Kunst på Charlottenborg: Vindmøller kastreres hos excentrisk eneboer

Lea Porsager fylder over sommeren Charlottenborgs sale med seksualiserede vind- og bedemøller i en personlig rejse, hvor hun undersøger kvantefysikken og tantriske klimakser. Det lyder nok som en bizar kombination, men der er mening med galskaben.

Lea Porsager, ”G.O.D (Generator. Organizer. Destroyer)”, 2020. Installationsview, »STRIPPED«, Kunsthal Charlottenborg 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm, Courtesy Lea Porsager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Lea Porsager var barn, boede hun i et hippiehjem med en vindmølle i baghaven. Den gjorde familien selvforsynende med energi. Vindmøllen fungerede som og symboliserede noget godt, vidste hun, men den gav hende også mareridt om natten. Dens metalliske summen flyttede med ind i hendes drømme, og tænk nu, hvis den faldt ned!

På Charlottenborgs sommerudstilling, »Stripped«, indgår tre vindmøllevinger, som Lea Porsager har hentet på Risø og skåret op i 14 dele.

De ligger spredt ud over kunsthallens enorme sale. Vægge er brudt ned, solens stråler falder ind på de skrottede vinger gennem salens vinduer, hvor træer, himmel og skyer giver det hvide og nedbrudte syn et åndedræt.

I fuld funktion står vindmøller for kraftfulde højder med falliske undertoner. Her på langs og opdelt i bidder har Lea Porsager taget kraften ud af vingerne, ja, nærmest kastreret dem. Kigger man på delene fra siderne, ligner deres åbninger sine steder vaginaer.

»G. O. D (Generator. Organizer. Destroyer)«, 2020. Detalje Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm, Courtesy Lea Porsager.

Det er ikke nogen tilfældighed. Intet på Lea Porsagers udstilling er overladt til tilfældighederne. Der er en kausal forklaring på, hvad der er på færde her, kan jeg læse i den vedlagte udstillingsfolder, omend det hele forekommer lidt bizart.

Jeg har det som at komme på besøg hos en excentrisk eneboer, der samler på A38-bøtter, ved en masse om galakser og har hermetisk lukkede døre ind til husets dunkle hjørner. Ved første besøg er det ikke rigtig til at få greb om sådan et menneske.

Man går på listefødder og skæver til samlingerne med en fornemmelse af, at der er et interessant liv bagom.

Giver man sig tid til at læse kurator Lars Bang Larsens komprimerede tekst i udstillingsfolderen til Lea Porsagers udstilling og går på jagt i hendes oeuvre, begynder udstillingsdelene også at hænge sammen. Ikke én for én, men den giver et hint om, hvad der interesserer hende som kunstner og menneske.

Lea Porsager er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og fra Städelschule i Frankfurt am Main.

Hun har haft soloudstillinger i Oslo, New York og Roskilde, blandt andet, og deltaget i documenta 13. Lige nu arbejder hun blandt andet på offentlige kunstopgaver i Norge, Sverige og Danmark – hertillands med en udsmykning af den nye arkitektskole i Aarhus.

Hendes kunstneriske udgangspunkt er det skulpturelle – gerne readymades – og allerede for fem år siden spurgte Charlottenborg hende, om hun havde lyst til at udstille her. Dengang takkede hun nej. Siden fik Moderna Museet i Stockholm overtalt hende til en udstilling, der havde sin åbning under nedlukningen, og som Charlottenborg indgik et samarbejde om og nu kan vise i sin fulde længde hen over sommeren.

Kunst og videnskab

»Stripped« breder sig over fire rum og er lige så kompleks som sofistikeret.

Rammen er vindmøllen, og bag den kraft og mystik, Lea Porsager tillægger de stækkede vinger, arbejder hun med metafysiske og fysiske elementer og tilstande, der breder sig ud over emner som kvantefysik (herunder vibration, bevægelse og kollision), spiritualitet, tantrisk meditation (herunder ekstase og udmattelse), tibetanske bedemøller, ikondyrkelse, seksualitet og feminisme.

Lea Porsager, ”Sensitive Wall«, 2020. Detalje, STRIPPED, Kunsthal Charlottenborg 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm, Courtesy Lea Porsager.

Det handler alt sammen om Lea Porsagers interesse for at nedbryde det umiddelbart modstridende forhold mellem kunst og videnskab, kan jeg forstå, med referencer til Georges Bataille (den franske filosof, der interesserede sig udforskningen af den menneskelige skyggeside og den etiske, seksuelle og æstetiske overskridelse), Marcel Duchamp (billedkunstneren, der viede sin kunst til readymades) og Miguel de Cervantes’ »Don Quixote« (der blandt andet handler om Don Quixotes legesyge kamp med vindmøller).

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad man som umiddelbar beskuer får ud af »Stripped«, hvis man ikke orker at læse den komplekse tekst om hendes leg med krop, viden og metafysik i folderen.

Måske ikke ét intellektuelt kvæk, men man vil højst sandsynlig, som jeg, komme i en særlig stemning, idet man begynder at gå ind mellem vingerne og opdager en intens lyd, der minder om en summen fra en vindmølle, eller er det et kor?

Dér, hvor lyden er, vil jeg hen. Men først er der et stort gult felt nede bag vingerne, jeg må nærmere på. I hjørnet er der to ridser. Jeg kommer til at tænke på de smileys, som hippiebevægelsen med dens hedonistiske ideer tog til sig som et feel-good symbol – og som siden løb over i rave- og ecstasymiljøet.

Sakrale tilstande, spændt op til lir

I næste rum mødes jeg af en sakral stemning, spændt op til lir af et stiliseret udsnit af en række magnetiske bedemøller med former som sexlegetøj. På væggen bagved er et sort kors, som viser sig at være et kalibreringskryds. Det ligner en rekvisit fra en SM-sexklub!

Overfor er små dunkle oliemalerier med slørede motiver af vaginaer og skød nede langs gulvet og fem i guld helt oppe ved loftet. Små ikoner med et prekært indhold!

»Bare Exitation« og »Calibrator Cross«. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm, Courtesy Lea Porsager.

Jeg går ind i næste rum og lægger mig på en vingeformet sækkepude foran Lea Porsagers videoværk, hvorfra udstillingens summen kommer. Den viser sig at være et tantrisk mantra, der kører i loop oven på en abstrakt film.

Her beskæftiger Lea Porsager sig med ’dark matter winds’, som jeg kan læse mig frem til er nogle usynlige kosmiske vinde, der ifølge en kontroversiel kvantefysisk teori måske binder universet sammen. I Porsagers version bliver de til en tantrisk rejse.

Her er også endnu et gult felt med et sæt ridser. Denne gang kigger jeg ind gennem sprækkerne og opdager et nyt rum, hvor et eller andet svæver.

Jeg kommer til at tænke på Lea Porsagers mareridt, og som jeg står der og belurer det uudgrundelige, dukker en kropslig uro op. Måske pirrer det mit eget mørke kammer? Det kammer, som de færreste af os vover at se ind i! Måske er det herinde, Lea Porsager prøver kræfter med George Batalles teorier? Måske er det et forsvindingsrum, hvor vi kan læne os ind i den ekstase, kvantefysikken, tantraen og vindmøllerne oppisker?

Det mørke kammers kræfter

På min tur-retur gennem udstillingen læser jeg et nyt lag ind i Porsagers dekonstruerede vindmøller.

I kontekst med hendes bedemøller, som nok henviser til de tibetanske, der ved hjælp af håndens eller vindens kraft sender meddelelser af sted til guderne, er det oplagt at indlæse samme ritual i hendes leg med sine vinger.

»Full of Beans« og »Mighty Rushed Experiment«. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm, Courtesy Lea Porsager.

Som de ligger dér på gulvet som ubrugeligt affald, vidner de om et samfund, der ikke har tænkt sig at sænke sit forbrug, men blot har taget hippiernes alternative energi til sig for at holde hjulene i sving.

Måske er der i Lea Porsagers spirituelle vækkelse en opfordring til, at vi sænker forbruget og kommer i kontakt med vores egne åndelige energier? Måske vi kan hente dem inde i det mørke kammer?

I »Stripped« er der ingen guidende værktekster, men åbne vidder med plads til eftertanke – OG et loppemarked 4. august midt mellem de stækkede vinger, der understreger Lea Porsagers interesse for bæredygtighed.

Det hemmelige rum åbnes for øvrigt op to gange under udstillingsforløbet (30. juni og 8. august), blandt andet i forbindelse med en omgang tarotkortlæsning, der måske kan tage konkret greb om dets grænseløse glidebane.

Jeg ved ikke, om man som beskuer får greb om noget som helst. Men jeg tænker, at Lea Porsager har fået taget livtag med sin barndoms mareridt og sit voksenlivs fascinationer.

Vi andre må nok affinde os med at blive berørt af hendes undersøgende rituelle lege med de fysiske og metafysiske kræfter i hendes svært tilgængelige, men løsslupne univers, som jeg knap nok selv aner, om jeg forstår. Men jeg kan godt lide at opholde mig i hendes excentriske iscenesættelse.

Stripped

Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K. Frem til 8. august.