Jorn-ødelæggerens terrorlogik

I disse dage vurderer museer og kunsthaller overalt i Danmark deres sikkerhed. Kunsten og folket vil blive bragt længere fra hinanden i kraft af diverse sikkerhedsforanstaltninger, som vi vil se indført i de kommende år. På akkurat samme måde som terroristers handlinger skaber stadig større afstand mellem politikerne og folket.

»Jorn-ødelæggeren legitimerer sin handling med, at Jorn jo selv havde malet sit berømte maleri ovenpå en anden kunstners maleri. Jorn-ødelæggeren synes ikke, det gør en forskel, at Asger Jorn havde købt dette maleri på et loppemarked, og dermed havde den fulde ejendomsret over det,« skriver Firoozeh Bazrafkan. Museum Jorn

For 52 år siden udførte kunstneren Bjørn Nørgaard en hesteofring på en mark i Kirke Hyllinge i protest mod Vietnamkrigen.

Hvis Nørgaard havde været lige så kynisk som den person, der i fredags ødelagde et af Asger Jorns største værker, så ville han have vadet ind på et hestestutteri forklædt som dyrlæge og slagtet en berømt travhest.