5 stjerner: Umådeligt smukke fotos får det til at løbe koldt ned ad ryggen

Zanele Muholi er en af de vigtigste samtidskunstnere i dag. Derfor er det lidt af et scoop for GL STRAND, at man har fået kunstneren til at vise sine serier fra LGBTQIA+-fællesskaber i Sydafrika.

En lang række af Zanele Muholis fotos er af queerpersoner, der står modigt frem i det offentlige rum med deres nye identitet. Blandt andet »Miss D'vine I, Yeoville«, der er kulturaktivist og dragqueen. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvornår starter vi med at tale om intimitet i stedet for hadforbrydelser? Når du googler lesbiske og Sydafrika, kan du selv se, hvad der kommer op.«

Nogenlunde sådan formulerer den nonbinære, sydafrikanske, aktivistiske fotokunstner Zanele Muholi sig i en video, som bliver vist i slutningen af kunstnerens monumentale soloudstilling på GL STRAND.

I videoen henviser Zanele Muholi til de reportager, der ligger på internettet med voldelige handlinger og overgreb med døden til følge mod lesbiske kvinder. Disse overgreb er der åbenbart urimeligt mange af i Sydafrika. Det var ellers det land på det afrikanske kontinent, der først anerkendte homoseksuelle ægteskaber.

Videoen bliver vist i slutningen af udstillingen, der gennem tre etager og med vidt forskellige fotografiske udtryk beskæftiger sig med begge dele: Den undertrykkelse og de hadforbrydelser, der begås mod kunstnerens miljø, som indbefatter hele spektret af LGBTQIA+-fællesskaber i Sydafrika, samt den intimitet og skønhed, der helt naturligt hænger sammen med kærligheden mellem to elskende, uanset køn og seksuel orientering.

Så lad os starte dér – med et intimt foto af to kvinder i deres private hjem. De sidder tæt sammen op ad en væg med hænder og ben viklet ind i hinanden, et fælles blik til højre, let leende af et eller andet, de fanger uden for billedets ramme. Der er en uimodståelig lethed, glæde, ro og ynde over det foto. Af to kvinder, der øjensynligt elsker hinanden og i kunstnerens ramme kan posere frit, naturligt og trygt.

Der er en uimodståelig lethed, glæde, ro og ynde over Zanele Muholis foto af det lesbiske par  i deres hjem: »Katlego Mashiloane and Nosipho Lavuta, Ext. 2«, Lakeside, Johannesburg 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York.

Fotoet står klart frem mellem de andre af Muholis værker, der indeholder en anderledes pågående gru eller manieret iscenesættelse af Muholi selv og personer fra kunstnerens miljø, som ikke er helt så fri, som det lesbiske par er i det øjeblik, fotoet er taget.

Det lesbiske par går igen i flere af Muholis værker, ligesom andre af kunstnerens venner og kolleger igen og igen indgår i det dybt aktivistiske, fællesskabsorienterede og dokumentaristiske projekt. Muholi ønsker at give sit miljø en stemme og oprejsning og os andre en viden om, hvilke konsekvenser det har at stå frem som LGBTQIA+ i Sydafrika i dag.

De fotograferede kalder Muholi for »deltagere« for at understrege deres afgørende betydning i kunstnerens fotokunst. Vi ser dem posere, kysse, elske, gå til lesbiske bryllupper, deltage i Miss Gay Beauty-konkurrencer, skrige deres sorg ud til begravelser og vrede ud til demonstrationer, vise ar og sår frem og binde deres bryster ind.

Jeg tager fotoet med de to sammenfiltrede kvinder med mig hjem i min bevidsthed om Muholis sydafrikanske miljø, fordi det i al sin uskyldighed har givet mig håb om forandring. Hvem har ikke lov til at sidde, som de to kvinder gør, tæt på deres elskede og blot være til?

Sart og sårbar dokumentarisme

Zanele Muholi blev født i 1972 i det sydafrikanske township Umlazi uden for Durban og arbejdede som ung som frisør. Skønhedsarbejdet har Zanele Muholi taget med sig videre ind i sit kunstneriske arbejde, hvor kunstneren generelt ønsker at få folk til at se godt ud. Det er der virkelig mange, der gør, på alle mulige diverse måder. Dels i deres opstyltede iscenesættelse og dels i Muholis højæstetiske portrætkunst.

I 2000 begyndte Muholi at fotografere og skrive for online-magasinet Behind the Mask, der er dedikeret LGBTQIA+ emner i Afrika. Umiddelbart efter tog Zanele Muholi et kursus hos Market Photo Workshop, der blev etableret af David Goldblatt i 1989 i Johannesburg med fokus på de marginaliserede dele af det sydafrikanske samfund, og siden gik kunstneren på Ryerson University i Toronto.

Zanele Muholi fik sit store gennembrud på Documenta i 2012 med sin »Faces and Phases«-serie, som kom til Venedig Biennalen i 2013, lige som »Somnyama Ngonyama«-serien indgik i den kuraterede udstilling på Venedig Biennalen i 2019. Zanele Muholi har haft soloudstillinger rundt omkring i verden – senest på Tate Modern i London i 2021 – og havde samme år værker med på ARoS´ »This is not Africa – Unlearn what you have learned«-udstilling. Nu er Zanele Muholi i København, og det er både et scoop for GL STRAND og os beskuere at komme tæt på en af samtidens vigtigste sorte kunstnere, der i øvrigt kalder sig for visuel aktivist. I dag bor og arbejder Muholi i og fra Johannesburg.

På GL STRAND er Muholis værker inddelt i kunstnerens serier, hvoraf mange er fortløbende projekter. Det gælder dog ikke Muholis allerførste serie, »Only Half The Picture« fra 2002-2006, installeret i åbningsrummet – en sårbar, sart og blidt fotograferet serie i sort/hvid med et tungt indhold om mennesker, der har overlevet hadforbrydelser i sydafrikanske townships.

Muholi har valgt at skjule personernes identitet, af frygt for, at hændelserne skulle gentage sig. På åbningsbilledet er en kvindeskikkelse set fra taljen og ned til knæene. Personen står i et par solide trusser med hænderne foldet beskyttende foran sit køn. På låret er et langt ar. I en video, der omhandler de portrætterede og den reception, serien har fået i det offentlige rum i Sydafrika, bliver der fortalt, at personen havde arret, inden voldtægten skete. Det er alligevel arret, der er stillet skarpt på – for at illustrere det permanente ar på sjælen, voldtægten har påført personen.

»Aftermath« er fra Zanele Muholis første serie, »Only Half The Picture« fra 2002-2006. En sårbar, sart og blidt fotograferet serie i sort/hvid med et tungt indhold om mennesker, der har overlevet hadforbrydelser i sydafrikanske townships. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York..

Et andet sted i serien er en kvindeskikkelse ved at stramme sine bryster ind med gazebind. I videoen fortæller personen, hvor smertefuldt det var i starten, men at det er en tilvænningssag. Vi ser personen – lige som mange af de andre »deltagere« i en anden serie længere inde i udstillingen – med en skarp udstråling, et skarpt jakkesæt og et direkte blik ud på sin beskuer.

»Faces and Phases«-serien er et kollektivt portræt, der fejrer, mindes og dokumenterer sorte lesbiske, transkønnede og ikke-kønskonforme personers liv fortløbende og nu er oppe på godt 500 portrætter. I det lille udsnit fra serien på GL STRAND fungerer de knivskarpe sort/hvide topstylede portrætter som én lang wall of fame, men med huller mellem nogle af portrætterne. Nogle af »deltagerne« lever ikke længere, mens andre er ude af miljøet. Men dem, der er, ser vi langsomt ændre sig fra det ene billede til det næste. De er, som titlen henviser til, i en ny fase for hvert nyt portræt – på vej mod en ny identitet.

En kvindeskikkelse er ved at vikle sine bryster ind i gaze. Værket er fra »Only Half The Picture«-serien fra 2002-2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York.

Et fælles lys midt i al gru

Og så er der begravelserne, som Muholi selv og kunstnerens samarbejdspartnere dokumenterer i et kollektiv, som Muholi har etableret og kalder for Inkanyiso. Det betyder »lys« på isizulu, der er Muholis modersmål og et af Sydafrikas 11 officielle sprog. Muholi er nået frem til en erkendelse af, at arbejdet med at dokumentere og informere om queer aktivisme ikke kan udføres alene, men må være et fælles og kollektivt anliggende i et fortsat voksende visuelt arkiv, hvorfor Mulholi har inviteret andre fra miljøet til også at fotodokumentere.

I en sal i GL STRAND er et udsnit af dokumenter knyttet til queer aktivisme printet ud og hængt op med knappenåle. Stærke billeder fra Pride-optog, demonstrationer, bryllupper og begravelser, hvor alle følelser er uden på tøjet. Det er den af Mulholis serier, der har det mest konkrete aktivistiske indhold og dokumentaristiske præg.

Serien står i skærende kontrakt til udstillingens sidste, som er iscenesat ned i mindste detalje og med så overbevisende et kunstneriske sprog, at den omtrent overskygger budskabet. Serien »Somnyama Ngonyama« betyder »Hil den mørke løvinde« og er en række værker, hvor Muholi vender kameraet mod sig selv for at undersøge racistisk diskrimination før og nu og med et billedsprog, der minder om det etnografiske fotografis.

Værkerne indeholder genstande, som Muholi har fundet og bruger som rekvisitter i sine værker – med en overraskende stærk og nærmest komisk effekt. Blandt andet en række værker, dedikeret til kunstnerens mor, der arbejdede for hvide familier under apartheid. Her har Muholi viklet huslige arbejdsredskaber som tøjklemmer, skuresvampe og en tørretumblerslange om sit hoved som en slags krone for at hylde moderens mangeårige slid for apartheidsystemet. Det er alle sammen umådeligt smukke fotos, hvor Muholis hud står overdrevet kulsort, ja nærmest sølvfarvet, frem, og hvor en skuresvamp kan gøre det ud for noget, der ligner kronen på Frihedsgudinden, men mildest talt symboliserer det modsatte af frihed.

Zanele Muholi med en tørretumblerslange om hovedet. Billedet er en hyldest til kunstnerens mors husarbejde for en hvid familie under apartheid: »Sebenzile, Parktown«, 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York.

Det er i den del af udstillingen, hvor den racistiske diskrimination igangsat af et apartheidregime, står tydeligst frem med sine efterskælv. Her får værkernes højæstetiske form det til at løbe koldt ned ad ryggen, når jeg læser om værkernes kontekst på væggen, omend det virker, som om Muholi gør grin med de undertrykkelsesmetoder, de bygger på – ja, nærmest gør grin med apartheids brutalitet, for eksempel i et foto af kunstneren med en krans af tusch strittende ud fra hårbunden. Her kan jeg læse, at billedet henviser til »blyantsprøven«, som myndighederne under apartheid benyttede sig af, når de var i tvivl om, hvorvidt en person kunne klassificeres som hvid. Så stak man bare en blyant gennem vedkommendes hår, og faldt blyanten ud, var det udtryk for, at håret var mere glat end kruset, og personen blev klassificeret som »hvid«.

I udstillingens sidste sal er der en tidslinje over Sydafrikas historie under og efter apartheid, sat op sammen med Muholis biografiske tidslinje, som giver os en god fornemmelse af, hvad det er for et samfund, Muholi har kæmpet med og imod. Ved siden af er der en tekst, der fortæller om kolonitiden i Sydafrika, hvor der et godt stykke nede i teksten er et bud på, hvorfor Sydafrika er blevet så homofobisk et samfund. For den vold og homofobi, Muholis fællesskab oplever, kommer i dag fra kunstnerens eget folk og de townships, det folk er vokset op i. I teksten står der, at »man kan argumentere for, at de religiøse missionærer medbragte homofobien til Sydafrika. De havde strenge overbevisninger om den »ideelle« kernefamilie. Mange missionærer brugte seksuel orientering mod personer med samme køn som »bevis« på Afrikas »primitivitet« og behov for reformering. De søgte derfor at ændre den afrikanske seksualitet og gøre den heteronormativ.«

Blandt Zanele Muholis mest iscenesatte fotos er »Ntozakhe II, Parktown,« fra 2016. Her vender Muholi kameraet mod sig selv for at undersøge racistisk diskrimination før og nu og med et billedsprog, der minder om det etnografiske fotografis. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York..

Der er ingen tvivl om, at Muholis aktivistiske kamp stikker dybt – ligesom den imperialistiske undertrykkelse, der i generationer har gjort det svært for sydafrikanere at være sydafrikanere, men åbenbart endnu mere svært at tilhøre LGBTQIA+-miljøet i Sydafrika. Med et demokratisk ønske bider Muholi sig fast i haserne på sit publikum. Det gør kunstnerens æstetiske tæft også udi alskens skønne hjørner af fotografiets spændvidde.

Hvad: Zanele Muholi

Hvor: GL STRAND, Gammel Strand 48, København K.

Hvornår: Frem til 4. september 2022