Tag en tur til de jyske kunstmuseer – her bevæger kunsten sig lige nu helt ind i kroppen

AOK
Kunst
Guide

Lige så monumental den jyske natur kan virke på os byboere, virker kunstoplevelserne på de jyske museer rent fysisk lige nu. Berlingskes kunstredaktør har været ude at trave, kravle, lytte, beføle og lade sig overrisle af samtidskunsten på seks udstillingssteder i Jylland.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1

Pantons farveeksplosioner

Gå ind gennem en cirkelåbning, og du vil blive omfavnet af Verner Pantons »stillekupé«, der intet har med dén i DSBs tog at gøre. Her går møbeldesignerens farveeksplosioner og organiske former i blødt og humant selvsving. Det handler mest af alt om velvære, ligesom alt andet i hans anarkistiske designunivers. Her er interiøropstillinger fra hans private hjem, hoteller og kantiner samt hele hans »Lyset og farven«-installation, som han skabte til Trapholt i 1998. Gennem otte rum med hver sit farvetema forløses et udsyret farvebad, der danner lykkefølelser helt oppe i hypofysen, mens en lang række af hans ukonventionelle møbler med navne som Joke og Sisters Emmenthaler nok vil få dig til at trække let på smilebåndet og måske også tænke: »Hvorfor bor jeg egentlig så kedeligt?«.

Verner Panton: »Farver en ny verden«, Trapholt, Kolding, frem til 14. august, 2022.

2

Lyden over den jyske hede

Jeg var ikke klar over, at Jens Birks »Hate« gav så monumental en resonans gennem kroppen, som hans parcelhusrøde murstensværk med de klare referencer til Per Kirkeby rent faktisk gør. I en lysning i Deep Forest Art Land får hans indædte had mine fødder til at løfte sig fra den jyske muld, som jeg ellers bevæger mig jordnært og ubesværet gennem i skulpturparken, der byder på alt muligt vildt inden for skulpturgenren – for eksempel en skulpturkirkegård, med alle de værker, der er blevet skrottet eller aldrig nogensinde har været vist.

Blandt skovens smukkeste uskrottede er Nanna Abells 2,4 meter høje musk oil-flakon i beton, mens John Kørners »Produzione«-shelter med pejs og snorlige soveplads, der mest af alt ligner en brutalistisk miniputfabrik, inviterer indenfor i varmen. Og så er der Anna Samsø and Andreas Stoubye Johansens »Amphorn«-installation, der sender lyden over den jyske hede ind i min øregang.

Skulpturparken lige rundt om hjørnet og syd for Herning er oplevelsesmæssigt på højde med nogle af de internationale og med friske skovvandringer forbi værker af godt 100 danske kunstnere.

Deep Forest Art Land, Sdr. Ommevej, Kibæk, i sommerhalvåret fra 8-17.30.

3

Elia er en frygtindgydende opstigning

Der er nærmest kun ét ord at knytte til billedhugger Ingvar Cronhammars »Elia«, og det er 'ubehag'.

Mine ben blev til gelé, mens hele værket rungede for hvert trin, jeg tog op ad trappen, og da jeg stod deroppe på toppen, ville jeg bare gerne ned igen. Men jeg ville ikke have været det foruden. Det er så uudgrundeligt – på alle måder.

Tre mennesker er omkommet på Elia. På vilkårlige tidspunkter spyer det ild og giver resonanslyd, når det lyner og tordner, og på afstand ligner det en UFO, en rokke, noget fascistoidt eller bare den vildeste barnedrøm realiseret med en omkreds på 60 meter ude på en mark. Det er vanskeligt at begribe, at kunstneren med den venlige udstråling og milde blik havde så stort et behov for at skabe kunst med så fremmedgørende en udstråling. Tag forbi – bare ikke når det tordner!

Ingvar Cronhammer: »Elia«, Birk Centerpark 15, Herning, åbent døgnet rundt.

4

Når hårene rejser sig på armen

Skråt over for Ingvar Cronhammers torden og lyn sker der noget fredfyldt og smukt. I Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museums indergård, der snor sig som en snegl, har Carl-Henning Pedersen i 1968 opført sin 1.000 kvadratmeter store glaserede keramikfrise, som ikke kan andet end betragtes som hans hovedværk. At stå herinde med græs under fødderne og himlen over sig og dreje om sin egen akse for at overskue værket og siden at gå helt tæt på og nærstudere hans ekspressive penselstrøg, er ganske simpelt vidunderligt.

Netop nu har huskomponist Ditte Rønn sat et lydværk op til værket, og det fordobler oplevelsen. Med 14 højttalere rundt i kanten blæses hendes korværk med Herning Kirkes Drengekor ud over kunstværket. Og bliv for pokker alle 30 minutter, hvor musik og billeder besjæler hinanden. Jeg gik derfra med en rislen ned ad ryggen og en trang til at vende om og se og lytte én gang til.

Kombinationen af Carl-Henning Pedersens »Fantasiens leg om livets hjul« og Ditte Rønns »Ophav« kan opleves frem til oktober 2023, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning.

5

Stor skala og åbne vidder

Som om det ikke skulle være nok, er der én til monumental oplevelse, du ikke må forbigå i Herning. Heart har nemlig inviteret en af samtidskunstens betydeligste skulptører, Tony Cragg, indenfor med sine gigaværker, der er blevet kørt hertil af en konvoj af lastvogne og en kran fra Wuppertal, hvor den engelske kunstner har bosat sig. De er svære at regne ud, værkerne, for det ser ud, som om nogle af dem er skåret i ét stykke træ, og hvem har adgang til så store træer?

Det viser sig, at de er sat sammen af krydsfiner og bemalede, så træets årer passer sammen i deres umulige forskydninger. Ud af dem trækker Tony Cragg sine computeranimerede skikkelser, så et hoved med et øre er at se hér og en profil dér. Måske du kender Tony Craggs himmelstrakte skulptur uden for Malmö Kunsthall, måske du først skal til at lære kunstneren med den stærke materialebevidsthed at kende nu, hvor chancen byder sig på Heart. Jeg skulle virkelig styre mig for ikke at pille ved hans træformationer og gigantiske kube sat sammen af kufferter, træ, ringbind, luftmadrasser og hvad ved jeg.

I rummet overfor er lige nu en soloudstilling med fotografen Henrik Saxgren, som også forstår at håndtere de store formater. Her giver hans mennesketomme landskaber med åbne vidder samme sug i maven, som hvis du har placeret dig et øde sted en tidlig morgen, hvor du er heldig at opleve solen bryde igennem og besynge netop dit landskab.

Tony Cragg, »Points of View« frem til 21. august og Henrik Saxgren, «Mors Sunset« frem til 18. september, Heart Herning Museum of Contemporary Art, Herning.

Photocredit: Michael Richter.

6

Lad Næblerøds ekspressive univers vælte dig omkuld

Vi bliver i trekantområdet, som det så usexet hedder, for i Horsens har den unge maler Frederik Næblerød sin første museale soloudstilling i dansk regi. Han er kunstneren med den vibrerende energi og det enorme tempo, som mange lærte at kende i »Kunstnerkolonien i Skagen«, hvor han knoklede derudad, formentlig uden at ane, at hans energi prikkede til de andres præstationspres.

Frederik Næblerød, der synes at male, som var det hans sidste dag i livet, er gået op i skala rent fysisk i sine lærreder til udstillingen, som han viser sammen med sine karakteristiske keramiske uhyrer, hvoraf museet har købt ét til deres samling. Med den fart, han har på, som titlen i hans udstilling »Time to move« også refererer til, er det her altså blot et øjebliks nedslag i hans ekspressive og naivistiske billedunivers´ tilblivelsesproces, som du og jeg har en chance for at lade vælte ind over os.

Horsens Kunstmuseum har en lang tradition for at udstille og samle værker af unge eksperimenterende kunstnere og har mange gange truffet sikre og gode valg undervejs. Det bliver interessant at følge Frederik Næblerøds kunstneriske udvikling, og om Horsens Kunstmuseum vil blive ved med at følge trop.

Frederik Næblerød, »Time to move«, Horsens Kunstmuseum, Horsens, frem til 4. september.