Det er foruroligende, at så højæstetisk en sal kan rumme så mange rædsler.

Det er immervæk tilfældet med et hjørne af den surrealistiske model-, landskabs- og krigsfotograf Lee Millers fotoværker, som Den Sorte Diamant har fået kløerne i og skabt en enestående udstilling over. Både rum og værker har store æstetiske kvaliteter, samtidig med at hendes fotos næsten ikke er til at bære at se tæt på.