Der er mange vigtige pointer i spil i Charlottenborgs udstilling med den New York-baserede kunstnergruppe New Red Order –»New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea« – der har sat sig for at konfrontere koloniale strukturer. Det gør den ved blandt andet at byde ind med alternative fremtidsscenarier for oprindelige folk.

Men jeg føler mig sat tilbage på skolebænken anno 1970. Misforstå mig ikke, jeg fik masser af interessant og nyttig viden, da jeg gik i skole i 1970erne, og det var ikke, fordi jeg følte mig politisk manipuleret. Det gør jeg heller ikke her, omend der bliver gjort massivt opmærksom på nogle undertrykkende strukturer, som jeg kender til, og som jeg udmærket forstår, at kunstnergruppen vil til livs. Det er snarere dén opslagstavleskolepligtfornemmelse, der er over udstillingen, der sender ekkoer tilbage til et belærende skolesystem.