen, som har mere brug for dem.

Hvis beløbet bliver returneret til staten, så er det meget tvivlsomt, om nogen vil få glæde af pengene.

Jens Heide, Dragør

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

I dagens »Lyt til Berlingske« kan du høre om epstein-filerne, der kaster skygger over det norske kongehus, om vuggestuen der giver nybagt far tung samvittighed, og hvordan EU tegner et nyt verdenskort med handelsaftale. Dagens historier er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Ida Skovsgaard