Berlingskes chokerende tal om 1.450 bortvisninger i folkeskolen på et halvt år og at mindst 1.474 lærere i København blev udsat for vold inden for et år, beviser, at vold og grænseoverskridende adfærd er en akut krise, der ødelægger trygheden.
Det er i lyset af disse tal, at Pernille Rosenkrantz-Theils idé om nye skoledistrikter for at »blande børnene« i udsatte københavnske områder fremstår som et forkert og ideologisk eksperiment.
Vold, manglende integration og opdragelse løses ikke ved at flytte børn rundt, hvilket kun skaber unødig usikkerhed.
Rosenkrantz-Theils tidligere fejlslagne forsøg som minister med tvangsfordeling af gymnasieelever efter forældres indkomst burde have lært os, at hendes sociale ingeniørkunst ikke skaber kvalitet.
Venstre foreslår en konkret løsning: Akutskoler for voldelige børn. Dette er en øjeblikkelig handling, der har til formål at beskytte fællesskabet og sikre det trygge læringsmiljø for flertallet. Børn, der udviser grov adfærd, får den konsekvenspædagogik og specialhjælp, de har brug for, væk fra den almindelige klasse.
Børn skal ikke flyttes rundt i nye skoledistrikter som brikker i et ideologisk spil skak. Vi skal handle ansvarligt og resolut. Akutskoler er det nødvendige redskab, som sikrer frihed og tryghed i folkeskolen.
Kåre Traberg Smidt, advokat (H) og kandidat til Borgerrepræsentationen for Venstre i København
DM strammer skruen
Som en tilbagevendende begivenhed præsenterer fagforeningen DM igen i år deres analyse af lønforskelle mellem mænd og kvinder. »2.700 kroner mindre i løn. Hver måned. Fordi du er kvinde« står der på forsiden af DMs hjemmeside. Men kan det nu også passe, at man som kvinde får mindre i løn, fordi man er kvinde?
Udsagnet baserer sig på deres analyse af lønforskelle, hvor lønforskellen kan opdeles i en såkaldt »forklaret« og »uforklaret« lønforskel.
Her er det selvsagt væsentligt for resultatet, hvad der bruges til at forklare lønforskelle statistisk. I analysen anvendes følgende variable: alder, anciennitet, uddannelseshovedområde, branche, stillingstype og hvorvidt medlemmet har en ph.d.-grad.
Disse variable kan forklare to tredjedele af den samlede lønforskel. I analysen fremgår det, at en tredjedel af lønforskellen er »uden anden forklaring end kønsfaktoren«.
Man skal dog være varsom med at drage sådan en konklusion. For hvad der springer i øjnene er, at det ikke ser ud til, at der i analysen tages højde for eksempelvis fravær fra arbejdsmarkedet eller overarbejde. Begge faktorer har indflydelse på ens løn.
I gennemsnit tager kvinder mere barsel end mænd – altså har mere fravær, mens det tyder på, at mænd i gennemsnit har mere ubetalt overarbejde end kvinder.
Er det også tilfældet for respondenterne i analysen, vil det give udslag som en uforklaret lønforskel. Når man ikke tager højde for sådanne faktorer, kan man altså ikke konkludere, at man får 2.700 kroner mindre om måneden, fordi man er kvinde. Den skyldes snarere, at analysen ikke inddrager alle relevante forklaringsfaktorer.
I al rimelighed fremgår det af analysen, at den »uforklarede« lønforskel også kan skyldes utilstrækkeligt datagrundlag. Dette forbehold fremgår dog langt mindre tydeligt i DMs kommunikation af analysens resultater.
Statistiske analyser er spændende. Men man skal passe på, når konklusionerne ikke er retvisende.
Line Andersen, økonom, CEPOS
Bureaukrati og regeljungle
Stort tillykke til de fire unge mennesker fra Spaak Technologies, der som beskrevet her i avisen har skabt en platform, der hjælper virksomheder og myndigheder med at navigere i EUs regeljungle.
Men er det egentlig ikke et sygdomstegn, at en sådan platform overhovedet er nødvendig? Et tydeligt tegn på at bureaukratiet er vokset til et niveau, hvor det virker modsat intentionerne?
EU skulle være et frihandelsmarked, men regler gør, at man end ikke kan handle inden for sit eget lands grænser uden hjælp til at navigere i regler og indberetninger.
John Jørgensen, Gilleleje
Er der en voksen til stede?
Fra 1. januar næste år, sker der to ting med moms og afgifter.
Dels afskaffer man chokoladeafgiften, så det bliver billigere at spise sig tyk.
Samtidig lægger man moms på virksomheder, som udbyder yoga, fitness og personlig træning, så det bliver nu 25 procent dyrere at holde sig i god fysisk form.
Altså: Vi må gerne spise mere chokolade, men vil vi træne, så bliver det dyrere.
At reducere afgifter er fint, men hvad momsen på fitness mv. angår, kunne man have valgt at gøre som mange andre EU-lande, nemlig bare ikke lægge moms på.
Er der en voksen til stede? I Folketinget? I Regeringen? Åbenbart ikke.
Søren Revsbæk, Næstved
Fastlåste konventioner
Fastlåste konventioner og godhedslammet retspraksis på området betyder en ustyrlig migration til skade for alle på sigt. Enkeltstaterne i eksempelvis Europa styrer ikke selv mere deres land, og migranternes hjemlande udvikler sig ikke. Disse lande fortsætter med overbefolkning og ubrugelig ledelse.
Kan nogen fortælle en almindelig bruger af samfundet, hvem der står bag opretholdelse af denne fuldstændig ubegavede tilstand? Hvilke stærke kræfter har vi med at gøre? Kræfter, som vi er bange for?
Religion skulle vel ikke være en del af dette usynlige magtapparat? I denne sammenhæng undrer jeg mig nemlig over, at visse migranter holder fast ved den kultur, som de flygter fra. Det er da ulogisk.
Svend E. Just, Fredensborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
