Midt inde i Den Hirschsprungske Samlings »Engles Kys – Syge piger i nordisk kunst« hænger udstillingens mest dramatiske og suggestive motiv.

Det udmærker sig med en ung, tynd og martret pige, der er gledet ned i sin stol. Hendes øjne er himmelvendte og håret uordnet og i kontrast til det tæppe, der er skubbet nænsomt rundt om hendes hofter. Oven på ligger hendes hænder, der ser ud som om de kramper.