14 stærke gallerier i København: Her skal du gå på jagt efter ny kunst og store oplevelser

AOK
Kunst
Guide

Den københavnske kunstscene er tætpakket med stærke gallerier, der viser original kunst. Berlingskes kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, guider til 14 gallerier fra den solide liga.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så mange ferniseringer, så lidt tid. Galleri-aficionados cykler byen rundt fra fernisering til fernisering for at opsnappe alt det nyopslåede på en god fredag. Følg med i hælene, hvis du er interesseret i at købe kunst eller vide, hvor Københavns galleripuls dunker anno 2022.

Lige nu boomer galleriscenen med alt fra kendte, etablerede gallerister til yngre pionerer, der matcher den internationale kunstscene.

Husk, at du altid er velkommen på gallerierne og til en fernisering, uanset om du har tusindlapperne flagrende op ad bukselommerne, eller blot er i byen for at lade dig inspirere og få et lille glas.

1

Dør om dør

Til en fernisering hos Nils Stærk eller Galleri Nicolai Wallner dukker der gerne velkendte ansigter op, men også dig og mig, der har mulighed for at komme tæt på et godt udsnit af den danske kunstscenes liga og vigtigst af alt få en idé om, hvilke nye talenter, de to garvede gallerister peger på.

De er fulgtes ad fra Carlsberg Byen, ligger nu dør om dør i en gennemrenoveret tidligere bilforhandlerbebyggelse i Nordvest, så bevæger du dig ud på Glentevej, er der dobbeltgevinst. Med få undtagelser er der vitale navne at komme efter, der matcher dem, museerne køber op, og de etablerede kunstsamlere er på strandhugst efter.

Wallner arbejder med kunstnere som Jeppe Hein, Alexander Tovborg, Jesper Just, Elmgreen & Dragset, Marie Lund, Julie Lænkholm og engelske David Shrigley. I foråret kan du blandt andet se en gruppeudstilling med nye navne som Anna Kristine Hvid Petersen, Emilie Imán, Eva Helene Pade, Jocke G. Arvidsson, Martin Aagaard Hansen og Oliver Bak.

Hos Stærk gælder det FOS, Michael Kvium, Torbjørn Rødland, Tove Storch, Lea Porsager, Superflex og amerikanske Ed Templeton, blandt andet. Tag forbi en gruppeudstilling med kunstnere, der strækker sig over fire generationer – heriblandt Lea Porsager, Tove Storch og Charlotte Brüel og oplev siden en soloudstilling med Darío Escobar fra Guatemala, der i sine værker, ofte indarbejder readymades, gerne fra sportens verden som fodbolde, billardkøer og basketballnet, ender enkelt og grafisk elegant op.

2

Kødbyens første pioner

I et hjørne af Den Hvide Kødby, bag de ikoniske blå vinduesrammer, finder du på en førstesal Galleri Bo Bjerggaard, der var de første til at etablere et galleri i Kødbyen i 2007, og som stadig står solidt placeret på den danske galleriscene.

Den tidligere aktivitetschef på kunstmuseet Louisiana, Bo Bjerggaard, hans kone Britt Bjerggaard og barndomsvennen Morten Korsgaard, der tilbage i deres fælleshistorie gik sammen om at samle på kunst, har flair for at få de eksklusive navne indendørs. Det gælder kunstnere som John Kørner, Tal R, tyske Georg Baselitz og den afdøde Per Kirkeby, hvis værkproduktion de stadig repræsenterer. Fra Sverige har de hentet Anna Bjerger ind, som mange af os faldt pladask for på Gl. Holtegaard i 2020, hvor hun havde sin første soloudstilling, og betragtes som en af Sveriges stærkeste samtidskunstnere.

I foråret kan du blandt andet opleve Emely Gernilds oliemalerier tætpakket med hverdagslige stillebentableauer og hestemotiver. Dernæst inviteres Per Bak Jensens umanipulerede, hyper minimalistiske landskabsfotografier ind i galleriet.

 

3

Med rødder i gadekunsten

Nede på gadeplan i samme hjørne af Den Hvide Kødby finder du V1 Gallery, der for længst er trådt ud af den undergrund, galleriet med fokus på streetart af pionerer som HuskMitNavn og Banksy etablerede sig på i en nedlagt bagerbutik i Absalonsgade tilbage i 2002, for at rykke ind i køddistriktet i 2008.

Bag galleriet er Jesper Elg, Mikkel Grønnebæk og kunstneren Peter Funch, der har været skarpe på at knopskyde med søstergalleriet Eighteen i 2016, hvor kunstnere inviteres til at arbejde med værker i større skalaer, og seneste i 2020 med mikrogalleriet, Outpost, i Store Kongensgade, hvor kunsten skal opleves fra gaden. »Allways and almost never open«, står der på et skilt på døren. Indenfor kan du se nye og unge kunstnere, som de gerne vil give et vindue.

Moderskibet, V1 Gallery, har med årene udviklet sit til et galleri med en række danske og udenlandske billedkunstnere, der ikke længere kun har rødder i streetart-miljøet. Mange af dem læner sig dog stadig op ad dets rå og uforfærdede sprog – eksempelvis danske Fryd Frydendahl, Rose Eken og Søren Behncke – og så for resten fotografen Jacob Holdt, der passer smukt ind i den umage flok.

Inden længe kan du i deres vinduer se udstillinger med kunstnere som amerikanske Emma Kohlmann, den Brooklyn-baserede maler James Ulmer og japanske Misaki Kawai.

4

Uhøjtidelighed og diversitet

Inde i noget, der minder om en containerboks, bokset ind i bunden af et byhus, ligger Tom Christoffersens galleri. Her er lige så stor uhøjtidelighed som diversitet i deres valg af kunstnere. De har gjort det til deres fornemste opgave at repræsentere nogle af de stærke ældre navne på den danske scene, som husets yngre kunstnere som Mie Mørkeberg, Julie Nord og Gudrun Hasle skeler til; navne som Claus Carstensen og Knud Odde og gæstekunstnere som Kirsten Justesen og Lene Adler Petersen, samt nogle af de helte, der ikke er her mere som Albert Mertz og Richardt Winther.

Før Tom Christoffersen solgte kunst, solgte han kulturrejser, gerne til Mellemøsten, som er hans speciale og lidenskab, så hold øje med hans hjemmeside, for af og til popper der en ny kunstrejse – blandt andet en kommende rejse til Marokko, hvor han følger sporet efter Matisse og beatfolkene omkring William Burrough.

I den kommende tid er der fokus på ler i en udstilling med Henrik Menné, Anna Sørensen og Mie Mørkeberg. Derefter henter galleriet værker ind af Pia Arke, Gudrun Hasle, Kirsten Justesen, som alle tre har haft Grønland som baggrund og inddrager deres kroppe i deres arbejde.

 

5

Puls i den gamle gallerigade

Martin Asbæk ligger og shiner i sine højloftede, lyse lokaler i Bredgade med en perlerække af respekterede navne i udstillingsvinduet. Fotokunstnerne Astrid Kruse Jensen, Trine Søndergaard og Nikolai Howalt samt billedkunstnerne Kasper Eistrup og Lars Nørgård, blandt andre. Det kan være lidt af oplevelse at komme til fernisering her, hvor klientellet har noget ekstravagant over sig, der kan gøre samtalerne overraskende sjove.

Sørg for at bevæge dig ind i baglokalet, hvor de har vovet pelsen med en lille aflægger, Arden Asbæk. Her peger galleriet på nye, talentfulde og oversete navne, som er et interessant og forfriskende pust i den velrenommeret gamle gallerigade.

I foråret vises en soloudstilling med Nikolai Howalts bearbejdede panoramafotos fra to Nasa-robotter, der har kørt rundt på Mars og fotograferet overfladen. Ovenpå i baglokalerne kommer en dialogudstilling med den afdøde polske og danskbaserede kunstner, Teodor Bok, der arbejdede i affaldstræ, og ni samtidskunstnere – deriblandt Michael Kvium, Eddie Martinez og Eva Koch.

6

Lunt i svinget og højt til loftet

Hun har været med siden 1980erne, hvor galleriscenen for alvor tog fart og blandt andet »De unge vilde« var vilde for at få en opringning fra netop Susanne Ottesen. Nogle af dem er der endnu, for eksempel Kehnet Nielsen, andre er hoppet fra og nye er kommet til; unge, mere etablerede og nu afdøde kunstnere: Marie Søndergaard Lolk, Martin Erik Andersen, Kirsten Ortwed, Bjørn Nørgaard, Ragna Braase, Stig Brøgger, Troels Wörsel og de to afdøde kunstnere Per Kirkeby og Lawrence Weiner blandt andre.

Galleriet ligger lunt og stærkt i svinget over for Kongens Have i højloftede og transparente lokaler, hvor man på gåben altid kan følge med i hendes udstillinger fra gaden.

I foråret er der mulighed for at se skulpturer af Fredrik Tydén, som i galleriets regi er en forholdsvis ung billedhugger at give en soloudstilling til. Derefter viser de den franske billedkunstner Jean-Marc Bustamante, som hænger oppe på Louisiana lige nu i deres »Nyerhvervelser – 2016-2021«, som man kan varme op til, hvis man skulle få lyst.

7

Luft under vingerne

Oppe under taget i en tidligere atelierlejlighed, huserer den tidligere advokat Alice Folker, der smed sin Karnov i skraldespanden i 2017 for at få fingrene i ung og sprød samtidskunst. Det gælder blandt andet billedkunstneren og tv-darlingen fra DRs »Kunstnerkolonien i Skagen« Frederik Næblerød, der med ekspressiv energi får sat sine naivistiske figurer så sikkert på lærredet, at han har haft udstillinger rundt omkring i Europa, USA og i Asien – og i øvrigt skal have sine første soloudstillinger på Horsens Kunstmuseum i april og Vejle Kunstmuseum i maj.

Alice Folker nappede Næblerød, inden han havde forladt Det Kongelig Danske Kunstakademi, som har været hendes rekrutteringssted for mange af de kunstnere, hun har i stald. For eksempel også Marie Rud Rosenzweig, der stadig går på Det Fynske Kunstakademi. Et af de seneste scoop er deres samarbejde med danske naturinteresserede Tue Greenfort, der bor i Berlin, hvor han er repræsenteret af det anerkendte König Galeri. Da han udstillede hos Alice Folker i efteråret, var det med en humpel af en korngul mark.

I foråret kan du opleve Ragnhild Mays video-, lyd- og væghængte værker. Og så fylder galleriet for øvrigt fem år 1. april, hvor Asger Harbou Gjerdevik udstiller sammen med den unge hollandske kunstner Bob Eikelboom, som har en soloudstilling på vej på kunstmuseet i Haag.

8

Mental og økonomisk krammer

Hos Format Artspace bliver du omfavnet både økonomisk og mentalt. Her kan alle være med prismæssigt i det uhøjtidelige lille toetagers galleri i Nansensgade, hvor Anne Riber har sat sit skrivebord lige inden for døren for at kunne give alle, der dukker op, en hjertelig velkomst.

Ambitionen er, at man skal kunne få værker af høj kunstnerisk kvalitet, som ikke koster spidsen af en jetjager. Det lader sig gøre ved som udgangspunkt at udstille værker på papir og fra tid til anden også maleri og skulptur. Med hendes sikre blik for både yngre og mere etablerede kunstnere har hun godt 60 kunstneres værker i kommission, hvoraf de fleste ligger omkring 2.000 kroner.

Kom forbi og bladr igennem de godt 1.000 tryk nede i hendes arkivskuffer eller til de skiftende udstillinger på førstesalen. Det gælder kunstnere som Gudrun Hasle, Søren Behncke, Rose Eken, Mie Mørkeberg, Julie Nord, Morten Schelde og Birgitte Vad. Her er altid gode drinks til åbningerne, som den udstillende kunstner har valgt, og på en heldig fredag, kan en åbning godt udvikle sig til en lille gadefest!

I foråret kan du komme forbi Nansensgade til udstillinger med Augusta Atla, der har en ambition om at omdanne galleriet til et samlet værk, og dernæst Lars Sarto Hempler og Johanne Helga Heiberg. Hold desuden øje med Ribers nye galleri, Formation Gallery, som hun har åbnet i lokaler sammen med Christina Wilsons Gas9Gallery på Gasværksvej i København. Det ser ud til at blive et lovende fællesskab.

9

To fluer med et smæk

… og det er et godt og væsentligt smæk, som to af byens toneangivende og internationalt orienterede gallerister, Bianca D’Allessandro og Christian Andersen, der danner par privat, leverer i de stramt indrettede lokaler i Frederiksholms Kanal. Frem til februar 2021 har de haft hvert deres galleri, Bianca D’Alessandro her på adressen og Christian Andersen i Nordvest.

Oven på lockdown har de to gallerister besluttet sig for at dele Bianca D’Alessandros lokaler for en tid og på skift og med en måneds mellemrum agere galleri under hvert sit navn. Begge gallerister tager hellere på messer i Shanghai og Los Angeles end til de københavnske, hvilket afspejler de kunstnere, de repræsenterer, og som ofte har et ligeså stringent udtryk, som de lokaler, de udstiller i. Indholdet kan ved første bekendtskab have et svært tilgængeligt indhold, som det tager og interesse at komme ind under huden på, men viser sig at have mere at byde på.

Christian Andersen har til sin første udstilling i år håndplukket værker fra fem kunstnere, han interesserer sig for lige nu. Ivan Cheng, Victoria Colmegna, Rochelle Goldberg, Emma Schwartz, Wang Xiaoqu hedder de, er nye bekendtskaber, der alle sammen arbejder med personlige fortællinger med kroppen som omdrejningspunkt. Bagefter gælder det den kinesisk-canadiske kunstner Yifan Jiang, der bruger malerier til at fortælle en animeret historie.

Bianca D’Alessandro er i gang med at sammensætte en gruppeudstilling med en række unge samtidskunstnere.

10

Materialefetichisten

Marie Kirkegaard er lidt af en materialefetichist, der har sammensat et hold af kunstnere i sit galleri, der arbejder med mixed media i både maleri, skulptur, collager og installationer.

Hun har et ambitiøst blik for visionære navne, der altid gør det interessant at holde øje med, hvad der er under opsejling i sine tre små lokaler i Holbergsgade. For eksempel Mette Vangsgaard, hvis udstilling i januar 2021 fandt vej til Wall Street Internationals kunstspalter. Mens Marie Kirkegaard læste kunsthistorie, havde hun studiejob på akademiet, hvor hun lærte mange af de kunstnere at kende, som hun repræsenterer i dag.

I galleriets begyndelse i 2011 koncentrerede hun sig om papirarbejder, men har siden udvidet med værker i flere af de medier, kunstnerne arbejder i, og på en god udstilling kan du opleve værker i keramik, træ, papir og tekstil sat sammen i én installation.

Frem til midten af februar viser hun en soloudstilling med Zven Balslev, der i sine oliemalerier og tegninger med tush og ecoline arbejder med en blanding af horror og surrealistiske motiver. Herefter dukker den canadiske kunstner Shahla K. Friberg op for at vise sine spejle- og glasskulpturer.

11

I stor skala

Hans Alf Gallery har slået sig på de store formater i skulpturer og oliemalerier. Blandt andre Anne Torpe med sine farvemættede rumopdelte portrætter og Anders Brinch med sine myldrende surrealistiske motiver.

Galleristen med de italienske rødder, en uddannelse i olieindustrien og tidligere job i it-branchen står i dag godt funderet på den danske galleriscene, hvor han udover sit galleri i Holbergsgade er medstifter af Enter Art Fair-kunstmessen.

Han repræsenterer solide danske og internationale navne som Louise Hindsgavl, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Morten Schelde og den new yorker-baserede skulptør Adam Parker Smith. Husets ældste kunstner er den 87-årige skulptør Jørgen Haugen Sørensen, der døde i 2021 og hvis »Ulykkelig hund« og andre knudrede, dunkle skulpturer går lige i maven.

Til midten af februar kører galleriets »The Great Big Winter Show #2«med et par af ovennævnte kunstnere, som bliver afløst af Mie Olise Kjærgaards femi-stærke univers i en soloudstilling. Senere i foråret gælder det Jørgen Haugen Sørensens skulpturer.

12

Bliv udsat for lidt af hvert

En af den københavnske kunstscenes efterhånden velcementerede navne er den ambitiøse gallerist Sophus Gether, der placerede sig i hjørnet af Den Hvide Kødby i 2014, hvor der allerede var ferniseringsgæster at øjne i nabolaget. Han kom fra Susanne Ottesen, hvor han havde arbejdet i fem år og valgte i sit eget galleri at arbejde på tværs af alle medier, ofte med et fokus på konceptuelle og materialeeksperimenterende praksisser, hvorfor du inde døre hos ham kan blive udsat for lidt af hvert. Sidste år havde han sammen med kunstneren Rune Bosse slæbt et stykke skov fra et gods ved Vordingborg indendørs.

Senest har den Shanghai-baserede kunstner Lu Yang omformet lokalerne til noget, der lignede en asiatisk spillehal, men med en noget dybere grund. Fra slutningen af januar gælder det en gruppeudstilling med blandt andet Sif Itona, der ud af noget så profant som gasbeton henter sine moderne skulpturer med afsæt i den mytologiske verden frem med sin skalpel. Derudover gælder det i denne omgang også Jay Gard, Birk Bjørlo, Asger Dybvad Larsen og Christine Overvad Hansen. Derefter rykker Amalie Jakobsen ind for at vise en række marmorskulpturer på gulv, væg og loft.

13

Internationalt fokus midt på Vesterbrogade

Brigade er et af byens nyere gallerier, der i 2020 vovede pelsen og åbnede et galleri midt på Vesterbrogade med en café og kunstbogsafdelingen i stueetagen.

I den hedengangne lumre Hawaii Bio-pornobio har Kristoffer Saxild og Michael Bang Kristoffersen forvandlet lokalerne til et toptjekket udstillingssted, hvor der til at begynde med var fokus på internationale kunstnere, men langsomt sniger sig flere og flere danske kunstnere ind i programmet.

Her har man lyst til at stikke snuden forbi til en fredagsfernisering med en stærk fornemmelse af, at de har godt greb om samtidskunsten. I 2021 blev det blandt andet til franske Coline Marottas oliemalerier med de inderlige, runde, omfavnende og søvnige figurer.

Og så lærte vi den feministiske italienske 91-årige Bianca Menna at kende og et af hendes mest berømte værker – en performance fra 1976, hvor hun former alfabetet med sin nøgne krop. Værket har hun arbejdet videre på i et samarbejde med Dior-huset, hvor hendes kropsbogstaver var en del af deres seneste catwalk-show.

Nu har Brigade en udstilling om hjørnet med danske/beduinske Eliyah Mesayer og irske Galvin Harrison + T.N.G. (The Next Generation), der i skulpturer, performative efterladenskaber, alkymiske fotografier og poesi beskæftiger sig med »systemiske« problemer inden for nuværende modeller for statsborgerskab, og vil siden vise skulpturelle værker af ghanesiske Serge Attukwei Clottey og den digitale kunstner Ry David Bradley fra Australien.

14

Pop up-galleriet med ballademagerne

Hold godt øje med galleri Sabsay, som Masha Faurschou står bag. Hun er galleristen, der har den efterhånden verdensberømte kunstner Jens Haaning i hus – I ved kunstneren, der stak af med den halve million kroner fra Kunsten i Aalborg for nylig.

Hun arbejder ikke med mange kunstnere, men til gengæld med en udsøgt skare af interessante navne og ballademagere, der i de seneste år har skabt overskrifter.

Det gælder også billedhuggeren Kaare Golles, der står bag den hovedløse skulptur – monumentet af Inger Christensen, som for nylig havde fernisering på Hjalmar Brantings Plads på Østerbro i København. Og så har hun et tæt samarbejde med Ursula Reuter Christiansen, den tyske feministiske kunstner bosat i Danmark, der siden 1960erne har arbejdet med film, skulpturer og oliemalerier – og først i de seneste år har fået den bevågenhed og anerkendelse, hun fortjener med udstillinger hos Sabsay, på Statens Museum for Kunst, Den Frie udstillingsbygning og i bogform.

Sabsay har besluttet sig for at rykke sine udstillinger ud af det fysiske galleri og ind på forskellige adresser med pop up-udstillinger, som den, galleriet viser lige nu med Ursula Reuter Christiansen hos Faurschou Foundation – og hvem ved, om vi snart får mulighed for at se nærmere på Jens Haanings mere fysiske værker end det, der materialiserede sig i det store rabalder på Kunsten i Aalborg.

Hold øje med Sabsays kommende udstillinger på instagram-sitet »Sabsay«.