Det har været lukningstruet to gange. Nu bliver det reddet på stregen – igen

En forlængelse af bevillingen til Karen Blixen Museum er en del af regeringens nye finanslovsforslag, som bliver præsenteret torsdag. Museet er dermed reddet fra de økonomiske udfordringer, der var på vej til at koste det livet.

Rungstedlund danner rammerne for Karen Blixen Museet. Efter at være på vej i alvorlige pengeproblemer, bliver bevilligen til museet nu forlænget i finansloven, oplyser kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Liselotte Sabroe

Det er ikke første gang, Karen Blixen Museum har været lukningstruet på grund af alvorlig pengemangel.

Sidst blev det reddet på et hængende hår med finansloven for 2019, hvor museet blev tildelt en midlertidig bevilling fra staten. En bevilling som den tidligere regering ikke ønskede at forlænge.