Det var en dybt rystet Ingvar Cronhammar, der i aftes fulgte bjærgningen af liget af den person, der var omkommet i et stålrør i kunstnerens kæmpeskulptur »Elia« uden for Herning. Tragedien skærpes af, at der tidligere – i 2016 – omkom to personer på den 32 meter høje sorte skulptur.

I dag siger Ingvar Cronhammar til Berlingske, at han er »meget ked af det«, men henviser ellers til bestyrelsesformanden for Elias fond, Henrik S. Stampe.