Stedet her er en rodebutik på den gode måde. Et oplagt mål for en udflugt
Louise Hindsgavls underholdende spex på det gamle glasværk er næsten kunst.

Louise Hindsgavls underholdende spex på det gamle glasværk er næsten kunst.

Sære surrealistiske sammenstillinger af sammenflikkede kroppe, som har unævnelige kropslige interaktioner med sig selv og andre kimærer, er signaturen for keramikeren Louise Hindsgavl.
Siden hun dukkede op på den danske kunstscene, har hendes unikke blanding af næsten sødladent pertentligt håndværk a la Bing og Grøndahls mormorfigurer og en skildring af grotesk, foruroligende, biologisk aktivitet sikret hende både opmærksomhed og udstillinger over det ganske land.