»Nej, fy for satan!« er den første umiddelbare reaktion, jeg får, da jeg viser min kollega billedet af »dødens pølse« eller for at være mere præcis en portion gule ærter med medister, serveret på en blå tallerken på et københavnsk plejehjem anno 2023.

Den groteske »anretning« er ikke bare overvældende uappetitlig, men peger også på et større og mere dybtliggende problem i tiden.