Der er noget nær magisk på færde i Fotografisk Center

I Fotografisk Center udstiller to af Nordens stærkeste kunstfotografer, Astrid Kruse Jensen og Marie Sjøvold. Med et strejf af poetisk tristesse, dystre dybder og håbefulde momenter formår de to billedkunstnere at vække genkendelige erindringer fra vores nære eller familiære relationer.

Udstillingslokalet i Fotografisk Center, hvor man netop nu kan opleve to kunstfotografer, Astrid Kruse Jensen og Marie Sjøvold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Troels Jeppe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget nær magisk på færde i Fotografisk Center i København. Navnlig hvis du rammer bygningen i Den Brune Kødby på en eftermiddag, hvor lyset falder ind gennem den tidligere slagtehals enorme vinduespartier.

Inden døre og lige foran hænger Astrid Kruse Jensens fotografiske transparente tekstilværker i to lag, og som ved en dobbelteksponering ser du pludselig det bageste billede gennem det første – når lyset falder helt, som det skal.

På et af de tre tekstile dobbeltværker er et foto af to mennesker i undertøj. På tekstilet foran en skov. Når billederne smelter sammen vækkes en ny sitrende tilstand til live.

Astrid Kruse Jensens værk »The Window To The Unknown« fra 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Kruse Jensen.

Det er ikke kun Anna Ancher og Wilhelm Hammershøi, der kan trylle med lyset. Astrid Kruse Jensens værker glimrer konsekvent i anelsesfulde momenter tilvejebragt af hendes fornemmelser for lys og skygge. Her på de bageste billeder er det kunstneren selv, hun har valgt at afbillede sammen med sin mand, aftenen før parret skal giftes.

I udstillingsteksten står alene anført, at hun og hendes medudstiller, norske Marie Sjøvold, »kredser om det nære, familie, skrøbelighed, sorg og tab« i deres dialogudstilling med titlen »Fortiden foran mig«.

Man fornemmer straks, at der er noget aldeles privat på færde i de to billedkunstneres oeuvre, men helt som tilsigtet formår de at folde genkendelige tilstande ud i deres fotoværker, skulpturer og installationer.

Værket »The Evening Before« af Astrid Kruse Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Kruse Jensen.

Med et strejf af poetisk tristesse, dystre dybder og sine steder håbefulde momenter som fællesnævner bearbejder de tidslige forhold med inspiration fra den franske filosof Henri Bergsons idé om, at nutiden indeholdes i flere tider.

Det vil sige, at fortidens hændelser og fremtidens håb eller gru indkapsles i nutiden. I både nye værker, skabt til udstillingen, og tidligere, der er hentet op i lyset, giver de et fintfølende bud på, hvor afgørende vores fortid og fremtid er for den sindstilstand vi er i i nuet.

Værket »Between Two Worlds« af kunstneren Astrid Kruse Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Troels Jeppe.

Opløsninger eller nydelse

Astrid Kruse Jensen og Marie Sjøvold er to af Nordens stærkeste kunstfotografer og deres dialogudstilling en af sommerens mest interessante. Er du på de kanter, er det om at komme ind og opleve deres mærkbare greb om fotografiet, som de versionerer med hver deres særegne signatur.

Astrid Kruse Jensen (født 1975) har henover årene gjort det til sin fornemste opgave at anvende dobbelteksponeringer, modlys og lange lukketider for at ende op med et hyperpoetisk formsprog, der fremkalder uudgrundelige værker, hvor uhyggen eller velbehaget lurer i de tilsyneladende skjulte landskaber.

Værket »I Feel So Close To Everything I Lost« af kunstneren Marie Sjøvold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Sjøvold.

I denne sammenhæng er det lykkes hende i fotografier på papir, bronzeplader og tekstiler samt i en række broderier. Sidstnævnte er hvide kvadratiske stykker stof med hvide maskinfremstillede broderier. Jeg kommer straks til at tænke på min mormors håndbroderede pudevår, men der, hvor hun har broderet et familienavn, har Astrid Krusen Jensen broderet vemodige digte.

På hendes fotoværker anes tomme rum og rygvendte kvindeskikkelser i kjoler med pufærmer, anbragt i grønblålige landskaber, hvor forskydningerne skaber hendes urovækkende poesi. Her spøger Hammershøi som altid for Kruse Jensen, og navnlig også hendes eget formfuldendte billedsprog, jeg aldrig kan blive træt af, at gå på opdagelse i.

Marie Sjøvolds (født 1982) eksponeringer fremstår langt mere klare og skarpe i deres udtryk, men er indholdsmæssigt lige så sarte, sensible og antydede, som hendes danske kollegas – og et godt nyt bekendtskab.

Her ses kvindeskikkelser anbragt i sære situationer: nøgne i et floddelta, stramt indpakket i et lagen, og i brudstykker på sammenkrøllede stykker papirer, versioneret i keramiske skulpturer. Et lukket øje, flettede fingre, en kvast hår.

Udstillingsfoto fra Fotografisk Center, hvor de to kunstfotografer Astrid Kruse Jensen og Marie Sjøvold ifølge Berlingskes anmelder tryller med lyset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Troels Jeppe.

I hendes mest bevægende værk løber en kvinde over perlegrus i skumringen et sted. Man ser kun hendes sko og et udsnit af en svajende nederdel. Hun kan være på flugt eller på vej – lige som kvinderne i vandløbet eller under lagnerne kan være i opløsning eller midt i et nydelsesfuldt øjeblik.

Sjøvolds værker er tætpakket med tolkbare øjeblikke, og jeg vil overlade det til dig selv at foretage slutninger eller genkendelsesprocesser. Det gælder også for Kruse Jensens værker. Alt andet vil være alt for anmassende, når det angår disse to antydningens mestre – udi erindringer, længsler og spor.