Indkøb af kunst, bøger, museumsbilletter, hotel- og restaurantbesøg samt teateroplevelser skal kunne trækkes fra i skat. Alle danskere skal have et kulturfradrag på 25.000 kroner.
Får vi det? Nej, sikkert ikke, før der er to torsdage i en uge og solnedgang i øst, eftersom kulturordfører Kasper Sand Kjær (S) allerede har meldt ud, at det jo bare vil være en skattelettelse for de rigeste, og at kun storforbrugerne af kultur vil bruge tid på at indberette et fradrag.
Gad vide, hvor han egentlig ved det fra? De fleste kan jo godt finde ud af at bruge håndværkerfradraget, og det er så stor en succes, at man nærmest ikke kan få en håndværker før 2025.
Det vil også give regeringspartiet en chance for at vise, at det ikke er makrelmadder, teststrategier og åndløs arbejderisme det hele.
Hvis Kasper Sand Kjær forestiller sig, at kulturoplevelser er et reservat for velstillede mennesker, må det da være sød musik i en socialdemokrats ører at kunne demokratisere det rum. Og tænk engang, hvis flere får glæde af kunst og teater? Hvis flere begynder at læse bøger, lytte til opera og sætte pris på et godt måltid? Ja, det kunne da være dejligt for alt andet end ens fordomme.
Fordele ved et kulturfradrag
Et kulturfradrag har en lang række indlysende fordele, og den største er, at vi vil kunne få sat gang i den branche, som efter fly- og turisterhvervet er mest ramt af corona. Siden marts sidste år har kulturbranchen været præget af svigtende indtægter, tab af arbejdspladser, afskedigelser og manglende kunstnerisk udvikling, og det smitter af på alle os andre; vi bliver dummere som folk uden et livligt oplevelses- og åndsliv.
Betragt derfor kulturfradraget som en art nødhjælp – fra borgerne til kulturen.
I lighed med håndværkerfradraget betyder det konkret, at man kan trække sine udgifter til kulturoplevelser fra i skat. Og ja, lad os bare smide private besøg på restauranter, særligt michelinrestauranter, ind under den kategori, og det samme gælder besøg på hoteller i nærheden af steder med kulturhistorisk betydning.
Faktisk burde man lave en fradragsberettiget sommerpakke til borgerne bestående af ophold et sted i Danmark med tilhørende adgang til museer og slotte i nærheden plus en middag på en ordentlig restaurant. Eksempelvis: Besøg på Faaborg Museum, som er en totalt overset perle, parret med overnatning på Hvedholm Slot og middag på Falsled Kro. Eller overnatning på Hotel Vejlefjord, en tur omkring Jellingestenene og til sidst middag på restaurant Lyst i Olafur Eliassons kunstneriske Fjordenhus.
Mulighederne er mange, og folk må selvfølgelig selv finde ud af at sammensætte deres pakke (og få den trukket fra i skat). De må for min skyld også gerne bruge kulturfradraget på en tur til BonBon-Land eller Lalandia; jeg er ligeglad, bare jeg ikke skal med.
Og hvad så med finansieringen? Her er den enkle løsning: drop håndværkerfradraget. Vi har haft det i årevis, og det har fungeret fint, men håndværkerne er ikke i knæ på grund af corona. Tværtimod har folk bygget om og bygget til den store guldmedalje. De aktiviteter kan sagtens stå på egne ben fremover.
Det kan kulturlivet ikke, og vi er nødt til at forstå, at vi har et enestående kulturliv i Danmark, og at kunst og kultur ikke bare er for sjov. Jo, det kan være meget underholdende at se Thomas Vinterbergs »Druk«, men filmen er samtidig et eksistentielt kig ind i vores egen sjæl. Og uden det kig bliver vi til mere uinteressante mennesker. Tilsvarende er det spændende at gå rundt på Frederiksborg Slot, men det mest fantastiske er nu altså, at museet sætter os ind i en 500 år gammel sammenhæng med skiftende konger, plyndringer, krige, brande, sygdomme og vidunderlig arkitektur.
En ny Dannelsestid
Og her er mit sidste argument: Hvis kulturfradraget for alvor får luft under vingerne, kan det medvirke til en ny dannelsestid.
Som filosoffen Hans-Georg Gadamer skriver i »Sandhed og metode«, er dannelse højnelse til humanitet gennem kultur. Det betyder, at humanitet, altså det at være menneske, ikke bare er noget, vi er, men noget, vi skal kultiveres til at blive gennem en dannelsesproces. Og den dannelsesproces går ikke gennem en ny carport, men blandt andet gennem skønlitterær læsning, oplevelse af kunst, tilegnelse af historisk forståelse og bestræbelser på at blive et ordentligt menneske i fællesskab med andre mennesker.
De må for min skyld også gerne bruge kulturfradraget på en tur til Bonbonland eller Lalandia; jeg er ligeglad, bare jeg ikke skal med.
Dannelse er kort sagt en forudsætning for at kunne agere etisk, og dannelse er desuden en forudsætning for, at vi kan tackle teknologiske fremskridt, men mere herom en anden gang.
Ligesom oplysningstiden var den rationelle erkendelses tid, som lagde den teologiske tænkning bag sig, er dannelsestiden kulturforståelsens tid, som lægger den forestilling bag sig, at selvrealisering og en ny fladskærm er tilstrækkelige komponenter til et godt liv. Det har været de flestes primære erkendelse under coronakrisen, at livet revner af kedsomhed uden det fællesskab, kulturen udgør, og kunsten inviterer til.
Lad os derfor tage den fulde konsekvens af den erkendelse og skubbe på en samfundsforandring ved at indføre fradrag for kulturoplevelser, gerne gældende fra sommeren 2021. Det vil også give regeringspartiet en chance for at vise, at det ikke er makrelmadder, teststrategier og åndløs arbejderisme det hele. Hvad skal vi også med et gennemvaccineret liv, hvis det er røvsygt? Vi er her jo kun kort.
