Der rapporteres iltsvind – det næststørste nogensinde.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling kalder på yderligere kvælstofreduktioner fra landbruget. Men hvorfor bliver man ved med at fokusere på kun én af flere faktorer, der giver iltsvind?

På grund af underdimensionerede rensningsanlæg – både med hensyn til mængdekapacitet og rensningseffektivitet – løber mange milliarder liter urenset spildevand dels fra husholdninger og dels fra industri direkte ud i vandmiljøet. De opløste stoffer i spildevand er blandt andet næringsstoffer som kvælstof og fosfor, men mindst lige så vigtige, omend dårligere defineret, er grupperne kaldet BOD og COD.

Disse stoffer, der ikke er molekylært specificerede, angiver, henholdsvis hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer skal bruge til at nedbryde det biologisk nedbrydelige organiske stof (BOD), og hvor meget ilt skal bruges for at ilte alle iltbare stoffer ved brug af kemiske metoder (COD). Ved bestemmelse af COD vil BOD medbestemmes, og derfor er COD altid højere end BOD. Der er altså tale om iltbare stoffer, det vil sige stoffer, der forbruger ilt og dermed giver iltsvind.

Myndighedskrav for renset spildevand er 75,0 mg/L for COD og 15,0 mg/L for BOD. Urenset husholdningsspildevand har typisk værdier i området 250-800 mg/L for COD og 110-350 mg/L for BOD. Værdierne for industrispildevand er afhængige af typen af industri. Urenset industrispildevand har meget højere COD- og BOD-værdier end husholdningsspildevand.

Nedbørsmængder i 2023 var kolossale og resulterede i store mængder urenset spildevand i vandmiljøet. Om dette års nedbørsmængder slår endnu en rekord, har vi til gode at se.

Kunne vi mindske mængden af iltbare stoffer fra spildevand, især det urensede, ville vi gøre vandmiljøet en kæmpe tjeneste.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre