5 stjerner: Hans malerier slår tilskueren med en knytnæve lige i ansigtet
»Den syge pige« (1896) er et portræt af Ane Dorthea Kristensen, der fik tuberkulose som fireårig. Ejnar Nielsen mødte hende i Gjern, hvor han, året før hun døde, malede hende, som er hun ved at synke ud af billedets komposition. I et interview fra 1927 fortæller Ejnar Nielsen: »Hun led af Tuberkulose i Hoften og er død for mange år siden, men hun laa der som et aldeles bedaarende Væsen i hele sin nedværdigende Skikkelse og gled bort fra os mod Døden(…). Jeg vil aldrig glemme (…) det Barn.« Statens Museum for Kunst.
Ejnar Nielsens malerier fra omkring år 1900 virker mærkeligt nok meget moderne. Han var dybt optaget af livets forgængelighed, eller skal vi sige døden, i sine nådesløse portrætter, men lige under den kulderystende overflade ulmer livslysten og poesien.
Der er noget sært dragende og følsomt i Ejnar Nielsens malerier, som får halsen til at snøre sig sammen, når man står foran dem. Selvom de er så dystre i deres kredsen om død og sygdom, indeholder de også noget uudgrundeligt stærkt og smukt – med en strejf af poesi, som forløser oplevelsen så dirrende smukt.
For nogle uger siden var jeg med min datter på Statens Museum for Kunst. Jeg ville vise hende museets samling af Ejnar Nielsens malerier, som jeg længe har været optaget af, »Den syge pige«, »Og i hans øjne så jeg døden« og »Mand og Kvinde«.
Del:
