Jeg undrer mig over, at Berlingske bringer dommedagsdokumentet »Kom med under overfladen: Her mener regeringen, at man kan slække på kravene til landbrugets udledninger« om vort vandmiljø og enøjet ser på kvælstof fra landbruget som synderen og kun ser én løsning, nemlig begrænsninger for landbruget. 

Der er mange faktorer, der har indflydelse på iltsvind, og vi skal sætte ind over for alle faktorer. Tillige er der adskillige potentielle løsninger. Lad os her vælge at se på kvælstof og fosfor. 

Man kunne for eksempel udnytte næringsstofferne i vandmiljøet på en måde, så de gør gavn, og vi undgår iltsvind. Det kaldes bioremediering og er en proces, hvor et biologisk system, for eksempel mikroorganismer, bakterier, svampe, planter, anvendes til at fjerne eller nedbryde miljøforurenende stoffer.

Europa-Parlamentet har i 2023 udgivet undersøgelsen »Fremtiden for EUs algesektor« (kun på engelsk). Undersøgelsen giver et overblik over den europæiske algesektor mht. produktion, anvendelsesmuligheder og barrierer. Alger inddeles i to grupper: makroalger, som er tang, og mikroalger, som er encellede organismer. De to grupper underinddeles hver især i flere undergrupper, men det er ikke relevant her.

I 2019 producerede den europæiske algesektor i alt 287.390 tons, hvilket udgør 0,8 procent af den globale produktion. Langt størstedelen af ​​denne produktion er baseret på makroalger (tang), og mindre end en procent stammer fra mikroalger. I EU er Frankrig, Irland og Spanien de tre bedste lande mht. omsætning, beskæftigelse og antal makroalgevirksomheder. De fire bedste medlemsstater med højeste antal mikroalgevirksomheder er Spanien, Tyskland, Frankrig og Italien.

Undersøgelsen konkluderer, at EUs algesektor er en »spirende sektor i den blå bioøkonomi«, og en sektor stadig i sin vorden. I globalt perspektiv er de 287.386 tons alger (heraf 99,88 procent tang) produceret i Europa i 2019 mindre end en procent af den globale produktion. 

Men sektoren har et stort potentiale mht. at bidrage til at adressere en række nøgleudfordringer, såsom fødevaresikkerhed, afbødning af klimaændringer og havregenerering. Desuden repræsenterer algeprodukternes mange forskellige anvendelsesmuligheder lige fra biobrændstoffer over lægemidler til fødevareprodukter en mulighed for at udvide den blå økonomi.

Det vil tage tid og være udfordrende at udvikle algeindustrien, men det samme kan siges om en omlægning af landbruget og hele det danske landskab.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre