Da krigen brød ud brød Ursula sammen: »Jeg var totalt depressiv og lå bare i sengen, for jeg har nogle traumer fra Anden Verdenskrig«

Ursula Reuter Christiansen har sat sin kunst på en aktionskjole, som Mads Nørgaard har designet op til Kvindernes Internationale Kampdag. Berlingskes kunstredaktør er taget til Møn for at tale med den dansk-tyske højdramatiske kunstner, der pludselig har fået ny succes.

»For nogle år siden begyndte der pludselig at dukke nogle kvinder fra min generation op på Venedig Biennalen, og alle måbede og sagde: ‘Wau, det var da utroligt, de har ikke haft en chance før’. Nu begynder man at finde de kvinder frem og opdager, at de jo aldrig er blevet vist. Det er blandt andet også medvirkende til, at Masha Faurschou, som jeg mødte til en middag på Louisiana, blev interesseret i mig.« Linda Kastrup

»Efter Første Verdenskrig blomstrede hele marker af valmuer oven på de tusinder og atter tusinder af soldater, som blev dræbt i skyttegravskrigene. Og jeg, som arbejder med symboler og metaforer, har tænkt: ‘Wau, det er valmuer, som suger af blodet fra de faldne soldater’. Det var dét, der satte min valmue i gang i min kunst.«

Ursula Reuter Christiansen tager imod på sin gård på Møn i en kjole, som Mads Nørgaard lancerer netop på Kvindernes Internationale Kampdag.