Fotopionerer, talenter og ikoner sætter deres aftryk på København og omegn

AOK
Kunst
Anmeldelse

Copenhagen Photo Festival er under opsejling. Her kan du få færten af danske og internationale talenter, pionerer og ikoner. Berlingskes kunstredaktør peger på de mest interessante udstillinger, der samtidig viser sig at være skabt af kunstnere, der arbejder fra et personligt ståsted.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du ikke er taget til Heartland eller Distortion, så mød op på Refshaleøen 2. juni, hvor Copenhagen Photo Festival bliver skudt i gang i en containerby med i alt 250 kvadratmeter udstillingsplads.

Derudover breder festivalen sig med samarbejdspartnere i gallerier, kunsthaller og museer ud over København og omegn plus Malmø og Karlskrona. Nogle af udstillingerne vises alene under festivalen, der løber fra 2. til 12. juni, andre spreder sig i begge retninger. Tjek programmet, hvor du også finder en række artisttalks, workshops og events.

1

Indpakket i ris

I festivalens centrum på Refshaleøen er der tre soloudstillinger med tre internationale kvinder, der har vundet Copenhagen Photo Festivals open call blandt 400 ansøgere. Hien Hoang er multimedimekunstner fra Vietnam og nu bosat i Berlin, derudover er der tale om britisk-amerikanske Alexandra Rose Howland og om Krista Svalbonas, der har amerikansk-lettisk-litauiske rødder.

På hver deres måde arbejder de med et personligt og aktuelt afsæt, hvor identiteter og forestillinger om samfundsstrukturer opløses. Jeg har kastet min kærlighed på Hien Hoangs »Asia Bistro – Made in Rice«-udstilling, hvor hun dyrker den vietnamesiske madkultur med en twistet og sjov form, der konfronterer de bias, der er om asiatisk kultur.

2

En hyldest til bedste

For godt en måned siden viste Mungo Park i Allerød et udsnit af Olena Morozovas personlige fotoserie med hendes demente bedstemor 'Granny'. Serien skulle have været vist på Odesa Photo Days Exhibition, men udeblev på grund af krigen i Ukraine. Copenhagen Photo Festivals, der har to ukrainske nedslag i år, er som Mungo Park faldet pladask for den ukrainske kunstners rørende hyldestportrætter af bedstemoderen, der var en stærk personlighed og feministisk gynækolog i sovjettiden.

På Refshaleøen vil syv af Olena Morozovas i alt 150 værker fra serien blive udstillet i stort format uden på festivalens containerbygninger, mens de resterende kan ses som en screening i festivalens biograf.

3

Kom med hende ind i mørket

Tag ind forbi Banja Rathnovs galleri i Studiestræde, der har et mangeårigt og solidt fokus på fotokunst. Frem til 2. juli viser gallerietHelga Theilgaards fotoserie »I’m here now«. Gennem de sidste ni år har Helga Theilgaard dokumenteret sin personlige historie om tab og sorg, som hun ønsker at gøre almengyldig ved at åbne for en dialog om, hvad der sker, når vi bliver ramt af livet.

Helga Theilgaard, der siden hun var barn har haft en tæt forbindelse til naturen omkring Limfjorden, er blandt andet uddannet hos fotograf for Hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov. De to vidt forskellige påvirkninger indgår begge i hendes serie i form af skov og portrætter. Værkerne er enten sort/hvide eller i en behersket og nedtonet farveskala, portrætterne knivskarpe eller udtonede og kornede, og landskaberne, de sættes i kontakt med, dirrende. Jeg må ind i hendes mørke og finde ud af, om jeg føler mig ramt.

4

Ciao

I sommermånederne i 1959 rejste fotografen Paolo Di Paolo og forfatteren Pier Paolo Pasolini (der endnu ikke var trådt i karakter som filminstruktør), langs den italienske kyst for at portrættere et strandliv som et mikrokosmos af nærmest mytiske dimensioner. De kendte ikke hinanden og var blevet hyret af Arturo Tofanelli bag magasinet Successo for at rapportere fra italienernes sommerferie.

De to talenter havde vidt forskellige ambitioner. Pasolini ledte efter en tabt verden af litterære spøgelser, mens Di Paolo var på udkig efter et Italien, der kiggede ind i fremtiden. De endte med fotoserien »La lunga strada di sabbia« – på dansk »Den lange vej af sand« – som nærmede sig italienernes drømme om velstand og ferieliv i efterkrigstiden. Jeg må afsted til Hellerup for at se de rørende, morsomme og velklædte strandgæster i sort/hvid-portrætterne, der giver os adgang til en hed sommer og en menneskevarm tidslomme, tætpakket med ikoniske karakterer på niveau med dem, vi senere lærte at kende i Pasolinis film. Han ville i øvrigt været blevet 100 år i år.

5

Virtual Reality-kunstens kultfigur byder indenfor

Blandt Virtual Reality-kunstens absolutte pionerer er canadiske Char Davies, som vi har mulighed for at se to værker af på Fotografisk Center. Hun udviklede sine hovedværker helt tilbage i VR-teknologiens begyndelsesår og anses i dag for at have skabt nogle af de væsentligste værker inden for den digitale kunsthistorie.

I udstillingen, der er bygget op som en totalinstallation, vises to af hendes tidlige værker, »Osmose« fra 1995 og »Ephémère« fra 1998, som indeholder interaktive og individuelle rejser med lyd og video for de blandt publikum, der har VR-udstyret på, og som projiceres op på en væg, så det øvrige publikum kan følge med.

I 1994 købte Char Davies, som oprindelig var kunstmaler, et stykke land på et bjerg i det sydlige Quebec, hvis skove blev inspirationskilde til hendes VR-værker. Char Davies er engageret naturfreder og har opkøbt godt 600 hektar jord på bjerget for at beskytte det som naturreservat. Selv bor hun i en skov i det sydlige Quebec og i San Francisco.

Jeg har forhåbninger om at komme langt væk fra de mere hidsige og småstressede animationsverdener, som dem vi ofte ser i computerspil, ja, måske lige frem ind i noget smukt og fredfyldt. Vi må se.

6

Et frigørende kinesisk mylder

I private og hjemlige omgivelser hiver de to kinesiske kunstnere Luo Yang og Lin Zhipeng frigørende og intime afbildninger af køn, krop og identitet ud i offentligheden. Denne gang under Copenhagen Photo Festival og helt ud på Refshaleøen til nogle udendørs konstruktioner, tegnet til formålet.

Jeg glæder mig til at lade øjet vandre i det kinesiske frigørende og rå snapshotmylder. Det er skabt af to kunstnere med en central placering i den nyere kinesiske fotohistorie, der kalder på ytringsfrihed, seksuel frigørelse og modkultur.