Flere og flere danskere har fået en nysgerrighed på at begynde at samle på kunst, fortæller Julie Quottrup Silbermann, som er den nye direktør på kunstmessen CHART, der breder sig ud over Kunsthal Charlottenborgs sale fra 24. til 27. august.
Hun kommer fra galleribranchen, hvor hun blandt andet har arbejdet hos Martin Asbæk og Nils Stærk og som kunstrådgiver i Collaborations. I de seneste år har hun oplevet en voksende interesse for at samle på kunst blandt et nyt og bredere publikum.