4 stjerner: Asbæk gearer op med galleri uden aldersgrænse, der hylder det unge talent

Mens vi venter på den store åbning af kunstmuseerne, er en tur ned ad Bredgade til det nye Arden Asbæk Gallery en vandring værd. Her hyldes det spirende talent med en åbningsudstilling, der tager fat om blikket på kroppen.

Det nye Arden Asbæk Gallery i Bredgade i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en af galleriernes fineste opgaver at finde de nye talenter. Pudse dem af og sætte dem op på en piedestal og ind i en ramme, hvor deres værker får et blik – og en køber.

Hos Martin Asbæk Gallery hylder de talentet på vej frem i deres bageste lokaler i form af en lille, ny aflægger, Arden Asbæk Gallery. Det er galleriparret Betina og Martin Asbæks datter, Arden, der har lagt navn til det ny koncept. Hun er blot tre år gammel og repræsenterer nok de spirer, frisk fra fad, galleriet gerne vil have fingrene i og hjælpe på vej.

Tanken er, at Arden Asbæk Gallery fire gange om året vil åbne baglokalerne for værker af kunstnere, galleriets ejere blandt andet har øjnet på kunstakademierne, Charlottenborgs Efterårsudstilling og Instagram, som efterhånden er gået hen og blevet en gangbar platform at orientere sig i for gallerierne.

»Man kunne også have gået linen ud og foræret dem hele fronten af galleriet. Ladet dem råbe op og række ud over den velkendte fernis i galleriet OG gaden og tale lidt mere uforfærdet til det nye publikum, de formentlig også ønsker at række ud efter. «


I det nye galleri er der ingen aldersgrænse, talentet kan vise sig i alle aldre, er tankegangen. Eneste fællesnævner er, at kunstnerne endnu ikke er repræsenteret af et galleri. Og når verden igen breder armene ud, er målet også at vende blikket mod udenlandske talenter.

Kroppens afkroge

Første aflægger med titlen »Looking at me looking at you« er værker af tre kunstnere, der bearbejder blikket på kroppen i oliemaleriet, skulpturen, videoen og fotografiet. De ikke bare klæder hinanden rent æstetisk, men står også på et godt fundament hver for sig, med værker, der giver genklang i beskuerens egen krop, hvis man ellers har tålmodighed til at give dem et øjeblik.

Åbningsværket er et foto af nogle ben, der stritter opad, og hvor tæernes lette sammenkrølning giver et forvarsel om de spor, der er at hente i foto- og videokunstner Luna Scales serie af nøgenfotos.

Værket »A few millimeters higher than the level of the patient’s eyelids, when she is sedated or sleeping« af Luna Scales fra 2020. Fold sammen
Læs mere

Scales (f. 1992), der dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2020, stiller konsekvent sin egen krop og dens begrænsninger på grund af en muskelsvindsygdom frem i sine værker, der minder om en hybrid mellem Thorvaldsens skulpturer og Hammershøis gengivelser af sin rygvendte hustru. Kroppen fremstår ung, sart, ja næsten porcelænstonet, og så en smule aparte. Det kommer der ord og billeder på i et lavmælt videoværk længere inde i udstillingen.

I mellemtiden er man fremme ved Caroline H. Thons oliemalerier, der versionerer en mandekrop i så kringlede positioner, at man må spidse blikket og fokusere en rum tid for at få fat på vinklen. Og det er tilsigtet, kan man forstå, for Caroline H. Thons billedserie handler om blikket på den mandlige passive krop – i hvile.

De er smukke, kroppene, malet næsten transparent, så hudens nuancer falder sammen med lærredets struktur. Caroline H. Thon (f. 1986), der har læst kunsthistorie og biologi og er autodidakt billedkunstner, startede med at male landskaber, der lignede kroppe.

»Lower back valley« af Caroline H. Thon fra 2019. Fold sammen
Læs mere

Nu maler hun kroppe, der ligner landskaber, og er i øvrigt også vild med malerier i stor skala. I Griffenfeldsgade på Nørrebro i København kan man få syn for sagen på en gavlvæg, hvor hendes værk »Fødder Mødes« med fødder i alle mulige hudtoner klæder den spraglede gade.

Frit i rummet står nogle meterhøje skulpturer, der tydeligvis har hentet inspiration fra billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), og er så velproportionerede, at man får lyst til at lade hænderne vandre hen over alle flader. De er formgivet af billedhugger Josefine Winding (f. 1977), der har gået på Kunstskolen Spektrum.

Skulpturen af billedhugger Josefine Winding »Untitled (no. 3)«, fra 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pernille Greve.

Hvor bliver dåseøllerne af?

Tag endelig forbi, inden Arden Asbæk Gallerys næste bud på en talentmasse, som kommer til at tage udgangspunkt i naturen, dukker op i galleriets baglokaler på et tidspunkt i juni. Eneste anke herfra er, at man godt kunne have ønsket sig lidt mere nerve i den ramme, det nye Arden Asbæk Gallery tilbyder de spirende kunstnere. Ungdommens vildskab fornemmes ikke rigtig her i de hvide, højglanspolerede rum. Her er lyst og venligt, men også lidt hengemt. Hvor er den kålhøgne gejst, de nye talenter gerne skal lange over disken? Bare et enkelt lille fladmast cigaretskod i en krog eller en tom dåseøl i et hjørne!

Man kunne også have gået linen ud og foræret dem hele fronten af galleriet. Ladet dem råbe op og række ud over den velkendte fernis i galleriet OG gaden og tale lidt mere uforfærdet til det nye publikum, de formentlig også ønsker at række ud efter. På den anden side har man, i øjenhøjde med galleriets øvrige kunstnere, givet de tre kunstnere det bedste, de har: plads og rengjort ro til, at man virkelig kan mærke det, de har på hjerte. For i værkerne kan man snildt mærke både nerve og vitalitet!

Looking at me looking at you

19. marts – 1. maj 2021

Arden Asbæk Gallery:
Bredgade 23
1260 København K