Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Almindelige cyklister har ikke en chance for at reagere, når elcykler og el-løbehjul overhaler på cykelstien
Jeg følger med interesse den pågående debat om elcykler og el-løbehjul og deres fart og placering i trafikken.
Skal der køres på fortov eller cykelsti?
Som motionist på min racer oplever jeg mangt og meget, når jeg færdes på cykelstier i mit nærområde.
Jeg tør simpelthen ikke køre cyklen, uden at der er cykelsti, da jeg engang er blevet kørt ned af en bilist, der overså såvel skiltning som hajtænder.
Jeg er nu 80 år og bevæger mig ikke superhurtigt mere, men holder dog en rimelig hastighed og nyder den friske luft. Og ja, jeg hører til MAMIL-segmentet. Måske lidt mere »Old« end »Middleaged«.
Jeg bliver tit overhalet af unge friske fyre på deres daglige træningsture. Der køres stærkt, men råbet »bagfra« har jeg vænnet mig til og svarer ofte »god tur«.
Problemet på cykelstierne er nu elcykler og el-løbehjul. Alle aldersgrupper benytter begge dele, med og uden hjelm.
De kører stærkt og kommer uden en lyd. Der sker ulykker, og der kommer til at ske endnu flere, hvis ikke der bliver sat en stopper for de høje hastigheder. Som almindelig cyklist med en »rugbrødsmotor« har man ikke en chance for at reagere, når der overhales, hvad enten der er plads eller ej.
Det gælder alle. Såvel unge piger og drenge, der nok havde bedre af at bruge deres kræfter, som aldrende pensionister.
Der må ske noget. Der må komme begrænsninger, forbud. Hvad ved jeg. Ulykkesrisikoen er høj.
En helt speciel oplevelse havde jeg forleden på en træningstur. Jeg kørte på Ringvejen tæt på Chokoladekrydset og blev overhalet af en cirka 12-årig pige på sin elcykel. Der var god fart på cyklen; en hånd på styret og fuld koncentration på telefonen i den anden.
Jeg var lige ved at råbe efter hende, men turde ikke af fare for at aflede hendes opmærksomhed og et eventuelt styrt. Hjelm havde hun dog på.
Her kom jeg til at tænke på, at hendes ageren sikkert ikke er blevet påtalt fra hverken forældre eller bedsteforældre. Så hvordan skulle hun vide, hvordan man opfører sig i trafikken?
Dennis Petersen, Værløse
Ny vismand vil bygge på sand
Den nye overvismand, Jakob Roland Munch, mener, at man skal skrue op for boligbeskatningen. Det har mange før ham forsøgt sig med uden en positiv ændring – det ligner en gratis omgang.
Det foreslås at lægge yderligere skat på boliger udover skat på grunden og ejendomsværdiskat, der er en skat på både bolig og grundens samlede værdi. En reel dobbeltbeskatning ligesom arveafgiften, også kaldet dødsskatten.
Skal dette indføres, vil det altså være oven på ejendomsvurderingerne, der mildest talt flyder kaotisk og langtfra er bragt i orden.
Man kan billedligt opfatte det, som om den af overvismand Munch ønskede skat vil være at bygge oven på sand.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Stop klimahetzen på plejehjemmene
Berlingske har netop bragt Københavns Kommunes rapport om mad på plejehjemmene. Og det er ærligt rystende læsning, at ældre plejekrævende borgere ikke kan få en hakkebøf til deres fødselsdag.
Når man er ældre og afhængig af andres hjælp, bliver der bare længere imellem højdepunkterne.
Her er en fødselsdag en særlig anledning, og har man levet i 90 år med klassisk dansk mad, så er det en nedtur at blive tilbudt linsesuppe, især på en mærkedag, hvor det er traditionen, at man bliver forkælet.
Klimakravene til mad til ældre har taget overhånd. Der er ikke brug for madmodighed på sygehuse og plejehjem.
For Det Konservative Folkeparti er der tværtimod brug for, at patienter og borgere får lige præcis det, de helst vil have, så de får spist ordentligt.
Det er nemlig underernæring, der er det største problem under indlæggelser og på plejehjem. Så her skal man netop forkæles og have lyst til at spise alt, hvad man lyster. Derfor skal der tilbydes kendte retter og ikke eksperimenteres.
Der er masser af muligheder for sund kost til både indlagte og plejekrævende.
Der findes gode og velbeskrevne råd fra myndighederne om netop kost, og en større andel kan sagtens være klimavenlig, for eksempel at bruge bønner og linser i bagværk, farsbrød og lignende.
Så sund mad kan godt være klimavenlig. Det lykkes andre kommuner med. Det virker bare til, at linser og bønner er et selvstændigt mål for København, hvor det skal være synligt og anderledes.
Det betaler plejehjem og patienter så prisen for i form af manglende lyst til at spise retterne og en ufestlig fødselsdag. Derfor må hetzen mod de ældre og syge stoppe nu, og klimaentusiasmen rettes mod andre tiltag.
Ældre på plejehjem har brug for mest mulig livsglæde, og her er madglæden en vigtig del.
Charlotte Green, ordfører for sundhed, forebyggelse og ældre (K)
Grisestoppet
Når Christian Rabjerg Madsen hævder, at juraen er i orden bag dekretet om stop for bygning af nye grisestalde, indtil grisefireparten har fundet den endelige løsning, får det mig til at tænke på den tidligere amtsformand i Sønderjylland Erling Tiedemand, der sagde, at selvom noget er lovligt, kan det godt være tovligt.
Vi taler meget om at styrke fællesskabet og beskytte demokratiet, hvorfor det ville have klædt regeringen at fremsætte et lovforslag om dette grisestop.
Når man fremsætter et lovforslag, skal det igennem tre behandlinger, førend det bliver vedtaget, og ideen hermed er netop at tage hensyn til de forskellige synspunkter og forhindre, at der bliver begået fejl, hvilket jo let kan ske, når man udsteder et dekret.
Af hensyn til regeringens og Folketingets troværdighed vil det være fornuftigt at indføre flere love på bekostning af de mange dekreter, der ofte er hastværk.
Svend-Aage Anskjær, Skodsborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Martin Lidegaard har fået rettens ord for, at han ikke har fremsat strafbare æreskrænkelser mod Morten Messerschmidt eller overskredet den udvidede politiske ytringsfrihed. Men hvorfor gå så langt, at ens modstander synes, at man lyver om hans politik? Og hvad fortæller den her sag om Radikale Venstres position i udlændingepolitikken? Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre Vært: Jacob Rosenkrands Redaktionen har efter optagelsen bedt Dansk Folkeparti forholde sig til Martin Lidegaards udtalelse om, at Messerschmidt har »tilsluttet sig en remigrationsbevægelse, der er dybt racistisk«. På vegne af partiet svarer udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører Mikkel Bjørn: Martin Lidegaard må have drukket af natpotten. Hans udlægning af Dansk Folkepartis politik er decideret skør. Vi har både medlemmer og folketingsmedlemmer med forskellige hudfarver. Vores ambition er, at mennesker, der kommer til Danmark, respekterer vores lovgivning, kultur og værdier, forsørger sig selv og bidrager positivt til det danske samfund. Vores mål er, at Danmark forbliver et trygt og sikkert samfund præget af tillid, frihed og respekt for vores fælles værdier. For Dansk Folkeparti handler remigration eller hjemrejsepolitikken om at vende udviklingen – ikke blot bremse den. Remigration er simpelt: Det er det modsatte af migration.
Del:
