Da jeg var omkring 12 år gammel, købte jeg i en pladebutik i Gellerupplanen en lp med Jimi Hendrix. Troede jeg i hvert fald. Det stod der på coveret, der var et billede af ham, og numrene var alle de store hits. Så jeg løb hjem og satte pladen på min lille blå rejsegrammofon – og blev uendelig skuffet.
Det viste sig, at det, der var på pladen, var virkelig dårlige coverudgaver af numrene. De blev spillet af et helt talentløst tysk band, som ikke var i nærheden af at ramme Jimis tone, og som ovenikøbet havde aflyttet teksterne helt forkert – en rædsel med andre ord – og så stor, at jeg stadig i dag er sur på den ekspedient, der solgte mig makværket.
Del:
