»Min far var meget langt fra perfekt. Han var meget mere«

Min far døde 23. april. Han var landskendt som »chipskongen Jørgen« fra KIMS-reklamerne. Han var langt fra den perfekte far. Til gengæld var han så mange andre fantastiske og irriterende ting, som, når jeg nu gør det store regnskab op, må erkende var langt at foretrække.

Henning Jacobsen døde 23. april, kort før sin 77-års fødselsdag. I godt 25 år spillede han chipskongen Jørgen for chipsproducenten KIMS. Oscar Scott Carl

De fleste gastronomisk funderede mennesker glæder sig i denne tid, hvor knæksprøde asparges knejser mod solen, og nye kartofler på magisk vis materialiserer sig i den mørke danske muld.

Normalt ville det også glæde mit madglade hjerte, men i år fylder det mig med stor tristesse.